Uffe Geertsen skarpe kritik af neoliberalismen, af monopolernes magt og parløb med den politiske magt, får ham ikke til at gøre op med markedsøkonomien som sådan

af Anders Bjerre Mikkelsen
Uffe Geertsens bog 'Vindkrafteventyret og de globale kriser' handler om dilemmaer: Klimatruslen med dens krav om en radikal omlægning af energiproduktionen og -forbrug, den økologiske krise generelt, fødevarekrisen og skellet mellem rigdommens overflod og verdens mange fattige mennesker.
Centralt i bogen står den hjemlige, folkelige kamp for en decentral energiforsyning, baseret på landets uudtømmelige energikilde, vindkraften.
Det begyndte i 1890`erne på Askov folkehøjskole og udviklede sig med Tvind, vindmøllelav osv i 1970`erne og Aukens energipolitik, lige ind til Fogh puttede den videre udvikling i fryseren i 2001.
Uffe Geertsen forbinder denne kamp med andre folkelige kampe, især som de udfoldede sig i skyggen af den kolde krig med dens permanente risiko for atomudslettelse. Derfor er også fredsbevægelsens og miljøbevægelsens op- og nedture frem til i dag beskrevet på spændende og medlevende vis.

Modstanderne
Hvorfor er verden på vej ud i hampen? Hvor er fjenderne af en renere og fredeligere verden?
Uffe Geertsen retter en skarp kritik mod neoliberalismen og mod magtkoncentrationerne inden for især olie-, kul-, energi- og automobilsektorerne. Berettiget fremhæves Mærsk Møller for hans uværdige indsats for at placere sig selv og Danmark som aktive deltagere i irakkrigene.
Han påpeger konsekvenserne af en markedsstyret økonomi: opløsning af fællesskaber og solidaritet, ulighed, nedbrydning af miljøet og markedets forvandling til sin egen modpol, monopolet.

Det folkelige
Man kan ikke andet end dele hans bekymring for den svækkelse af det folkelige engagement vi har set gennem to årtier med hensyn til ovennævnte store spørgsmål. Den er sket, samtidigt med at behovet for et folkeligt oprør mod magtens katastrofekurs bare er vokset.
Geertsen lægger op til en slags Ôoprør fra midten`. Han har en gang for alle tabt sit hjerte til den danske folkehøjskole og dens basis af klarøjede, vakte husmandssønner og -døtre.
Denne basis er der ikke meget tilbage af med dansk landbrugs omlægning til industrialiseret agrobizz. Andre kredse er naturligvis kommet til, men er det folket?
Den vigtigste danske folkelige bevægelse, fagbevægelsen og dens kampe nævner han ikke med et ord. En anden højskolemand, Carl Scharnberg, nåede frem til et noget anderledes syn på dette spørgsmål.

Vejen ud
Hvad er vejen ud af kriserne? Uffe Geertsen finder, at vi må ændre, hvad han kalder vores 'objektiverende natursyn'. Hermed skyder han, så vidt jeg kan se, efter materialistiske typer af livssyn, både forstået i snæver forstand som binding til de umiddelbare behov, og i filosofisk forstand.
Den objektiverende holdning leder efter hans opfattelse til, at vi blot betragter naturen ene og alene som en kilde til ressourcer, vi kan tappe løs af. Han søger derfor efter en ny etik, der kan bekræfte vores samhørighed med naturen.
Uffe Geertsen skarpe kritik af neoliberalismen, af monopolernes magt og parløb med den politiske magt, får ham ikke til at gøre op med markedsøkonomien som sådan.
Men den skal, mener han, have nogle politisk satte rammer omkring sig. De skal sikre, at varernes priser er 'sande' priser. De skal indeholde både produktionsomkostningerne og de omkostninger for miljø og sundhed, der er forbundet med produktionen.
Alternativet til kapitalismen og markedet, socialismen, er for ham blot et mislykket eksperiment med planøkonomi, noget, man end ikke behøver at diskutere.
Er det så let? Med dette alternativ in mente kunne man måske skrive en bog, der ikke blot var spændende, indsigtsfuld og lærerig, men også gav en retning mod en bedre fremtid.

Uffe Geertsen: Vindkrafteventyret og de globale kriser. Forlaget Klim.