03 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bush afviste Potters mor

Bush afviste Potters mor

Fredag, 09. oktober, 2009, 00:00:00

Harry Potter figurens forfatter, J. K. Rowling, måtte ikke få USA¤¤s mest prestigefyldte civile pris

The Presidental Medal of Freedom, som tidligere blandt andet er givet til Muhammed Ali, Tony Blair og Doris Day.
Bush regeringen ville ikke give prisen til Rowling af angst for, det ville blive opfattet som accept af hekseri.
Prisen gives normalt til personer som har bidraget til USA's sikkerhed eller nationale interesser, verdensfreden, kulturelle eller andre markante offentlige eller private anstrengelser.
Også det politiske højre i USA er bange for Potter, og kræver løbende bøgerne fjernet fra biblioteker og hylderne i boghandlerne, med argumenter om at truslen fra hekseri er virkelig.
Næste år til oktober kommer Rowling til Odense for at modtage den nyindstiftede H. C. Andersen Litteraturpris.
Odense har i en årrække afholdt den meget populære Harry Potter festival, hvor byens børn kan lege, at de er elever på troldmandsskolen Hogwarts for en aften.


Stonehenge 2 opdaget
De kloge hoveder må genoverveje deres teorier, efter at arkæologer har opdaget en helt ny stencirkel få kilometer fra det verdenskendte og flere tusind år gamle monument, Stonehenge, på vestbredden af floden Avon i det sydlige England.
Blot tre kilometer fra det gamle monument har arkæologer fundet hvad de nu kalder Blustonehenge på grund af de blåfarvede sten, som værket oprindelig blev bygget af.
Stenene på området blev fjernet for tusinder af år siden, men størrelsen på de huller, de stod i, indikerer, at det var en cirkel af sten, som blev bragt fra Preseli-bjergene i Wales. Bjergene ligger 240 kilometer væk, skriver Politiken.
Den oprindelige Stonehenge er en stor dobbeltcirkel af sten. Indercirklen er bygget af mindre, lokale sten, mens de store ydersten er fragtet til stedet fra et stenbrud flere hundrede kilometer væk. Mange af disse store megalitter vejer mange tons. Monumentet menes at være bygget færdigt for ca. 4000 år siden.
Forskerne er ikke enige om, hvad monumentet blev brugt til. Nogle mener, at det var et monument for de døde, mens andre mener, at man brugte stedet til helbredelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. okt. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur