Selv om filmen ¤¤Paris¤¤ indeholder en håndfuld sjove og pudsige, nogle tankevækkende og en enkelt rørende scene, er filmen desværre for lang og for flygtig

af Mikael Strandbech
Franskmandens Cédric Klapischs film Paris kan sammenlignes med amerikanske Shot Stories eller den danske Nordkraft.
Vi følger et omfattende persongalleri i små delhistorier. Formålet er at vil vise et miljøs eller en bys tilstand.
Danseren Pierre (Romain Duris) har en hjertesygdom og en hjertetransplantation er nødvendig, hvis han skal have en chance for at overleve. Pierres storesøster Elise (Juliette Binoche) og hendes to børn flytter ind for at hjælpe Pierre.
Når Elise er på arbejde får Pierre dagene til at gå med, at betragte menneskerne i kvarteret. Der er damen der ejer bageriet, og som altid klager over sine ansatte, imens hun smiskende hilser på kunderne Der er de evigt diskuterende, men charmerende handlende på markedet. Der er studinen, der har en affære med en aldrende professor. Og mange, mange flere.
Indimellem klippes der til den franske koloni Comorerne, hvor vi følger en sort mand, Mourad (Zinedine Soualem), der arbejder som svømmelærer for rige ferierende franske børn.
En fransk kvinde lover ham venskab, hvis han kommer til Paris. Men da han får kæmpet sig til den forjættede by, har kvinden dog ikke tid. Hun skal til modeopvisning.
Efter modeopvisningen skal hun og hendes berusede veninder på eventyr blandt morgenarbejderne på frugt- og (især) kødmarkedet. Arbejderne er dem, som Elise handler hos om dagen. Og sådan, løseligt og hurtigt, bindes personerne flere gange sammen i filmen om Paris og dens indbyggere.
Det centrale tema i Cédric Klapischs sympatiske, men noget forudsigelige film, lægges i Pierres mund, da han kører gennem Paris i taxa til hospitalet for at få sin hjertetransplantation: 'Beboerne i Paris brokker sig altid, men de ved ikke hvad de har'.
En pointe som filmen implicit har vist inden da, er dog den, at alle har deres egne problemer, som de nødvendigvis må tage alvorligt.
Så selv om Paris indeholder en håndfuld sjove og pudsige, nogle tankevækkende og en enkelt rørende scene, er filmen desværre mindst 20 minutter for lang og for flygtig, da man med få undtagelser aldrig når ind under huden på det omfattende persongalleri.

Paris. Instruktion. Cédric Klapisch. Premiere i dag.