Til demonstrationen i Århus den 2. september mod deportationen af de 22 irakere havde Gudmund Auring i al hast skrevet en sang til lejligheden

De mørke fugle flyver med angst ombord- med mænd der søgte fredenpå Danmarks jordtilbage til et landmed ufred og mordhvor dunkle skæbner ventersom ingen tror!. Her lever vi imens i Dannevang langt bort fra Verdens storme og fortræd Hvis bar` vi lukker øjnene så har vi intet set - så er der intet sket - så kan vi stadig bo i fred og ro i vores bitte bitte bitte små skoBag hegnet har de boeti mange årsom sammenstuvet kvægunder usle kår- uvirksomme og angstesom glemt af gudfra uvished til livsangstog sammenbrud Her lever vi imens!.De psykisk syge mødre- de blege børn- de lange ventetiderbag centerdør`nNu splittes de familierfor sidste gangI Bagdad - ny forhør- fængselsdørens klang Her lever vi imens!.De pæne hvide skjorter- de kolde ord- de rene hvide hænderhar ingen sporaf blodet som vil løbei jorden nedfra ofrene for vores bekvemmelighed.