I sit valg af tegning og farver har Lone Plaetner hele tiden mennesket med sig. Som mulighed som spor, som sansning

af Finn Hermann
Når man står overfor et billede af Lone Plaetner, er det første indtryk lidt kaotisk: løse formationer af penselstrøg, brede og smalle, lodrette og vandrette, vidtstrakte flader eller opadstræbende konstruktioner; lag på lag af farve strøget på med løs hånd, ikke noget utvetydigt genkendeligt. 'Kun' spor eller tegn.
Sådan kunne et af urkunstens allerførste malerier have set ud. Men det er en moderne malerinde, der har skabt dette 'primitive' billedsprog.
Det er en verden fuld af omtrentligheder, uregelmæssige figurer i forskellige formationer, billedflader hvor penselstrøgene samler sig i rytmiske forløb, som bringer tanken hen på landskab, bystruktur, dekorative rhombeformer , eller et kryds (en af menneskets ældste signaturer.)
I en af de 'mauriske' kompositioner holder Lone Plaetner 'tilfældige' pletter og streger fast bag et rhombe-mønster, måske en dekoration, måske en spærring.
I en anden 'maurisk' komposition står eller hænger en laset figur - måske en afsvedet plante, et filter mellem billedet og mig. Rhomben er en gennemgående eksotisk figur, måske en geografisk kulturel indikation.
I sit valg af tegning og farver har Lone Plaetner hele tiden mennesket med sig. Som mulighed som spor, som sansning. Flere af kompositionerne hedder 'puzzles' (puslespil), andre kalder hun 'kontrast', atter andre 'komposition'. Der er ikke megen hjælp at hente for den beskuer der kræver mere præcise indikationer. Til gengæld er der rummelige titler til sympatiske billeder, så ligetil i al deres gådefuldhed.

Separatudstilling LANDSCAPES af billedkunstneren Lone Plaetner i Galleri Lars Borella, Vesterbrogade 111, København. Til og med 26. september.