Dramaet i ¤¤Bottle Shock¤¤ består for en stor del i en forståelig glæde ved at hive tæppet væk under en forstenet tradition: den franske vins selvhævdelse overfor andre
af Mikael Strandbech
Den amerikanske filminstruktør Randall Miller, der har begået en lille håndfuld film som ikke har haft premiere i Danmark, har i sin seneste film, komedien 'Bottle Shock', taget udgangspunkt i en virkelig begivenhed fra 1976.
Begivenheden er den såkaldte 'Parisersmagning', hvor californiske vine overraskende vandt en blindsmagningskonkurrence over de tradionelt etablerede franske vine. Og endnu mere overraskende var det, at dommerpanelet bestod af berømte franske vinfolk.
Englænderen Steven Spurrier, spillet med charme og britisk præcision af Alan Rickmann, har en lille vinbutik i Paris. I anledningen af 200 året for USA`s jubilæum arrangerer han blindsmagningen. En fugl har sunget ham i øret om de amerikanske vine.
Steven Spurrier tager til California for at vælge vine til konkurrencen. I California mødes den snobbede og affekterede europæer med de ligefremme og ukomplicerede amerikanske vinbønder. Og her opstår der problemer for filmen, som alt for endimensionelt fremstiller kulturforskellen. Ligesom parallelhistorien om Bo (Chris Pine), selvudråbt loser og hippie, der efter en tur i bokseringen med sin far (Bill Pullman) må indse, at det er tid til at blive voksen og tage ansvar i kampen for sin faders vingård, i bedste fald er uinteressant. I værste fald pinlig.
Dramaet i 'Bottle Shock' består for en stor del i en forståelig glæde ved at hive tæppet væk under en forstenet tradition: den franske vins selvhævdelse overfor i første omgang den amerikanske vin, og senere alle andre vine, alene på grundlag af tradition, og ikke smag.
Men da det dramatiske udfald af 'Bottle Shock' for en stor del er givet på forhånd i denne komedie, der hovedsagligt lever i kraft af Alan Rickmann, ville jeg i virkeligheden nok hellere have set en dokumentar om Parisersmagningen. Det ville sandsynlig have været langt mere dramatisk.
Bottle Shock. Instruktion: Randall Miller. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278