05 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pænt hop i indsamlingen

Pænt hop i indsamlingen

Lørdag, 19. september, 2009, 00:00:00

Der er masser af aktiviteter til fordel for Arbejderen. De sidste to uger er der indsamlet 43.417 kroner.

Der er nu indsamlet 546.590 kroner til Arbejderens støttefond. I løbet af de sidste to uger er der røget 43.417 kroner ind på kontoen.
Der er kommet rigtig mange bidrag fra avisens læsere, flere med kommentarer, som da en læser fra Esbjerg sendte 200 kroner ledsaget af bemærkningen: 'Tak for jeres solidariske holdning i sagen om Metal'.
Mange steder i landet har der været afholdt arrangementer, hvor der er samlet penge ind.
I Horsens har man 'ekspropieret' en lade og både før og efter sommerferien festet til fordel for avisen. Britt fortæller, at ølfesten i starten af september var en ægte 'ho down', der blev indledt med en hård raflekonkurrence. Samlet er der i Horsens indsamlet 9000 kroner.
I Vestsjælland har kommunisterne fokuseret på kulturen nemlig Odsherredkunstnerne og de landskaber, der inspirerede dem. Samt sang og musik, god mad og en spændende auktion. Overskuddet på 8826 kroner deles ligeligt mellem Arbejderen og Skub.
Endelig har der i København været loppemarked, der gav 1600 kroner og på de kulturelle markedsdage i Nørrebroparken blev der solgt chorizo-pølser med et overskud på 2917 kroner til Arbejderen.
Gik du glip af den sjove revy på Rød Sommerlejr? Vil du høre Poul Erik Christensen fra Sømændene fortælle om sine erfaringer med PET? Eller vil du 'blot' hygge dig, have en god aften og samtidig støtte dit dagblad?
Ja, så er du simpelthen nødt til at komme til indsamlingsfest i Mejlgade i Århus lørdag 26. september.
Her samles venner af Arbejderen til spisning (Oskar-platte med diverse lækkerier) og efterfølgende hygge, underholdning, auktion og tombola. Finn Andersen taler, Christian fra Horsens underholder og der vil være mulighed for at lufte stemmebåndene med nogle røde sange. For de danseglade er der diskotek i kælderen.
Tilmelding til Århus-festen på telefon 27 18 96 55 eller mail: sveah@stofanet.dk
Den traditionelle Amagerfest holdes lørdag 3. oktober hos 3F Kastrup. Årets taler er Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU og derudover får du taffelmusik, soljanka, flot buffet og dessertbord. Ligesom der selvfølgelig er kinesisk auktion og lotteri.
Tilmelding på telefon 30 29 35 34 eller mail: jouc@tel2.dk
Hører du til de uheldige, der ikke kan komme til enten Århus eller Amager, er der jo altid en mulighed for at sende penge til støttefonden. Kontonummeret er 9570 - 213 3318.
Målet for årets indsamling er en million kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. sep. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur