En gås er klog, fordi den hele tiden søger at holde den forskel på energiniveau i forhold til omgivelserne, som opretholdelsen af et gåseliv nu engang kræver, på det lavest mulige stade. Sagt på en anden måde: Gåsen er klog, fordi den er så doven, som dens gåseliv giver den mulighed for at være. Sådan er det ikke helt så indlysende for os mennesker, at vi også bør opføre os

af Kjeld Stenum
Hen på efteråret hører jeg jævnligt snakkende fuglelyde over mit hoved. Og kigger jeg op, kan jeg se vildgæssenes karakteristiske v-formation deroppe under de grå skyer. For mig er det lidt en begivenhed hver gang, ligesom årets første snefald, eller at se Saturns ringe i et spejlteleskop.
Hjertet giver et lille glædeshop, og sådanne glædeshop holder os i live længere. Og dog ved jeg, at forklaringen på gæssenes smukke formation ikke er at glæde os, som holder af naturens undere, men ren og skær termodynamik. De sparer energi ved at lægge sig i hinandens slipstrøm, ligesom cykelryttere gør. Helt op til 70 procent af energien sparer gæssene, har jeg læst et sted; jeg tror oven i købet, det var i denne avis, og så skal det jo nok være sandt.
Én og anden opvakt læser vil nok her foreholde mig, at ren og skær termodynamik er det ikke. Hvad enten det nu er instinkt, intelligens, eller ren og skær dovenskab, der får gæssene til at finde ud af at flyve på denne måde, så er adfærden dog del i et sansende biologisk væsens målrettede handlen, nemlig den målrettede handlen at bringe fuglene fra deres ynglepladser under midnatssolen højt mod nord til områder omtrent lige så langt mod syd, hvor de kan finde deres vinterføde.
Selvom de muligvis sparer helt op til 70 procent af energien, så er der stadigvæk tale om en flyvetur, der kræver ufattelig meget energi. En gås er tung, og flyveturen meget lang. Og det, at de i det hele taget gennemfører sådan en flyvetur, er jo - i det lidt større perspektiv - netop et eksempel på, at biologisk liv trodser termodynamikken, og ikke på termodynamikkens love.
Det er en meget udbredt tankegang, at biologisk liv magter at trodse termodynamikken. Men den er forkert. Emnet termodynamik er meget stort at komme ind på i en meget lille spalte. Men meget kort skal man forstå dens to grundlove ordentligt for at forstå noget af den.
Den første lov siger, at energien i ethvert lukket system er den samme efter en forandring som før. Det betyder, at hvis et system ikke kan slippe af med sin energi til omgivelserne, bevares energien. Selv om gæssene bruger en masse kalorier på at flyve deres lange tur, forsvinder disse kalorier ikke, de afgives til omgivelserne, til luften i form af kropsvarme, og til havet og landskaberne, de passerer, i form af - med al respekt - fuglelort.
Men energien får en form, som gæssene ikke længere kan bruge, og det får den på grund af den anden termodynamiske lov. Den anden termodynamiske lov siger, at energitilstandene i ethvert lukket system udlignes, eller ethvert legeme søger at udligne sin energitilstand mest muligt med omgivelsernes, eller, som det fint udtrykkes, entropien øger.
Det betyder groft sagt, at energitilstandene flader mere og mere ud, og energistrømme som forbrændingsprocesser, livsprocesser og så videre hører mere og mere op.
For at disse ting skal kunne eksistere, må de nemlig konstant fodres med energi. Og den kan de kun få fra objekter, som har højere energiniveau end deres omgivelser, og derfor er 'ivrige' efter at slippe af med noget af denne energi til omgivelserne. Flammer, motorer og biologisk liv snylter på, at universet i forvejen rummer forskel i energitilstande.
Så gæs adlyder den anden termodynamiske lov. I hvert sekund af deres lange flyvetur, ja, af hele deres skræppende ædende æglæggende rugende gåseliv adlyder de den anden termodynamiske lov. Enhver produktion af orden kræver mere energi, end der dannes, hvad enten denne orden er en lysende flamme, en larmende motor eller en skræppende gås. Eller et skrivende menneske ved en computer, eller et menneske, der læser en ugeklumme i en avis.
Som de relativt kloge dyr, gæs er, ved de, at det ikke nytter noget at bilde sig ind, at man kan trodse termodynamikken, derfor underordner de sig den og søger om sommeren til de områder, hvor det kræver mindst energi at beskytte sig selv og søge den fornødne føde. Jo mere de underordner sig, desto bedre gåseliv og desto større chance for levedygtigt afkom får de ud af det, for jo mere energi får de mulighed for at bruge på den side af tilværelsen.
Sådan er vilkårene også for os mennesker. Men selvom vi bilder os det modsatte ind, så har vi knapt så meget forstand på termodynamik, som gæs har. En gås er klog, fordi den hele tiden søger at holde den forskel på energiniveau i forhold til omgivelserne, som opretholdelsen af et gåseliv nu engang kræver, på det lavest mulige stade.
Eller sagt på en anden måde: Gåsen er klog, fordi den er så doven, som dens gåseliv giver den mulighed for at være. Sådan er det ikke helt så indlysende for os mennesker, at vi også bør opføre os.
Vi falder nemt i den grøft at danne sociale normer, hvor det modsatte bliver gjort til en dyd, hvor vi rakker ned på den dovne og ser op til den, der får omsat en masse energi, hvad enten det nu sker på den meget direkte måde, hvor unge knægte imponerer pigerne med en overlækker brølende sportsvogn, eller det sker ved, at man får en masse prestige i erhvervsliv eller politik, fordi man magter at sætte beslutninger igennem, der kræver masser af menneskeligt blod, sved og tårer, og som medfører voldsom omsætning af energi.
Der er folk, der mener, at kapitalismen aldrig var slået igennem, hvis ikke denne grænseløse stræben efter at omsætte energi var blevet gjort til kardinaldyd. Men det er et enormt vildskud, for vi er i færd med at futte meget mere energi af, end vores klode modtager fra sine omgivelser, hvilket vil sige Solen. Og det må nødvendigvis nedbryde, hvad der er af energi på Jorden, som har en for levende væsner brugbar form, og i sidste instans føre til sultedød.
Måske skyldes vores svaghed for at danne andre normer end dem, vores naturlige trang til dovenskab foreskriver os, at vi er meget mere afhængige af vores floks accept for vores overlevelse end dyr som for eksempel gæs. Fordi vi alle er sådan, farer vi måske lettere vild.
Men tager vi ikke ved lære af gæssene, ødelægger vi snart tilværelsen for både dem og os selv.