06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

På camping for at komme videre i livet

På camping for at komme videre i livet

Fredag, 04. september, 2009, 00:00:00

Vi trænger i den danske filmbranche til social-realistiske film, som Camping måske er et forsøg på. Men den sætter sig mellem to stole

af Steen Flemming Jørgensen
Jeg vil så gerne være venlig overfor den nye danske film 'Camping'. Vi trænger nemlig i den danske filmbranche til film af den slags. En art socialrealisme som de kan i England.
Camping begynder med et selvmord. Faderen skyder sig selv i familiens campingvogn. Efter to år forsøger moderen at samle resterne af familien til en campingferie i den samme vogn, som faderen skød sig i.
Der et den overfede laskede lillebror, der er på en lukket ungdomsinstitution, storesøsteren som er fortælleren og hovedpersonen har glemt at være menneske, og kæresten er skredet. Moderen er lettere alkoholiseret i sine daglige hvidvins druk.
Nu tager de så af sted til en, mildest talt, totalt dødssyg campingplads helt ude på Lars-tyndskids mark. De møder en anden familie og i sær lillebroderen får et kort og kærlig forhold til datteren, som sidder i kørestol. Som læserne kan fornemme, er der ikke mange opløftende oplevelser for familien.
Men de prøver alle tre på at finde et fodfæste for at komme videre. Det lykkes måske.
Storesøsteren Connie, der spilles af Mia Lyhne, gør det ok, men hendes mimik er den samme som i tv-serien Klovn. Efterhånden tror jeg kun, hun kan spille disse underspillede kvinderoller. Kom nu ud af busken kære Mia.
Connies mor, Bodil, spilles af Kirsten Lehfeldt, og det gør hun fremragende. Vi tror på hende som den fortabte hustru med den ødelagte sangkarriere, hun hele tiden forsøger at genskabe uden ham, der slog sig selv ihjel.
Lillebror Christian, der spilles af Oliver Brandel, har en vanskelig rolle som fed, voldelig og ligeglad fyr, men gør det rigtig godt. Det er hans debut, ham kommer vi til at høre mere fra.
Når jeg så har mine tvivl om filmens kvaliteter, skyldes det at den sætter sig mellem to stole. Skal den være humoristisk eller skal den være en tragedie. Det får vi ikke rigtig et indtryk af. Filmen er også alt for kort, en time og 16 minutter, det holder ikke. Jeg kan frygte at biograferne fylder den manglende tid op med ligegyldige reklamespot.

Camping. Instruktør: Jacob Bitsch. Premiere i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur