DDR blev opløst i 1989 havde mange en materiel eufori som i dag er vendt til dyb skuffelse. Uschi Joseph, Kurt Hartke og Peter Fricker fra Ernst Busch-koret fortæller om fortid, nutid og forvent-ninger til fremtiden i dagens Tyskland

Øjnene er spillevende, håret er kridhvidt og den kleine kvinde nærmest vibrerer af energi. Hun hedder Uschi Joseph og er formand for foreningen bag det berlinske Ernst Busch-kor.
Uschi Joseph var jurist i et af DDR`s ministerier, da alt forandrede sig i 1989. Ligesom hundredtusindevis af andre statsansatte og partifolk mistede hun sit job, da DDR blev opløst.
- Vi blev rent ud sagt smidt ud. Der var en pulje med 'overgangspenge', men den var hurtigt tom, og så måtte vi ud og søge hver for sig, fortæller Uschi Joseph.
Sammen med Ernst Busch-korets dirigent Kurt Hartke og foreningens kasserer, Peter Fricker, har hun fundet vej til Arbejderens redaktion i Ryesgade til en snak om Tyskland dengang og nu.

Bananer, rejser og bil
Uschi Joseph klarede skærene, selv om det var hårdt. I en alder af 55 år fandt hun en stilling som kommunal distrikts-leder.
Ifølge hende er overgangen fra socialisme til kapitalisme langt fra forløbet gnidningsløst. Mange havde fra starten en materiel eufori som er vendt til dyb skuffelse.
- I 1990 tænkte folk mere på at få bananer, rejser og bil, men det kan mennesket ikke leve af, griner hun.
Nu, 20 år senere, er hun fast overbevist om, at det begynder at gå den anden vej.
- Efter min mening kan det kapitalistiske samfund ikke være det sidste. Det samfund, som jeg bor i, er ikke mit, det er ikke mit land, siger Uschi Joseph.
Hun er i dag aktiv i SED`s afløser, det demokratiske socialistparti PDS, som i dag er en del af Die Linke. Partiet blev dannet i 2008 som en sammenslutning af den venstre-socialdemokratiske valgalliance WASG og PDS.
- Jeg har fundet min plads i Die Linke og forsøger at forandre det, jeg kan derfra, siger hun med fast stemme.

Forringet service
Og hvis man spørger hende er der nok at tage fat på, for stort set alle sociale ydelser er under pres fra det politiske flertal i Tyskland.
- Vi har stadig gratis lægebehandling, men det vil man lave om på. Og den østtyske enhedsgrundskolen, der går fra børnehaveklasse til 10. klasse, står for skud, siger Uschi Joseph.
I DDR arbejdede 92 procent af kvinderne udenfor hjemmet. Derfor var den obligatoriske, gratis børnehaveklasse en stor hjælp for familierne.
Mødre i vest går langt mere hjemme. Derfor skal børnehaveklassen afskaffes som en del af grundskolen, og det samme gælder den afsluttende 10. klasse. Det kommer til at gøre det dyrere at uddanne sine børn.
Men som korets kasserer Peter Fricker siger, så er de tre fra koret langt bedre stillet end for eksempel kvinderne.
- Vi har det jo godt med vor pension, sammenlignet med enlige kvinder, med eller uden børn. De har næsten intet at gøre godt med, siger han.
- Penge spiller en stor rolle omkring denne såkaldte omvæltning. Tag nu huslejen. Før betalte jeg 75 euro, nu er prisen 400 euro for samme lejlighed. En busbillet kostede 2 østpfenning. I dag er den billigste tarif 2 euro (15 kroner, red.) Fødevarer - man kan nævne det hele, siger Peter Fricker.

Ossier diskrimineres
En af de helt store anstødssten i forholdet mellem øst og vest er den økonomiske diskrimination.
Ifølge Uschi Joseph er det stadig folks adresse, der afgør hvad de får i løn og pension.
- I denne såkaldte retsstat vedtog Forbundsdagen i sidste uge, at mindstelønnen for en række erhverv skal være 7,50 euro, hvis du bor i det gamle Østtyskland - og 10,35 euro i vesten, fortæller hun harmdirrende.
- Det sker efter aftale med fagforeningerne! Hvad giver du mig, 20 år efter murens fald er er satserne for pension og løn stadig forskellige, men vi betaler det samme for sygesikring, ældrepension og den slags, fortsætter hun.
Og nissen flytter med. Børn af østfamilier får mindre i løn.
- Min datter arbejder i et forvaltningsområde i den vestlige del af Berlin. Hun får 100 euro mindre om måneden i løn end hendes kolleger fra vest, og den forskel vil jo gå videre til hendes pension, siger Uschi Joseph.
- Ja, det har vi virkelig fortjent. Den som går sine egne veje bliver straffet, tilføjer hun ironisk på berlinerdialekt.

Historieomskrivning
Et tydeligt resultater af omvæltningen for 20 år siden er det totale fravær af debat omkring forholdene før og nu for de tidligere østborgere.
I stedet forsøger den vest-dominerede elite at omskrive historien ved systematisk at fjerne sporene fra DDR-tiden.
- Som det er nu kan vi intet stille op mod denne forfalskning af historien. Vi må stå imod den, og det sker også, siger Kurt Hartke.
Som eksempler nævner han dagbladet Junge Welt, tidsskrifter som RotFuchs, Unsere Zeit og det kommunistiske Marxistiche Blätter.
- Der findes jo masser litteratur, også kritisk, om tiden i DDR, men den bliver ikke nævnt med et ord i den borgerlige presse, tilføjer Uschi Joseph.
Alle tre er enige om, at det er vigtigt at fremstille det, der foregik i DDR i et kritisk lys.
- Den tid var ikke kun rosenrød, men man må konstatere at DDR var en nødvendighed på grund af Tysklands deling efter Anden Verdenskrig, uddyber Uschi Josephs.
Kurt Hartke fremhæver, at mange østtyskere i dag er mere og mere skuffet over det nye samfund.
- Disse mennesker har givet 40 år af deres liv til DDR, og nu får de så at vide, at de var dovne, og at DDR var en 'uretsstat', siger han.
- Hvor er retfærdigheden så i dag, når domstolene siger, hvad der var ret og uret dengang. Det har oprørt folk, at man på den måde har taget deres livshistorie fra dem.

Naziånd lever stadig
Blandt de få positive ting de tre gamle østborgere kan se, er det at fascismen ikke længere får lov til at udvikle sig uden modstand.
- I Trepkow-Köpenick, hvor nationalisterne (NPD) har hovedkvarter er de selvfølgelig meget synlige, men det er modstanden også, siger Uschi Joseph.
NPD`s årlige december-demonstration samler ifølge hende stadig flere - især unge - anti-fascistiske kræfter.
- De er ikke alle lige organiseret, for de unge går ikke ind i foreninger på samme måde som vi gjorde. Men de kommer i det mindste, og det giver os mod, smiler hun.
Peter Fricker er især forarget over, at det tyske politi bruger enorme ressourcer på at beskytte nazistiske arrangementer.
- Sidste gang afspærrede de hele bydelen fra omverden for at forhindre moddemonstranter i at komme. S-tog, sporvogne, busser - alt. De var virkelig populære, siger han med et syrligt smil.
Kurt Hartke peger også på, at den manglende indsats fra staten mod højreradikalismen gør folk utrygge.
- De kan ikke forstå, at staten ikke bare gør det færdigt med disse brun- og sortskjorter. Men sålænge den gamle nazi-ånd stadig hersker i store dele af forvaltningen, sker der ikke noget, siger han.
Uschi Joseph er dog optimist, for tilsyneladende er noget af vinden taget ud af sejlene hos nationalsocialisterne og de endnu mere aggressive republikanere.
Ved det nylige valg til delstaternes parlamenter - landdagene - gik NPD stærkt tilbage dér, hvor de traditionelt er allerstærkest - i Sachsen. Her mistede partiet 90.000 stemmer, især på grund af personskandaler.
I Saarland faldt NPD fra fire til halvanden procent af stemmerne. I Thüringen tabte partiet over 7.000 stemmer trods en massiv valgkamp.
Uschi Joseph advarer dog mod at tro på, at det hele går over af sig selv.
- Folk kalder det drengestreger, men hvad tilbyder vi disse unge mennesker. Hvis du ser på lederne, så er det folk med en uddannelse, men de kommer alle fra vesten.
- Deres tilhængere optræder yderst brutalt. Det er altid kraftigt byggede unge mænd, som slår til uden barmhjertighed, tilføjer Peter Fricker.

27. september-valget
Lige nu drejer al politisk debat i Tyskland om det forestående valg til Forbundsdagen den 27. september.
Det er et valg, som Uschi Joseph venter sig meget af. Hun er sikker på, at Die Linke vil få et godt valg.
- Vi er det eneste parti der er imod de tyske tropper i Afghanistan, imod den nye 'rentereform', Rente 67, der forringer pensionen og de eneste, der har et bud på hvordan arbejdsløsheden kan bekæmpes uden at støtte bankerne, siger hun.
Og ifølge Peter Fricker er det vigtigt, at oppositionen bliver mere tydelig i Forbundsdagen.
- Vi skal benytte den som en scene, sådan som socialister altid har gjort i den gamle rigsdag. Vi er nødt til at være tydelige, fordi tysk tv og presse gør hvad de kan for enten at ignorere os eller lægge os for had.
- Det er så primitivt, at det faktisk er svært at forsvare sig imod, sukker han.
Kurt Hartke er dog pessimist i forhold til at stille for store forventninger til valget.
- Der er en vis valgtræthed i befolkningen. Selv om folk stemmer sker der jo ikke noget. Højrekræfterne slutter sig sammen, og selv om de andre har flest stemmer i befolkningen, så kommer de ikke ind i regeringen, lyder hans vurdering.
Alligevel er Uschi Joseph optimist. Fra sit ståsted i Die Linke kan hun se en tydelig tendens.
- Vi er blevet stærkere. Partiet tiltrækker især folk over 60 år, og så strømmer de unge under 40 til som medlemmer. Vi håber på, at det bliver et flersidet parti, der samler alle venstreorienterede i Tyskland, slutter hun.