Inger Christensens digtstil kræver tålmodighed og nysgerrighed. Men når man først har åbnet døren til digterens univers, er man kommet ind i en meget stor verden, som man aldrig forlader

af Klaus Haase
Danmarks verdensmester i lyrik, Inger Christensen, døde den 2. januar i år. Det gav anledning til en genudgivelse af et af hendes mesterværker, digtsamlingen 'Alfabet'.
Verdenspressen stod ved digterens død nærmest i kø med lovprisende nekrologer: I Østrig kaldte pressen hende 'En verdensforfatter'. I Schweiz skrev pressen: 'Europæisk poesi har mistet en af sine store stemmer'. I USA blev hun ligeledes mindet i medierne, og i Sverige. En spansk avis kaldte hende ganske enkelt 'Skandinaviens største digter'.
I Tyskland, hvor hun jævnligt optrådte med sine digte, fik hun, ligesom i andre lande, mange litterære priser.
Genudgivelsen af hendes mesterværk 'Alfabet' fra 1981 som her skal omtales, blev hendes store internationale gennembrud. Den blev i anledning af hendes død i et tysk blad kaldt for 'en åbenbaring'.
Skal vi blive i sportssproget, ligger Inger Christensen indenfor lyrikkens første division. Desuden har hun en relativ lille produktion bag sig inden for andre litterære former: Romaner, en fortælling, skuespil, essays og en børnebog. Men det er lyrikken, der har placeret hende sikkert på verdensranglisten. I alt er det blevet til syv digtsamlinger.

Af ord
I den sorte firkant på Nørrebro, stod der indtil for nylig på en husgavl nogle strofer af hendes lyrik:
'Et samfund kan være så stenet/ At alt er en eneste blok/ Og indbyggermassen så benet/ At livet er gået i chok.'
Strofen er fra digtsamlingen 'Det' fra 1969. Den var hendes store gennembrud, og indeholder det bevægende digt 'Chile', som godt kan siges at forudsige den socialistiske præsident Allendes fald, godt hjulpet frem af kapitalens magter ved et kup i 1973.
I digtet står der blandt andet: ' Så spiller de bold med uskyldige bomber/ så leger de skjul i et tomt parlament/ Så spiller de skak med de småbitte stumper/ af det der engang var en stor præsident'.
Den omfangsmæssigt store digtsamling er for nogle digtes vedkommende sat i musik af Pia Raug på et album fra 1981, der ligeledes hed 'Det'.
I sin afsked med den store digter, der var Pia Raugs åndelige følgesvend, som hun folkeliggjorde gennem sit flotte album, skrev Pia Raug i tidsskriftet 'Det Ny Clarte' en smuk mindeartikel. Blandt andet mindes hun Inger Christensen med ordene:
'Af ord skal hun igen og igen opstå. Aldrig så død, at ingen kan se hun er til'.
Pia Raug har netop genindspillet to af sangene fra 'Det'.

En meget stor verden
Inger Christensens digtstil kan ikke siges at være let tilgængelig. Den kræver tålmodighed og nysgerrighed af sin læser. Men når man først har åbnet døren til digterens univers, er man kommet ind i en meget stor verden, som man aldrig forlader.
Inger Christen mestrer både rimet og urimet lyrik, samt en vidunderlig sprogrytme. Hun er en følelsesbombe, såvel som en samfundskritisk og socialt indigneret digter.
'Alfabet' tilhører genren 'systemdigtning'. Det vil sige, at den har en slags matematisk struktur. Den følger en tal- og bogstavrække. Men lad dig ikke skræmme af det. Digtene i samlingen er en oplevelse og en rejse i naturen, økologien og personlige tilbageblik, der glider smukt ind i hinanden.
De sanselige beskrivelser af naturen, og menneskers overgreb mod naturen, veksler med individuelle erindringer. Samlingen startes med udsagnet: 'Abrikostræerne findes'. Siden hen smides atombomben, brintbomben og cobaltbomben i hovedet på os med en barsk konstatering af deres eksistens.

De store kontraster
Hele tiden formår Inger Christensen at balancere mellem det store universelle og det ganske små i tilværelsen. Det er de store kontraster, der overrasker og fanger.
I et digt koges der hverdagsagtigt kartofler i køkkenet det ene øjeblik, mens der det næste rejses en brændende anklage mod verdens videnskabelige voldtægt af naturen.
Vi trækkes ned i malmbjerget sammen med arbejderne for at udvinde råstoffer. Vi bliver mindet om den tredje verdens mangel på basale og livsnødvendige ting som mad og vand i kontrast til kapitalismens goldhed:
'betragt dette marked/ betragt denne import/ eksport af fædre, halvdelen bødler/ halvdelen pinte soldater, betragt/ deres slægtløse sidste forsvinden, metal/ mod metal/ mens mængden af udyrket majs/ vokser og manglen på drikkevand vokser/ tal snart om mildhed, tal snart om saltets mysterium, tal snart om mellemkomst, mennesker/ mod, fortæl mig at bankernes marmor/ kan spises.'
Ingen tvivl om, at 'Alfabet' bør læses flere gange, med stadig voksende udbytte. Inger Christensen bevæger sig i digtsamlingen gennem alfabetet med underfundighed, og aflægger smutveje og omveje under læsningen. Et mesterværk er genudgivet. Det kan være en appetitvækker til resten af hendes lyriske produktion!
Bliver man rigtig sulten på denne verdensdigter, kan man fortsætte med hendes 'Samlede digte' og blive gæst i hendes samlede produktion af verdenslyrik.!

Inger Christensen: Alfabet. Digte. 76 sider. Gyldendal.