Amatøren skaber af kærlighed. Den professionelle skaber for profit. Det mener kunstneren Simon Gylden, som er gået til kamp mod professionalismen

af Mikael Strandbech
Siden det første album 'Bring Your daddy' udkom i 2003 har forventninger været store på danske Simon Gyldens vegne. Med god grund. Den spraglede blanding af traditionel amerikansk folkemusik, syret pop og skramlede beats tilsat electronica i sange der giver mindelser om Bob Dylan, Sparklehorse og Daniel Johnston, er sjældent hørt mere spændende, farverig og humoristisk på dansk grund.
Men den særegne og mangesidige kunstner, der udover at komponere, producere, spille og synge, også maler, filmer og fotograferer på et højt niveau, er stadig en velbevaret hemmelig i den brede offentlighed. Måske fordi han ikke passer ind en fast kategori hverken som kunstner eller som mediefigur.
Men han arbejder stædigt videre. Sandsynligvis fordi han ikke kan lade være. Det seneste og femte album 'Stoopid Love Songs' er den første udgivelse i en kommende trilogi kaldet 'The Stoopid Old Anti-Pro Trilogy', der alle skal ses som et 'manifest imod herskende kulturelle tendenser i massemedierne'.

Streg under budskabet
Arbejderen fangede Simon Gylden på mailen.
Med din nye cd 'Stoopid Love Songs' følger et manifest under titlen 'Professionalism - the Negation of Art' ( professionalisme - benægtelsen af kunst). Hvorfor et manifest?
- Et manifest er nødvendigt for at slå streg under budskabet.
- Et manifest er en invitation til andre kunstnere om at tage budskabet til sig og udbrede det. Det er en deklaration om i hvilken ånd det kunstneriske værk er skabt og en vinkel til at forstå det.
- For mig er mit manifest et særdeles vigtigt budskab. Det er ikke bare en langen ud efter tendenser i tiden, som jeg tilfældigvis ikke kan lide, men et oprør mod vores kollektive opfattelse af det at være menneske og vores adfærd på jorden.
I dit manifest langer du efter professionalisme, men er professionalisme ikke bare at gøre sit arbejde ordentlig, eller for en kunstner at have opnået et teknisk niveau der gør ham i stand til at udtrykke det han har på hjertet?
- Professionalisme specifikt i relation til kunsten er en kæphest for mig, fordi det lille uskyldigt virkende ord med de gode konnotationer i virkeligheden dækker over en ondartet verdensanskuelse.

Kærlighed eller profit
- Problemet med professionalisme er at det, modsat udbredt opfattelse, intet med kvalitet har at gøre.
- Tag mad som et eksempel. Hospitalsmaden, den udbragte pensionistmad eller maden man får på Rødby-Puttgarten overfarten. Det er indbegrebet af professionelle måltider. De har en række standarder at leve op til vedrørende mængde, ernæring, bakteriefrihed m.m. Eller tag McDonalds, som skal være nøjagtig ens måltid for måltid, uanset hvor man befinder sig i verden og serveres på under et vist antal minutter. Dét er professionalisme. Jeg vil personligt til hver en tid foretrække et måltid lavet af en engageret amatør.
- Hvis vi bliver i analogien kan man sige, at amatørismen er den del af en kok, der kan give ham hans kulinariske ekspertise; hans professionalisme kan gøre ham i stand til at servere maden for hundreder af mennesker på samme tid med samme standard.
- Ordet amatør kommer af det latinske a`mare som betyder at elske. Med andre ord: amatøren skaber af kærlighed. Den professionelle skaber for profit.
- Den sproglige forvrængning der er sket, hvormed professionelt er ensbetydende med godt og amatøristisk ensbetydende med dårligt, er alene et udtryk for de samme samfundsmæssige værdier, der fortæller os at konsum skal være det centrale indhold i vores liv.

Det originale og unikke
- Hvis vi skal overføre betragtningen på kunsten, og i mit tilfælde musikken, så er det i min optik det originale, unikke og personlige der er værd at beskæftige sig med. Det som kan overraske og give os nye indtryk og indsigter. Det gør velkendte standarder ikke.
- Som jeg har skrevet i mit manifest er professionalismen dybest set summen af et samfunds herskende værdier, hvilket vil sige, at ved at levere et professionelt produkt leverer man blot hvad folk har forventning om. Dét har intet med kunst at gøre - tvært imod er det i mange tilfælde er det modsatte af hvad kunsten kan og skal.
Kan du give nogle eksempler på hvor du ser sådanne (professionelle) tendenser slå igennem i dagens massemedier?
- Det er masser af eksempler. Alt er gennemsyret af det. Et råd jeg engang fik af en fremstående dansk producer var at lede efter dét lilletrommeslag der lød bedst på en optagelse og så klippe det ind hele nummeret på alle taktslag. Den slags slår musikken ihjel, men det var et oprigtigt ment råd til at opnå airplay.
Har du selv gjort noget for at leve op til denne professionalisme ? (For eksempel fjernet en saxofonsolo eller en rap ?)
- Jeg har ikke været i en situation, hvor jeg er blevet bedt om det. Så nej. Nu og da har jeg overvejet tiltag for at gøre min musik mere radioegnet, men i sidste ende har jeg altid fulgt mine kunstneriske tilbøjeligheder. Med 'The Stoopid Old Anti-Pro Trilogy' har jeg fuldkommen droppet den slags spekulationer.
Hvordan tror du dine muligheder er for at havne i rotation på P3?
- Lig nul.
Hvornår er næste udspil i trilogien på gaden?
- Januar/februar 2010. '