En række danske kunstnere lader handling følge ord i deres protest mod regeringen og Dansk Folkepartis politik - hvad enten det gælder holdningen til asylansøgere eller kampen for fred

'Share Your Country' står der på en plakat ved indgangen til Høkerboderne 8 i Københavns Halmtorv. Og det er sådan set, hvad det drejer sig om her og nu.
Det myldrer med mennesker her på 'store åbningsdag' for Aktion/ Auktion.
De tidligere så rå, hvide vægge er nu dækket af et sandt orgie i små firkanter der forestiller alt mellem himmel og jord. 136 værker er det lykkedes arrangørerne at få indsamlet.
Nu skal de udstilles, og så skal de sælges til fordel for de afviste irakiske asylansøgere, der er gået under jorden efter deres sidste møde med dansk gæstfrihed.
En af de kunstnere, der deltager i Aktion/Auktion er en ung kvinde. Hun vil gerne være anonym, for kunstnergruppen Ingen Frygt insisterer på at være kollektiv.
De tre medlemmer af gruppen har doneret et værk til Aktion/Auktion, fordi de har fået nok af den danske asylpolitik.
- Nu er vi bare så langt over stregen, at det er helt langt ude, siger hun til Arbejderen.
Kvinden understreger, at de er her som kunstnere, der gør det de er bedst til.
- Men vi gør det som borgere, der er vrede og kede af den måde regeringen har håndteret det her på. Men også den måde vores flygtningepolitik har fungeret de sidste 20 år.
Hun mener, at Danmark er havnet i en glidebane, og at protesterne kommer for sent.
- Måske skulle det her have været for fem år siden, men nu er der en sag som har fået den symbolværdi, der gjorde at man nu gør det, slutter hun.

Uklædeligt for landet
John Kørner er en af de mere kendte kunstnere, som er med. Lige nu er han aktuel med tre værker på Hernings nye kultursatsning, HEART, der åbnede sidste uge.
John Kørner maler, tegner, laver keramik, events og installationer i en insisterende form, fri for ironi og skjulte dagsordener.
Han har taget opfordringen helt bogstaveligt, og har skildret irakerne i kirken.
- Jeg har villet skabe et historisk dokument og det er min motivation for at medvirke. Og så fordi jeg opfatter hele handlingen som brutal - og som uklædelig for landet, tilføjer han eftertænksomt.
- I bund og grund føler jeg, at jeg ikke behøver at sige så meget, men bare ved hjælp af at male det her motiv siger det hele.
Den store opbakning fra de mange kunstnerkolleger inden for alle mulige genre kommer ikke helt bag på ham.
- Det er skønt at blive inviteret til noget, hvor man via sit arbejde og sit menneskesyn kan bidrage med det, man har kærest.
- Jeg tror, at kunstnerne føler sig meget tæt knyttet til hele projektet af humanitære årsager, samtidig med at pengene kan hjælpe irakerne og deres familier, slutter John Kørner.

På høje tid
Jakob Jakobsen er blandt andet medstifter af den københavnske undergrundsstation tv-tv.
Han kørte 2001-2007 Det Fri Universitet, der var en ikke-kunstskole, tilegnet den kollektive, umiddelbare skabelse. Blandt hans events er også en redskabspakke med provokerende skilte til at forstyrre den offentlige trafik og derved udfordre anti-terrorlovene.
Han mener det var på tide, at kunstnerne reagerede på den danske asylpolitik.
- Billedkunsten, som jeg jo er en del af, har i lang tid mest gået til fest med kronprinsen og nydt galleriernes cocktail-parties, siger han.
Han er glad for, at man nu er gået sammen for at manifestere sig med noget, der er samfundsmæssigt betydningsfuldt.
- Det synes jeg at denne sag er, og det er rart at der er så mange der deltager.
Når det netop sker nu, så skyldes det ifølge ham især billederne i medierne fra rydningen af Brorsons Kirke.
- Det har fået mange til at mene, at grænsen er nået. Det er jo ikke, fordi asylpolitikken er blevet mere brutalt på det seneste. Det her har stået på, også før den borgerlige regering kom til, med begrænsninger for flygtninge og lukkede grænser.
Han håber på, at aktionen vil indbringe rigtig mange penge og dermed bløde op på den situation, som mange af dem befinder sig i.
- På længere sigt håber jeg også at de kan bruges i kampen mod den restriktive asylpolitik, der føres i Danmark.
På spørgsmålet, om han selv vil bryde loven og skjule en flygtet iraker, er der ingen slinger i valsen.
- Ja, selvfølgelig. Det har jeg allerede skrevet mig op til, lyder det med et muntert grin.

Det er nemt at bo her
Nermin Durakovic er spinkel og de mandelformede øjne ser lidt sørgmodig ud, men skinnet bedrager.
Han har fået sig en ny tilværelse i Danmark efter at være flygtet fra Bosnien i 1993 sammen med 17.500 andre.
Hans bidrag er fire tegninger, som omhyggeligt viser den arkitektoniske indretning af nogle rum i asylcentrene Aunstrup og Kolding.
- De tager udgangspunkt i nogle værelser, som jeg boede i, da jeg kom til Danmark. Det er et visuelt indtryk af den æstetik, som man møder når man flytter ind i et helt nyt lokale.
Det er dog ikke hans baggrund som flygtning, der har fået Nermin Durakovic til at deltage i Aktion/Auktion.
- Det er den kunstneriske baggrund. Hele ideen med at kunsten kan bidrage økonomisk, som jeg støtter.
Han er enig i, at kunstnerne reagerer så kraftigt, fordi tingene har nået en yderkant.
- Hvis de ikke reagerer på det nu, så ved jeg ikke hvornår de så skulle, siger han.
- Danmark har jo siden 80`erne været meget påpasselig med at lukke folk udefra ind i landet. Det er en konservativ holdning til fremmede, siger Nermin Durakovic.
- Det er faktisk nemt at bo i Danmark. Det er bare meget svært at få lov til det, slutter han med et grin.

Godt at gøre en indsats
I den anden ende af byen har en gruppe fredsaktivister fået stablet Fredsfestivalen 2009 på benene.
Karens Minde i Sydhavnen summer af liv denne lørdag. Den tidligere institution for multihandicappede børn er nu en velorganiseret ramme for bydelens kulturliv.
På festivalpladsen mellem de gamle bygninger har de indbudte solidaritetsgrupper slået boderne op. I den smukke træpavillon spiller en perlerække af musikere.
En af dem er den amerikanske country-sangerinde Tamra Rosanes. Hun bruger lejligheden til at spille numre fra sin seneste cd, 'A Green Tomorrow Today'.
Den er blevet til med hjælp fra Nanna Lüders, Poul Krebs og Chris Minh Doky, og handler om et bedre miljø og en verden, der også skal være grøn for vores børn og børnebørn.
- Jeg har ikke før været inde med min musik i en politisk sammenhæng, selv om jeg har været aktiv i Greenpeace. Det føles rigtig godt at gøre en indsats, siger Tamra Rosanes.
Hun kom til Danmark for 35 år siden, og kan godt mærke en forskel på dengang og nu.
- Det går ikke den rigtig vej. Det er et helt andet Danmark, og hvis jeg var kommet i dag, er det et helt andet første indtryk man får som indvandrer, siger hun.
- Det er nu eller aldrig, både med klima og med de politiske ting. Vi skal tage os sammen nu. Alle sammen skal gøre noget, skrive til deres politikere og demonstrere, slutter Tamra Rosanes.

Pæne mennesker
Det er oplagt, at man finder skuespilleren Jesper Klein på en Fredsfestival. Han er formand for Kunstnere for Fred og har bekæmpet krig og militær i en livsalder.
Han skal introducere prisoverrækkeren af årets Fredsgris, Annisette Koppel. Lige før han går på scenen får han dog lige tid til at reflekterer over det her med politikere og kunstnere.
- De tænker lidt anderledes end politikere. Det vil altid støde sammen, og det har de altid gjort. Men det mærkelige ved denne regering er, at når selv pæne mennesker som Bedsteforældre for Asyl går på gaden, så får de at vide at de er 'Gadens Parlament', lyder det bramfrit fra Jesper Klein.
Det synes han er en ret tarvelig måde at afvise mennesker, som ikke vil omvælte samfundsorden.
- De viser deres utilfredshed med den siddende regerings beslutning, og så svarer regeringen at 'pæne mennesker venter pænt på, at vi har udskrevet valget. Så kan de sætte krydset et andet sted.
- Pæne mennesker bliver oprevet over, at der ustandselig bliver besluttet hen over hovedet på dem, og ikke i en humanistisk retning, fortsætter Jesper Klein.
Han anklager især Anders 'Bush' Rasmussen for at ødelægge Danmarks humanitære rennomé.
- Det er bare kommet som sådan en bombe, der har ødelagt alt, og det må man lade dem - det har de været gode til, ironiserer Jesper Klein.