Der er dem, der bagatelliserer sagen, blandt andre vores danske, internationalt berømte miljøklovn Bjørn Lomborg. Han mener, det bare handler om at investere et relativt beskedent beløb i skibe med kæmpestore piskeris, som pisker havet op til skum, som fordamper til skyer, så får vi kølet planeten ned igen

af Kjeld Stenum
For tiden er Bella Centret ude på det flade Vestamager min arbejdsplads. Det skyldes, at vi der er ved at opføre to halvfjers-meter høje tårne pegende skråt ud i hver sin retning med en halsbrækkende hældning. Efter sigende skal det ende med at være verdens skæveste bygning. Som om det nu var noget at prale af! Nå, men sjældent er det da, og det skal såmænd nok blive lagt mærke til. Det er også meningen.
Det skal ende med at være et hotel, der skal styrke Bella Centrets status som internationalt kongrescenter. Man har vel tænkt på det sejl-formede hotel i Dubai, og hvor godt det har magtet at brænde igennem internationalt, og så har man tænkt: So ein Ding müssen wir auch haben! Og det er så blevet til verdens skæveste hus! Ja ja!
Oprindeligt skulle det stå klart til en ret så omtalt klimakonference, der skal findse sted her sidst på året i Bella Centret. Det kommer det ikke til. Tidsfristen var så kort, at bygherren selv i disse nedgangstider ikke kunne finde entreprenører, der ville byde ind på så halsbrækkende en entreprise. Så det kommer for sent...
Der er dem, der mener, at det gør klimakonferencen også. Det har de muligvis ret i. Klimaet påvirkes af et utal af faktorer, blandt andet helt sikkert også af faktorer, som vi mennesker ingen indflydelse har haft på, og som vi næppe heller har muligheder for at påvirke, som for eksempel solpletter.
Men at ignorere eller bagatellisere, at den eksplosive vækst i ressourceforbrug og energiomsætning, som det seneste par hundrede års industrikapitalisme har medført, med meget stor sandsynlighed må påvirke en så følsom størrelse som planetens klima, er absurd.
Det er sandt, at vi ikke har et bevis. Men kommer det her virkelig an på et positivt uimodsigeligt videnskabeligt bevis? Allerede i 1985 skrev biokemikeren og filosoffen Jesper Hoffmeyer, at den mængde af materialer, vore moderne kapitalistiske samfund lever af at lade strømme igennem sig, globalt set var af samme størrelse som planetens samlede 'naturlige' geologiske processer.
Var der blot en smule hold i dette udsagn i 1985, er der i endnu højere grad hold i det i dag, for som sagt, udviklingen er eksplosiv. Og er der blot en smule hold i det, er det klart, at det seneste par hundrede år, og især de allerseneste årtier, har ført os ind i et ressourceforbrug, der ikke kan undgå at påvirke hele vores miljø umådelig meget, og herunder også vores klima.
Vore miljøproblemer handler først og fremmest om energi. Det er sandt, at vi forurener meget også, med tungmetaller, pesticider, hormonforstyrrende stoffer, PVC og andre svært nedbrydelige plastprodukter.
Men alle disse ting er jo strengt taget skabt af ikke-skadelige stoffer, som vores klode rummede i forvejen, og som de i princippet vel kunne omdannes til igen, forudsat at der var tilstrækkelig megen energi til rådighed. For det kræver garanteret mindst lige så meget energi, som det har krævet at producere dem, og i mange tilfælde uden tvivl temmelig meget mere at bringe dem tilbage på uskadelig form, før vi skiller os af med dem.
Det vil kapitalisterne, som producerer dem og tjener på dem, naturligvis helst slippe for at betale for. Og fordi vi har forfatninger, der beskytter kapitalisterne, får de lov til det. Så vil vi lave om på det, må vi lave om på de forfatninger. Men det ændrer ikke ved, at en oprydning vil kræve umådelig store energimængder, og hvor skal vi få dem fra, hvis det kræver lige så meget energi at rydde op som at producere svineriet?
Så skulle vi have en lige så ressourcekrævende revolution som den industrielle revolution selv for at rydde op efter den, og hvor skulle de ressourcer komme fra?
Vi påvirker vores klode på en måde, som ikke bare kan gøres om. Det at få bundet så meget af kuldioxiden i den atmosfære, som den allerførste menneskeabe af slagsen homo sapiens drog sin allerførste ånde i, havde krævet hundreder af millioner af års planteprocesser, altså tilførsel af solenergi.
Før disse hundreder af millioner af års planteprocesser havde bundet al den atmosfæriske CO2 i jorden som det, vi kalder fossilt brændsel, havde klimaet været meget forskelligt fra, hvad det var blevet til, da vore tidligste forfædre kom til. Vi futter hele skidtet op i atmosfæren igen på et par hundrede år. Vi laver et klima, vi ikke ved, om vi kan klare os i.
Der er andre ting end klimaet, der påvirkes af sådan noget, blandt andet fauna og flora. Og alvorlige ændringer i fauna og flora gør sandsynligvis klimaet endnu mere ustabilt. En ond cirkel er i gang.
Der er dem, der bagatelliserer sagen, blandt andre vores danske, internationalt berømte miljøklovn Bjørn Lomborg. Han mener, det bare handler om at investere et relativt beskedent beløb i skibe med kæmpestore piskeris, som pisker havet op til skum, som fordamper til skyer, så får vi kølet planeten ned igen.
For godt et år siden mente han, vi skulle nøjes med at bygge diger og købe myggenet. Jeg ved ikke, om Bjørn Lomborg bevidst klovner, eller han virkelig ikke har forstået, at det ikke bare handler om et par grader fra eller til. Det handler om, at vi har gang i en udvikling, som vitterligt ikke kan hænge sammen.
Hvis ikke vi rydder op efter os selv, ødelægger vi vores eget livsgrundlag, om ikke i dag, så i morgen. Det har vi vidst i årtier, og det burde Bjørn Lomborg også vide.Vi har ikke de teknologiske ressourcer til at rydde op efter os selv, og vi har først og fremmest ikke de energimæssige ressourcer. Derfor er vi nødt til at stoppe svineriet.
Som vores forfatninger er skruet sammen, er det en samfundsopgave at rydde op og en ansvarsfri ting at tjene penge på at svine. Det er kun alt for menneskeligt at ville tjene de penge!
Lav de fornødne forfatningsændringer, lad dem, der tjener penge på at svine, betale for oprydningen! Og lad os håbe, det ikke er for sent!