Et sexfrustreret, hysterisk, egocentreret og alkoholiseret malergeni besøger atter Danmark, denne gang gennem de værker, der blev skabt af Edvard Munch. De kan i den kommende tid ses på Ordrupgaard

af Gert Poder
Det er ikke særligt svært at finde ud af, hvorfor den norske maler Edvard Munch (1863-1944) blev så berømt.
Han var splittergal i en tid, der gik fra det europæiske borgerskabs skønne tid - la belle epoque - til Første Verdenskrigs skyttegravsvanvid.
Sorg, depression, mindreværdskomplekser, sexuelle frustrationer, raseri, oprør og det rene vanvid sprøjter ud fra hans lærreder.
Syge farver, sat sammen med lige så sygelige, karikerede figurer på en baggrund af flydende, næsten musikalske linjer giver adgang til det inderste i en forpint sjæl, der lever i en verden, hvor alt er sygt og intet normalt.
Lige nu kan dette gale geni ses på Ordrupgaard uden for København. 'Edvard Munch og Danmark' fortæller gennem mere end 100 malerier, grafiske værker og fotografier historien om den norske maler Edvard Munch og hans forhold til Danmark.

Fra natur til symbol
Udstillingen er opdelt i fire epoker, hvor Danmark eller danskere havde betydning i denne geniale galnings omskiftelige liv.
Den første epoke begynder, da Edvard Munch i 1888 deltog med tre værker på en stor nordisk udstilling i København.
På samme udstilling sponserede datidens store kunstmæcen, brygger Carl Jacobsen, en udstilling med de bedste franske impressionister.
Her så Edvard Munch værker af Monet, Manet og symbolisten Puvis de Chavannes, hvis blege og tørre, men alligevel glødende farvetone og fastfrosne, men musikalske udtryk fascinerede ham.
Året efter fik Edvard Munch sit første stipendium til at studere kunst i Paris. Han droppede hurtigt sin lærer, en portrætmaler af den gamle skole, og flyttede 1890 til Saint-Cloud udenfor Paris, hvor han delte lejlighed med den danske digter, symbolisten Emanuel Goldstein (1862-1921).
I 1891 udstillede han i Kristiania, og det førte til en invitation til at udstille hos den berlinske kunstforening i november året efter.
Udstillingen blev en gedigen skandale og lukket af foreningens medlemmer efter en uge, men den gjorde med ét slag Munch til Europas hotteste navn.

Mødet med en rebel
Udstillingens næste epoke er mødet og venskabet med hans ligesindede kunstnerkollega, J.F. Villumsen, der midt i 1880`erne havde erhvervet sig et solidt ry som sin tids største kunstrebel.
De to kendte hinanden fra det nordiske miljø i Paris i de tidlige 1890`ere. Begge var fascineret af den franske maler Paul Gaugain, som J.F. Villumsen havde boet hos i Bretagne sommeren 1890. Den franske maler fik gennem sit ægteskab med Mette Gad stor betydning for tidens danske malere, som kom i deres hjem i København.

En kunstner i krise
Udstillingens tredje del begynder omkring århundredeskiftet, hvor maleren løb ind i en alvorlig krise. Hans dårlige fysik, skrøbelige sind og et umådeholdent alkoholforbrug blev efterhånden for meget.
Edvard Munch boede på det tidspunkt i København, hvor han allerede i 1898 havde vakt opmærksomhed på Den Frie Udstilling som 'klassens frække dreng'. Senere i 1904 havde han en separatudstilling, som blev godt modtaget.
Efter opholdet i Paris og skandalen i Berlin var Edvard Munch blevet et navn i Tyskland, hvor han rejste flittigt rundt. Han slog sig til sidst ned 1905 i Taarbæk nord for København, hvor han malede havnen og de nærliggende haver.

Det store kollaps
Den sidste afdeling handler om Edvard Munchs sammenbrud i 1908, hvor han var flyttet tilbage til København. Han begyndte at få paranoia, hallucinationer og begyndende tegn på lammelse i benene.
Til sidst fik vennen Emanuel Goldstein ham overbevist om, at den var gal. Efter en forgæves indlæggelse på en klinik i Hornbæk endte Edvard Munch hos neurologen Daniel Jacobsons klinik på Frederiksberg.
Her opholdt han sig i syv måneder, og i starten af 1909 kunne han forlade klinikken i en stabil fysisk og mental tilstand.
Edvard Munch brugte sin indlæggelse til blandt andet at eksperimentere med fotografiet. Han malede også nogle af sine lyseste billeder nogensinde. De forestiller alle klinikkens sygeplejersker!
Han malede desuden to portrætter af dr. Jacobson. Efter udskrivningen kastede han sig over et grafisk epos, Alfa og Omega, der bestod af et digt og 18 litografier.
Den Første Verdenskrig satte en stopper for Edvard Munchs rejselyst. I 1916 flyttede han tilbage til Norge, hvor han - bortset fra nogle rejser i 1920`erne - blev til sin død i 1944.

Edvard Munch og Danmark. Ordrupgaard, Charlottenlund. Kan ses fem til 3. januar 2010.