06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Befrielsen kommer indefra

Befrielsen kommer indefra

Fredag, 04. september, 2009, 00:00:00

Det er 40 år siden, at en hel masse mennesker valfartede til White Lake i Bethel, New York og derved skabte Woodstock. Nu er historien om, hvordan det gik til, blevet filmatiseret

'Perspektiv er noget lort. Perspektiv er tab af udsyn', filosoferer en hippie-pige, for så at grine af sin selvhøjtidelighed. Tiden er 1969, stedet White Lake, Bethel, et sted øst for New York City .
'Taking Woodstock' hedder den Taiwan-fødte filminstruktør Ang Lees ('Brokeback Mountain' 2005, 'Tiger på spring, drage i skjul' 2000) seneste film. Den bygger på hovedpersonens erindringer om, hvordan Woodstock-festivalen blev til.
Filmen skildrer de forandringer, der foregår inde i og omkring den unge, jødiske kunstner Elliot Teichberg (Demetri Martin).
Elliot er formand for det lille samfunds handelsstandsforening og har derfor lov til at arrangere en årlig musik- og teaterfestival for og med den lokale befolkning.
Da nabobyen Wallkill løber fra sit løfte om at holde Woodstock-festivalen, træder Elliot til og inviterer dem til Bethel.

I Elliots optik
Elliot bor til daglig i New York Citys Greenwich Village, mens forældrene ejer en nedslidte parodi på et feriemotel ved White Lake i Bethel, New York,
Historien foregår midt i det såkaldte borcht-bælte i Catskills Mountains. Her lå frem til 60`erne en række feriekolonier, hoteller og moteller, hvortil New Yorks jøder valfartede hver sommer.
I storbyen er Elliot en selvbevidst bøsse, men tilbage i forældrenes motel er han den søde, lille dreng, der altid gør hvad moar siger.
Det har han formentlig lært af sin skyggeløse far (Henry Goodman), der styres med hård hånd af sin nazi-traumatiserede kone (Imelda Staunton).
'Taking Woodstock' er ikke en film om festivalen og dens musik. Den er kun til stede som en fjern kulisse eller en ramme om fortællingen. Filmen fortæller historien om 'tre dage med fred og musik', set i Elliots optik.

Samfundsfjende nr. ét
Filminstruktøren Ang Lee kredser i sine film altid meget om menneskers behov for det kendte og angsten for forandring. Således bliver Elliot, der altid har været byens flinke fyr, med et slag samfundsfjende nr. ét, og familien forfølges af lokale anti-semitter.
Ang Lees budskab er, at vandet løber uden om stenen. Det enorme menneskehav lader sig ikke standse. Tingene går sin gang, myten om Woodstock bliver til.
Det er en varm film om et både fysisk og mentalt syretrip. I Elliots indre befrielsesrejse mødes tradition og fornyelse. De brager sammen og skaber - forhåbentlig - en ny bevidsthed.
I historiens klare baglys kan man undre sig over, hvad der er blevet af alle disse amerikanere, der smed snorene for 40 år siden i en befrielsens rus.
De har måske ligefrem stemt på Barack Obama!

Taking Woodstock. Instruktør: Ang Lee. Premiere i dag

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur