¤¤Pigen der legede med ilden¤¤ er også som film en effektiv krimi med masser af action skruet op på et velfungerende plot. Det er opmuntrende, at man kan kombinere underholdning og holdning med held

af Mikael Strandbech
Der var en vis elektricitet i luften før presseforevisning I 'Imperial' biografen, hvor filmen 'Pigen der legede med ilden', baseret på Stieg Larssons krimi af samme navn, blev vist.
Udover den sædvanlige gruppe af skrivende journalister deltog også smagsdommere fra tv, sociologer og præster. Grunden til det udvidede dommerpanel hænger sammen med bøgernes og den forrige films succes.
Mere end 15 millioner bøger er solgt i over 40 lande og næsten en million danskere har set den første film i trilogien, 'Mænd der hader kvinder'. Vi har her et fænomen vi kan spejle os selv og tiden i. Og hvad ser vi så?

En effektiv krimi
Vi så journalist Mikael Blomkvist (Michael Nyquist) og hans kollegaer fra det idealistiske og venstreorienterede blad Millenium gøre noget ved kvindehandel og social uretfærdighed.
Og snart var brunøjede Lisbeth Salander (Noomi Rapace) - vores allesammens yndlingspunker, med hacker og biseksuelle tilbøjeligheder - indblandet via hendes dysfunktionelle familiebaggrund. Vi fik korte tilbageblik på Lisbeth Salanders opvækst præget af vold og misrøgt og vi forstod bedre hendes specielle temperament.
Vi så magtmisbrug af samarbejdende statsansatte og kriminelle, under filmens og alle tre bøgers hovedtema: 'Mænd der hader kvinder'.
Vi så mediehetz. Men først og fremmest så vi en effektiv krimi med masser af action skruet op på et velfungerende plot. Og de gode gutter - Blomkvist og Salander vinder formentlig i fortsættelsen kaldet 'Luftkastellet der blev sprængt i luften', der samtidigt er sidste film i trilogien.
Hvad siger filmene om tiden og os? Ja, det vil der uden tvivl komme en række forskellige bud på i fremtiden. Opmuntrende er det i hvert fald at man kan kombinere underholdning og holdning med held.

Nuancer går tabt
Filmen 'Pigen der legede med ilden' ligger tæt på bogen, men bogen er at foretrække, da en del nuancer går tabt i filmen.
For eksempel virker det fuldkommen uforståeligt - hvis man ikke har læst bogen - at figuren Ronald Niedermann (Micke Spreitz), den psykopatiske voldsmand, som ikke kan føle fysisk smerte, giver op uden kamp. I slutscenen forsvinder han så snart en ubevæbnet Blomkvist dukker op for at redde Lisbeth Salander, der ligger blødende og døende med flere kugler i hoved og krop.
Men bogen er også at foretrække, alene af den grund, at de to timers film bliver forlænget til to dages læsning.

Pigen der legede med ilden. Instruktion. Daniel Alfredson. Premiere i dag.