03 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DDR-film mellem tøbrud og håbløshed

DDR-film mellem tøbrud og håbløshed

Torsdag, 08. oktober, 2009, 00:00:00

Sort og hvidt er ikke gråt¤¤ kalder den tyske filmhistoriker Ralf Dittrich sit program om DDR-film 1957-90 i Det Danske Filminstitut. Arbejderen var med til åbningen

Et halvt hundrede gæster mødte op den første dag i oktober til åbningen af Cinematekets serie om DDR-film 1957-90, 'Sort og hvidt er ikke gråt'.
Frem til den 18. oktober kan man i Filmhuset se i alt 11 film i et program af den tyske filmhistoriker Ralf >Dittrich i samarbejde med Goethe Instituttet i Danmark og Filmhusets Jesper Andersen.
- Det har været svært at tegne et billede af et helt lands filmproduktion gennem 11 film, og endnu hårdere at præsentere det i aften på fem minutter, sagde en veloplagt Ralf Dittrich.
Han er tilknyttet DEFA-Stiftung, som de sidste ti år har bevaret og forbedret den østtyske filmarv.

Hverdagsfilmene
Det oprindelige DEFA blev grundlagt i 1946 efter opfordring fra Den Røde Hær. Det nåede indtil lukningen i 1992 at producere over 10.000 film.
- Set med vor tids øjne er de mest interessante DEFA-film de såkaldte 'gegenwart-filme'. Det var film, som tog udgangspunkt i folks hverdag, sagde Ralf Dittrich, som har valgt at bygge sit program op over disse hverdagsfilm.
Han har valgt forskellige film fra perioden med tidens berømte filminstruktører og skuespillere.
- 'Berlin - Schönhauser Corner' af Ecke Schönhauser fra 1950`ernes slutning viser stemningen i et land, som endnu ikke var delt af muren, fortsatte Ralf Dittrich.
Ifølge ham oplevede DDR efter murens opførelse i 1961 'en tid med forholdsmæssig frihed'. Det sluttede brat i 1965 under det såkaldte 'Kahlschlagplenum' ved den 11. samling af centralkomiteen i SED, Tysklands socialistiske enhedsparti.
- Næsten hele årets filmproduktion blev lagt på hylden, og disse film kunne først ses efter murens fald, fortalte Ralf Dittrich.
To af disse film er med. Det drejer sig om 'Spur der Steine' med en af DDR`s mest berømte skuespillere, Manfred Krug, og 'Karla' med skuespillerinden Jutta Hoffmann.

Håbløshed og afmagt
Ralf Dittrich er født i 1965 og har ikke oplevet 1980`erne som voksen. Alligevel kalder han den tid, og især de sidste år inden murens fald i 1989 som den vanskeligste periode i DDR`s historie.
- Håbløsheden havde frit slag, og folk flygtede ud af landet. Peter Kahanes 'Die Architekten' fra 1990 viser i en meget bevægende form denne atmosfære, fortalte Ralf Dittrich.
Han fremhævede til slut programmets to dokumentarfilm. Den ene, 'Deutchland - Endstation Ost' er fra 1964 og viser stemningen kort tid efter murens opførelse.
Den anden, 'Die Mauer' bygger på optagelser fra den tid, da muren rent fysisk blev hugget ned.
- Mine vesttyske og udenlandske venner har fortalt mig, at den film for alvor viste dem murens betydning, sluttede Ralf Dittrich.

Sort og hvidt er ikke gråt, Cinemateket, Gothersgade, København, til 18. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. okt. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur