¤¤Trold kan tæmmes¤¤ er et af Shakespeares mest omdiskuterede skuespil, som til alle tider har gjort ondt på kvinde-bevægelsen. Odense Teater har søgt tilbage til rammerne fra 1500-tallet
af Bjarne Nielsen
William Shakespeares 'Trold kan tæmmes' er gjort af det stof, der tåler genopsættelser og nyopsætninger. I Odens Teaters nye udgave slår det gnister mellem vildbassen Katharina (Mette Maria Ahrenkiel) og den selvsikre macho Petruchio (Peder Dahlgård), der må ty til barske metoder for at vække hendes trodsige sind til kærlighed.
Spørgsmålet, som stilles og er eviggyldigt, er naturligvis om Petruchio kan tæmme Katerina og især om han skal det.
'Trold kan tæmmes' er et af Shakespeares mest omdiskuterede skuespil, som til alle tider har gjort ondt på kvindebevægelsen. Odense Teater har søgt tilbage til stykkets oprindelse og rammerne fra 1500-tallet.
Mandschauvinistisk komedie
Trolden Katharina er rasende og led og ked af sit liv. Alle vil giftes med hendes kønne og søde, men ikke altid uskyldige, lillesøster Biancha (Christine Gaski), medens den fanden i voldske Katharina er for stor en mundfuld for de fleste mænd. Problemet er blandt mange, at søstrenes far, adelsmanden Baptista, har besluttet, at ingen får Biancha, før Katharina er blevet afsat.
Med løfte om en klækkelig medgift tager den kække og dumdristige lykkeridder Petruchio udfordringen op og frier.
'Trold kan tæmmes' fremstår som mandschauvinistisk komedie, der lægger mere vægt på komedie end romantik. Instruktøren har tydeligvis ville sætte fokus på det latterlige ved mænd og kvinders kampe. Petruchio er ikke bare macho. Han er også irrational og sær. Som Klods-Hans, der får prinsessens hjerte ved at få hende til at grine, lykkedes det Petruchio at drukne Katharinas arrigskab med kærlighed.
I et hæsblæsende tempo og masser af identitetsforviklinger a la Dario Fo, går diverse personager i gang med deres intriger, spil og dobbeltspil, for at få hver deres dagsordner til at falde i hak. Det er en total grinende fornøjelse at se bejlerne Hortensio (Mikkel Stubbe Teglbjærg) og Gremio (Klaus T. Søndergård) slås om den smukke Biancha og bidrage til at få Katharina afsat.
Ægte kærlighed
Der er en masse seksuelle, vulgære og virkelig platte undertoner i stykket, som dog dybest set handler om kærlighed, ægte kærlighed, og om hvordan to mennesker trods tåbelige og irrationelle adfærd søger at nå hinanden.
Stykket udspiller sig i Renæssancetiden, hvilket er fint nok for denne anmelder. Det er helt op til publikum at abstrahere til vore dages parforholdskamp. Det er ikke et stykke om kønnenes magtforhold i samfundet, men alene om styrkeforholdet i hjemmet.
Stykket er totalt underholdende, med en perlerække af gode skuespilpræstationer og vidunderlig scenografi, men undertegnede kunne godt have tænkt sig en mere 'lækker' og erotisk tiltrækkende trold. I denne opsætning er hun mere en furie og rappenskralde end trold, ligesom det er ærgerligt hun strækker våben og lader sig tæmme, under dække af sin kærlighed til ham. Noget der er ødelæggende for begge parter.
Trold kan tæmmes. Iscenesættelse: Jens August Wille. Scenografi: Camilla Bjørnvad. Odense Teaters store scene. Spiller frem til 6. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278