I sine 80 års levetid nåede skuespilleren og arbejdersangeren Ernst Busch mere end de fleste. Mest af alt var han kendt for sit ¤¤brülle¤¤, sit scenebrøl, når han råbte arbejderklassen op

De bærer et navn, der forpligter, det berlinske Ernst Busch kor, som for nylig gav koncert i Danmark.
I en menneskealder holdt Ernst Busch selv den allerbagerste række vågen i kulturhuset eller teatersalen, når hans kraftige stemme bogstaveligt talt brølede sin vrede ud mod fjenderne af fremskridt og frihed.
'Brüllen' kaldte han selv denne tordenstemme, der blev en institution i DDR`s kulturliv, for Ernst Busch var en af sin tids største tyske scene- , film- og sangernavne.

Skuespiller og sanger
Han indspillede en lang række film, heraf 23 før Anden Verdenskrig, de fleste med et stærkt socialt budskab.
Som skuespiller var han med fra starten, da Bertolt Brecht og Kurt Weills 'Dreigrochen-Oper' - på dansk 'Laser og Pjalter' fik premiere i 1928.
Efter Anden Verdenskrig blev han tilknyttet det berømte 'Berliner-Ensemble', hvor Bertold Brecht med sin hustru, skuespillerinden Helene Weigel, revolutionerede sin tids scenekunst.
Endnu mere kendt og æret er han imidlertid for sine fantastiske fortolkninger af den tyske arbejdersang. Sange om fred, om Spanien, om international solidaritet...
Efter at have forladt teaterscenen af helbredsmæssige årsager i 1961 indspillede han 45 plader med over 200 lieder og sange.

Maskinarbejder og revolutionær
Men hvem var han, denne tyske arbejdersøn, der utrætteligt gennem et langt liv forsvarede menneskets ret til at leve i fred og frihed?
Historiebøgerne fortæller, at Ernst Busch kom til verden i den nordtyske havneby Kiel i 1900. Han blev udlært maskinarbejder på byens værft, men begyndte samtidig at snuse til kunstens verden.
Han tog lektioner i skuespil, og da han blev fyret i 1921, fik han straks hyre som skuespiller på byens teater.
Efter forskellige engagementer i blandt andet Frankfurt Am Oder mødte han Bertolt Brecht og komponisten Hanns Eisler i slutningen af 20`erne. Samtidig skabte han sig et godt navn i datidens kulturelle mødesteder, kabaretten og den nye radio.
Nazisternes magtovertagelse i 1933 betød, at Ernst Busch måtte flygte. Turen gik til Holland og Belgien, Frankrig, England og Schweiz.
I 1935 blev han inviteret til Sovjetunionen, hvor han gav koncerter og turnerede. Den spanske borgerkrig blev næste mål for den revolutionære kunstner, der organiserede koncerter, indspillede plader og udgav flere udgaver af spanienskæmpernes sangbog.

Befriet af Den Røde Hær
Da Hitler invaderede Holland og Belgien blev han arresteret og deporteret til Sydfrankrig. Et mislykket flugtforsøg sendte ham tilbage til Berlins berygtede Moabit-fængsel. Under et luftangreb fik han svære lammelser i ansigtets ene side, men undslap til gengæld en dødsdom for højforrædderi.
Han blev befriet af Den Røde Hær i 1945. Tilbage i Berlin trodsede han sit handicap og arbejdede videre som sanger og skuespiller.
Han fortsatte samarbejdet med Brechts 'Berliner-Ensemble' med en række glansroller, indspillede flere film og dannede sit eget pladeselskab. Ved grundlæggelsen af DDR`s Akademie der Künste i 1950 blev han straks valgt ind som medlem.
Ernst Busch, som døde den 8. juni 1980, opnåede i 1971 at modtage Lenins Fredspris.