På det hovedsagligt akustisk båret album er Simon Gylden i sit mere afdæmpede og intense hjørne. Kærlighed er pladens tema
af Mikael Strandbech
Danske Simon Gylden har på sit femte album 'Stoopid Love Songs' begået en samling melodisk stærke, udfordrende, begavede, eksperimenterende og humoristiske sange, som uden tøven, fra denne signatur, kan udnævnes til årets hidtil mest spændende danske album.
På det hovedsagligt akustisk båret album er Simon Gylden i sit mere afdæmpede og intense hjørne. Kærlighed er pladens tema. Men kedeligt bliver det selvfølgelig aldrig for under den tilsyneladende banale overflade på de iørefaldende sange lurer det groteske, det absurde, det bizaarre, side om side med det naive, det himmelråbende smukke, og det humoristiske ved kærligheden og menneskerne indblandet heri. Som man kender det fra eksempelvis Daniel Johnston eller Sparklehorse.
Der høres også inspiration fra Bob Dylan, Buddy Holly og Neil Young. Ind imellem tilsættes flippede samples, pivfalske orgellyde og lo-fi beats.
Simon Gyldens blender har alle dage været indstillet på spraglet og legesyg. Men resultatet er altid præget af en egen originalitet.
'Stoopid Love Song' er det første album i en planlagt albumtriologi 'The Stoopid Old Anti-Pro Trilogy', der skal ses som et 'manifest imod herskende kulturelle tendenser i massemedierne'. I manifestet hedder det blandt andet 'kunst handler om at finde de ukortlagte områder af den menneskelige eksistens'. Læs mere på www.simongylden.dk.
Simon Gylden: Stoopid Love Songs. National Masterpiece Library.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278