Efter Anden Verdenskrig udviklede der sig meget tætte forbindelser mellem Socialdemokratiet i Danmark og USA

af Hanne Rosenvold
Det danske Socialdemokrati var (også) i forrige århundrede stærkt anti-kommunistisk. Det kom meget tydeligt til udtryk i årene efter Anden Verdenskrig, hvor kommunisterne stod stærkt, ikke mindst på grund af partiets fremragende indsats i modstandsbevægelsen.
Anti-kommunismen var medvirkende til, at Socialdemokratiet i efterkrigsårene skabte det meget tætte samarbejde med den amerikanske imperialisme, som - ganske vist i vekslende grad - har præget dansk udenrigspolitik siden. Det nyeste nummer af Arbejderhistorie giver indsigt i nogle af disse tætte socialdemokratiske forbindelser med USA i efterkrigsårene.
I artiklen 'Hans Hedtoft og den amerikanske forbindelse' fortælles således om den socialdemokratiske partiformands fortrolige samtaler med amerikanerne umiddelbart efter krigen.
Ét af emnerne var de amerikanske baser på Grønland, som den danske USA-ambassadør i 1941 på egen hånd havde givet grønt lys for. Det fremgår således, at den amerikanske udenrigsminister på et tidspunkt foreslog, at USA simpelthen købte Grønland!

I sit væsen konservativ!
En anden artikel, 'Dansk fagbevægelse i blokopdelingens tegn' fortæller om et tæt samarbejde mellem den amerikanske fagbevægelse - ikke mindst den anti-kommunistiske AFL - og ledelsen af dansk fagbevægelse.
Umiddelbart efter krigen var der i arbejderklassen et udbredt krav om samarbejde på tværs af politiske skel. På internationalt plan lykkedes det også at skabe en samlet faglig organisation: WFTU - World Federation of Trade Unions, som udover den danske DSF (datidens LO) havde den britisk TUC, de skandinaviske landsorganisationer, det amerikanske CIO, det sovjetiske forbund og mange andre som medlemmer.
Samarbejdet led dog hurtigt skibbrud, kvalt i optakten til Den Kolde Krig. I den proces spillede amerikansk fagbevægelse en særlig rolle, blandt andet som murbrækker for Marshall-hjælpen, der i høj grad var med til at knytte Vesteuropa til USA, politisk såvel som økonomisk.
Ledelsen af det dansk DSF (datidens LO), herunder ikke mindst formanden Eiler Jensen, var en særdeles villig og aktiv medspiller i den proces. Amerikanerne var også yderst tilfreds med ham og i det hele taget med Socialdemokratiet og ledelsen af dansk fagbevægelse.
I rapporter mellem den amerikanske ambassade i København og det amerikanske udenrigsministerium fremgår det blandt andet, at amerikanerne bedømte fagbevægelsens ledelse som 'i sit væsen konservativ' og om Socialdemokratiet rapporterede man, at partiet 'er mere åbenlyst fjendtligt indstillet over for kommunisterne end i de flest andre europæiske lande'.

Rosentræet
I spionsammenhæng er Rosentræet navnet på tilbageførslen af kopier af de gamle østtyske spionarkiver fra CIA til det genforenede Tyskland.
I forbindelse med genforeningen blev en meget stor del af DDR`s spionarkiver destrueret, men i 1992 fik CIA fat i en kopi! Dele af dette materiale blev så siden leveret til det genforenede Tyskland ligesom de danske myndigheder fik adgang til dele af kartotekerne, der havde en dansk forbindelse. Det er ikke mindst disse danske tråde, der er i fokus i artiklen 'En blomst fra rosentræet'.
Endelig er der en artikel om det britiske Labours holdning til det britiske imperium.
Officielt var Labour et anti-imperialistisk parti, men ser man på ledende Labour-politikeres udtalelser og holdninger er der masser af eksempler på, hvordan de var dyb påvirkede af den britiske imperialisme. Det belyses i en artikel, der fokuserer på årene før, under og efter Anden Verdenskrig.
Endelig er der en artikel om den organiserede socialistiske religionskritik i mellemkrigsårene. Med specielt fokus på Proletarisk Fritænkere og Arbejdernes Fritænkerforbund, bevægelser der i hele deres eksistens forblev marginale.

Arbejderhistorie 2009, nummer 1, udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, SFAH, www.sfah.dk