¤¤Gid han havde levet og kunnet skrive videre¤¤, skrev Hans Kirk om Martin A. Hansen i 1959. Sprogligt var han en af mestrene i nyere dansk litteratur. Hver gang man læser ham, opdager man nye nuancer

af Jens Fransen
I dag, den 20. august ville forfatteren Jens Martin Alfred Hansen, kendt under navnet Martin A. Hansen (M.A.H.) være blevet 100 år.
Som Hans Kirk skrev i en anmeldelse af hans efterladte noveller i 1959: 'Gid han havde levet og kunnet skrive videre'. For fødselsdagsbarnets værker, skrivemåde og tanker er værd at beskæftige sig med.
Forfatterskabet er relativt omfattende set i betragtning af, at M.A.H. kun skrev i cirka 20 år. Mest kendt er 'Løgneren', som jeg tidligere har omtalt her i bladet.
M.A.H. blev født i Strøby på Stevns som søn af en landmand. Sandsynligvis skulle han have trådt i faderens fodspor. I hvert fald var han i sin ungdom beskæftiget ved landbruget, men valgte i stedet lærergerningen med beskæftigelse i København frem til 1945. Herefter ernærede han sig som forfatter og medredaktør på litteraturtidsskriftet Heretica.
Alle tre 'veje' spillede en rolle i forfatterskabet, som han indledte med romanen 'Nu opgiver han' i 1935 og som blev videreført med 'Kolonien' - udgivet 1937. Opgøret mellem gammelt og nyt er omdrejningspunktet for disse romaner, der på en række punkter er typiske for 30`ernes kollektive romaner.
Naturligt nok udspilles handlingen blandt landmænd fra forfatterens egen hjemstavn. 30`erne var en brydningstid også litterært. Romanerne blev godt modtaget, blev betragtet som en fornyelse af bonderomanen, men romanerne er og bliver parenteser i det senere forfatterskab. Den socialrealistiske skrivestil var ikke den, der skulle gøre forfatterskabet udødeligt.

Ungdom i landbruget
Opvæksten på landet og med en ungdom i landbruget satte livet igennem mange spor i forfatterskabet. Meget havde han fået med fra barndomshjemmet - oplæsning, fortællinger, det selv at læse og en historisk arv og forståelse.
I det forholdsvis ukendte - men meget fornemme essay 'Middagsstunden' fra 1947 fortæller M.A.H. hvordan han som karl blev indført i den klassiske danske litteratur gennem en autentisk 'lærer' - Fynboen -, der selv var karl på gården.
Et af værkerne, som påtvinges den unge Martin, var 'Adam Homo'. En tung bog på vers - og når han i karlekammeret lå på ryggen i middagsstunden og prøvede at klare et par sider, skete det ikke sjældent, at søvnen overmandede ham og han tabte den tunge bog ned i hovedet. Ikke underligt varede læsningen med M.A.H.`s ord lige fra 'da hylden den sommer stod i blomst' til 'da hyldens grønne frugtskærme så småt sortnede i solsiden'.
For fynboen var menneskekender og mente det godt med den unge dreng. Med klogskab og mildhed førte han Martin ind i Blichers, Johs. V. Jensen samt Pontoppidans klassiske litterære univers. Ofte ved at lade en bog ligge i kammeret, som M.A.H. så ikke kunne holde fingrene fra.

Autentisk lærer
Når M.A.H. senere har beskrevet sin egen tid som lærer i København skinner denne måde at kunne forundres også igennem.
På trods af besværligheder, som er velkendt af alle undervisere, formåede M.A.H. at kunne formidle en viden, så tilhørerne blev berørt. Midlet hertil var og er stadig at kunne være den 'autentiske lærer'. En menneskekender, der forstår eleverne og som ved, at terperi og overhøring ikke er nok.
Klasseværelset - skolestuen - er blot en ramme. Der findes et liv udenfor, som eleverne skal ud i. Og hvilken glæde er det ikke for en lærer at kunne følge udviklingen over en årrække og se, hvordan de fleste udfolder sig. Skolescenerne , lærerens rolle og glæden ved at kunne læse står stærkt i 'Løgneren' og i flere af hans noveller
Gennem årene blev M.A.H.`s interesse for fortiden skærpet. Især middelalderen med dens kampe og menneskesyn blev brugt gennem flere romaner - eksempelvis 'Lykkelige Kristoffer' fra 1945 .

Nationalt standpunkt
M.A.H. kredsede omkring nationalstaten. Ikke overraskende gik han under besættelsen ind i modstandsbevægelsen ud fra et nationalt standpunkt.
Han måtte gå under jorden, og var sammen med H.C. Branner med i redaktionen af 'Folk og Frihed', der fortsatte i en kort periode efter befrielsen. Det nationale fik en yderligere drejning i debatten om Sydslesvig og retsopgøret efter krigen.
Skriveriet og udfordringen fortsatte i litteraturtidsskriftet Heretica - sammen med Tage Skov Hansen. Heretica dannede skole for efterkrigstidens litterater. På den ene side var det en vigtig del af kulturkampen. På den anden side var det indledningen til en ny epoke - modernismen.
De fleste af M.A.H.`s kendte noveller er bearbejdede oplevelser fra virkeligheden, ofte fra barndommen, og læseren bliver ført langt ud i fantasien. Der er stof til eftertanke. Sprogligt var M.A.H. en af mestrene i nyere dansk litteratur. Hver gang man læser ham, opdager man nye nuancer.

Ikke i bås
I modsætning til en del forfatterkolleger blev M.A.H. aldrig grebet af marxismen. Livet igennem stræbte han efter at finde alternativer til de fleste ismer.
På mange måder var han dybt religiøs, men umulig at sætte i bås. Som en af få på den religiøse fløj forsvarede han modigt Inger Merete Nordentoft i forbindelse med sagen om det uægte barn kort efter krigen. Også her ytrede han sig om løgn, etik og moral.
Men det intensive arbejde havde knækket M.A.H. Ved siden af forfatterskabet var der en familie at forsørge. Derfor blev han flittigt brugt som foredragsholder. Læser man i hans dagbøger, der blev udgivet i 1999, fornemmer man, hvordan han langsomt men sikkert slides op. Han havde brugt sig selv op. Hertil kom brug af stimulanser, især tobak og hovedpinepiller. Kroppen stod af, nyrerne svigtede og M.A.H. døde i juni 1955 - blot 45 år. Men aktiv til det sidste. Han havde adskillige planer, han desværre ikke nåede at fuldføre.
I dag, på 100-års-dagen fejres forfatteren ved et større arrangement i Strøby fra kl. 14-18. Initiativtagerne er Martin A. Hansens børn, der har stiftet en mindeforening.