Den 29. august 1943 var dagen, hvor den tyske værnemagt tog over og samarbejdsregeringen trådte tilbage. En dag, som fik stor betydning for den fortsatte modstandskamp

Hvert år markerer Aksel Sørensen den 29. august 1943, dagen hvor den tyske værnemagt tog over og samarbejdsregeringen trådte tilbage.
Sammen med andre modstandsfolk og tidligere kz-fanger tager han rundt og lægger kranse ved grave og mindesmærker.
Dagen fik dengang stor betydning for den fortsatte modstandskamp:
- Den gav et nyk til modstandsbevægelsen, siger Aksel Sørensen.
Vi sidder ved køkkenbordet i hans hjem i Hadsten, hvor han bor sammen med sin kone Martha. Hun er godt i gang med ugens kryds & tværs, men hun følger også med på kryds og tværs i Aksels beretning og hjælper med at holde styr på navne og steder.
Aksel Sørensen fortæller videre om, at der kom skred og fælles ledelse i modstandsarbejdet. Danmarks Frihedsråd blev dannet få uger efter, og de udskældte kommunister kom med på lige fod med andre grupper. Det var et resultat af strejkerne og sabotagen i månederne forud for den 29. august.
Aksel Sørensen befandt sig den dag i Randers.
- Men i Randers skete der ingenting, fordi socialdemokraterne, altså fagforeningsorganisationen, var så stærk, at den havde magten ude på fabrikkerne. Socialdemokraterne blev ved med at holde på, at regeringen havde sagt, at der ikke skulle ske noget. Nu skulle arbejderne bare holde sig i ro. Men så kom generalstrejken den 29. august 1943.
Men Aksel Sørensen ved, at det alligevel ulmede rundt omkring i byen, og han griner:
- Der var da unge mennesker, der rendte rundt og stak ild til tyske halmvogne. Tyskerne kørte jo med hestevogne, så var det jo let, når man gik med en tændstik, at stikke ild til det.

Kommunist hele livet
Aksel Sørensen er født i 1922 i Randers og har været aktiv kommunist hele sit liv. Faderen var meget aktiv kommunist, og når han tog til demonstrationer, kom Aksel med på cyklen.
Som ti-årig deltog han i pionerlejre arrangeret af Danmarks Kommunistiske Parti, DKP. Som helt ung tog han ud at sejle, og hans skib blev torpederet ud for Spaniens kyst i 1940.
- Der gik næsten to måneder, hvor den danske regering forhandlede med Franco. De blev så enige om, at dem af os der ville til England kunne fortsætte dertil, eller vi kunne rejse hjem til Danmark. Og jeg tænkte: 'Det her er alt for farligt, lad mig komme hjem til far og mor'.
Aksel Sørensen kom hjem i marts 1940, men det blev fra fra asken og i ilden, da flyvemaskiner brummede ind over Danmark tidligt om morgenen den 9. april,
- Først tænkte vi, at der var flyveopvisning fra flyvepladsen i Randers, men vi kunne se de store hagekors, så vidste vi jo at det var bombefly.
Både Aksel Sørensen og hans familie var overraskede. De frygtede det værste. De havde hørt om arrestationer af kommunister i Tyskland. En viden de havde fået fra de tyske flygtninge og kommunister, de selv havde hjulpet med at flygte.
Arrestationerne kom året efter i 1941, samtidig med at Nazi-tyskland invaderede Sovjetunionen. Mange ledende kommunister blev arresteret af dansk politi.

Fælles ledet modstand
I løbet af foråret 1943 finder der forhandlinger sted mellem forskellige grupper af sabotører, bladfolk og partier. Formålet er at danne en fælles ledelse for modstandsbevægelsen i Danmark. Det er utilfredsheden i befolkningen med regeringens samarbejdspolitik, der fører frem til strejkerne og sabotagerne op til 29. august.
Den fælles modstandsbevægelse kom til at hedde Danmarks Frihedsråd og blev stiftet den 16. september 1943. Altså kun et par uger efter den 29. august. I november samme år fremlagde rådet et program for modstandskampen i en illegal pjece 'Når Danmark atter er frit'. Kravene lød på genindførelse af demokrati og afstraffelse af landsforrædere.

Sabotør
I maj 1943 bliver Aksel Sørensen kontaktet af Arne Larsen fra DKP.
- Aksel, vil du være med i en sabotagegruppe, spurgte han. Jeg var jo lige ved at hoppe helt op i skyerne, siger Aksel Sørensen med et stort smil.
Hidtil havde han hjulpet i Randers med at dele illegale blade ud, flytte trykkerier, når tyskerne havde optrævlet gruppen eller arresteret medlemmer. Der skulle også skaffes penge og logi.
Aksel Sørensen fik besked om at melde sig hos hjemme hos ingeniør Bak.
- Der sad fem unge mennesker. Lærlinge, bankassistent, maskinarbejdere. Vi fik undervisning af Bak. Han dækkede bord med sprængstoffer og sprængblyanter.

Troldmandens lærling
Aksel Sørensen havde lige været marinesoldat i otte måneder. Deraf fik han det illegale navn 'Sømanden'.
- Jeg havde sejlet i Øresund, hvor vi skulle passe på, at de her kommunister ikke flygtede til Sverige. Men vi fangede aldrig nogen, siger han med et glimt i øjet.
I marinen havde han fået erfaring med pistoler, men ikke med sprængstoffer. Men ingeniør Bak viste at plastisk sprængstof ikke kan eksplodere uden en tændsats,
- Han puttede det i kakkelovnen. Manden, han var skør!
Aksel Sørensen klasker hånden i køkkenbordet af grin og virrer med hovedet.
- Han var en opfindertype. Det var det mest forfærdelige, han kunne opfinde for at genere tyskerne. Fyret begyndte at blive rødt og vippe, så trak vi os tilbage. 'Nej, se her! Om lidt går det ud igen', sagde Bak så.
Og Bak havde flere overraskelser i ærmet til de unge sabotagefolk.
- Vi skal ud at lave sabotage i morgen! Dig, Sømand, kan du ikke være vagtpost?
Aksel Sørensen virker helt rolig, men han har også fortalt denne historie mange gange. Også om at der var uenigheder i modstandsbevægelsen.
- Sabotagefok måtte ikke have bevæbning, kun vagten havde en pistol. Alle våben blev gemt hen i depoter til den dag tyskerne skulle jages ud.
Han finder det helt urimeligt at våbnene blev gemt til Ventegrupperne.
- Vi var helt forsvarsløse indtil efter 1943, hvor Gestapo havde trævlet mange grupper op. Så var det bare om at komme først hen til depoterne, og så få våbnene hen i et andet depot, hvor det kunne komme mere til sin ret!
Aksels øjenbryn er løftet helt op nu og munden er knebet hårdt sammen.

Unge sabotører
I oktober 1943 bliver Aksel Sørensen bedt om at opbygge og lede en sabotagegruppe i Hobro, det var jo gået godt med gruppen i Randers.
- Vi var jo heldige ikke at være blevet taget endnu. Det var den risiko man løb.
Hvis en gruppe kunne holde et halvt år, var det flot. Det var ikke altid nemt at styre en flok unge sabotører.
- De var lærlinge alle sammen. Mens jeg underviste, kom en af dem til at trykke et skud af. De var så ivrige. En anden havde glemt at tage patronen ud af kammeret, så han fyrede revolveren af lige op i loftet. Det var unge på 16-17 år. Man kunne holde styr på dem, hvis de fik lov at lave noget. De skulle hele tiden beskæftiges, og det skulle være med sabotage. Men det behøvede ikke lige være våben, det kunne jo være at modtage sprængstof.
Det var ikke nemt at få lov til at lave noget for den lokale byledelse. Folk i ledelsen havde familie og børn, hvilket Aksel Sørensen mener gjorde dem forsigtige. For de unge var det uforståeligt, at de ikke måtte gøre noget.
- Hvorfor skal vi så oplæres, spurgte de unge hele tiden.
Da der i december måned kommer tyske tanks til rutebilstationen i Hobro, bliver det rigtig svært at holde de unge i ro. De er ved at miste tålmodigheden, da Aksel Sørensen har været hos byledelsen et par gange uden at få hverken sprængstof eller grønt lys.

Sprængning af tyske tanks i Hobro
Aksel Sørensen ryster på hovedet. Han har nu virkelig talt sig varm, og lægger ikke skjul på, at han syntes det gik for langsomt.
- Hvis jeg kan skaffe noget sprængstof, vil I så stadig være med?
Det ville de unge, og han måtte til Randers for at skaffe sprængstof. Her bliver han glædeligt overrasket, for halvdelen af gruppen fra Randers ville med til aktion i Hobro. Og det foregik på cykel.
- Det var i december 1943 og halvmørkt. Pladsen blev ryddet, når det blev mørkt, men når det var lyst, blev en tank lukket op, så ungerne kunne lege i den. Tyskerne, de smilede og tænkte: 'De melder sig nok som frivillige'. Vi kom jo så tæt på maskineriet og lukkede låger op. Vi havde magnetiske bomber, dem kunne vi klappe på de tyske panservogne. Da den sidste var anbragt, fik dem fra Randers besked om at springe på cyklen og se at komme væk. Vi andre fandt den højeste bakke at holde udkig fra.
Aksel Sørensen var heldig. Han måtte gå under jorden to gange, men blev først arresteret dagen efter befrielsen.

Arresteret på befrielsesdagen
Fjerde maj 1945 kom befrielsen. Nu var Aksel Sørensen i Hjørring og her blev han arresteret for første gang. Ikke af tyskerne, men af danske officerer. På politistationen fik han stukket en pistol i maven og smidt ind i en celle til en flok kriminelle, der var blevet bildt ind, at han var Hipomand, en håndlanger for tyskerne.
Efter megen diskussion lykkedes det Aksel Sørensen at overbevise de andre om, at han tilhørte modstandsfolkene, som gik vagt i gården. Han sendte et brev gennem vinduet ned i gården, og kammeraterne blev tossede. De gik straks ind til ledelsen og krævede ham ud. Det lykkedes efter et par timer, men Aksel Sørensen har aldrig fået opklaret, hvad der skete. Hvorfor var de militære folk efter ham? Fordi jeg var kommunist, tænker Aksel Sørensen.

Stadig aktiv kommunist
Først i 1970'erne begynder Aksel at tage ud og fortælle om modstandskampen.
Jeg begyndte først tredive år efter. Første sted var på Tvind, fordi jeg mente, det var en kommunistisk organisation. De tog sig af de unge mennesker, der ikke havde nogen steder at være, og optog elever, som havde været i modstandsbevægelsen nede i Afrika.
Martha kigger op fra kryds & tværsen.
-Du blev opfordret. Det var skolerne. De skulle have nogen til at fortælle. I blev kaldt gæstelærere.
I dag er Aksel Sørensen medlem af KPiD og tager stadig ud for at fortælle. Næste gang bliver i Café Oskar i Århus.

Mød Aksel Sørensen fredag den 28. august kl. 17-19, Cafe Oskar, Mejlgade 49, Århus.

29. august
Den 29. august 1943 var et vendepunkt for Danmark under den nazistiske besættelse. Hverken den tyske besættelsesmagt eller den danske samarbejdsregering kunne styre den danske befolkning længere.
Allerede i juli måned udbrød der strejke i Odense, da værnemagten ville indføre væbnede vagter på skibsværftet. Generalstrejke og sabotage tog til i løbet af sommeren.
Efter en måneds tiltagende oprør mistede det tyske gesandtskab tålmodigheden. Den 28. august meddelte de den danske regering, at den tyske værnemagt ikke længere ville overlade til de danske myndigheder at sørge for sikkerheden. Den 29. august opløstes den danske regering.
Den tyske værnemagt indførte undtagelsestilstand i Danmark med dødsstraf mod sabotage, forbud mod strejker, udgangsforbud om natten, forbud mod at forsamle sig mere end fem personer på offentlige steder, ingen brug af telefoner og post.

Danmarks Frihedsråd
Den 16. september 1943 blev Danmarks Frihedsråd dannet. Rådet bestod af ledere fra Frit Danmark, Danmarks Kommunistiske Parti, Dansks Samling, Ringen og De Frie Danske. Rådet ledte modstandsarbejdet og blev Danmarks garanti for at få hjælp og våben fra de allierede, England, USA og Sovjetunionen.