¤¤Divine Madness Tour For Two¤¤ synger på sidste vers i Kunsthallen Nikolaj i Københavns
Denne totaludstilling, med installationer, scenografi, film, musik, dans, lysshow og historier, er en hyldest til den amerikanske rocksangerinde
Bette Midlers 30 år gamle karakter - havfruestjernen Dolores De Lago.
Kunsthallens anden udstilling, 'The Eye in the Door' kan byde på artist talk med den verdensberømte visuelle kunstner Paul Pfeiffer fra New York. Det sker i samarbejde med Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Kunsthallen Nikolaj, København.
Den rene keramik
Kunstnergruppen Keramiske Veje genoptager nu efter fem års pause ideen om at udstille sammen under det fælles manifest fra 1985.
De syv medlemmer kommer fra Kunsthåndværkerskolen/Dansk Designskole, og de stræber alle efter at forene det enkle med det frodige med udgangspunkt i naturen. Det er keramik i sin reneste form med raffinerede farver, symboler og overflader.
Keramiske Veje, Sophienholm i Lyngby ved København. Fernisering i dag kl. 15.00. Vises frem til 13. december.
På potten i Åbenrå
Banegården i Åbenrå lægger lokaler til en udstilling med 21 medlemmer af Dansk Pottemagerforening. Her er alt lige fra enestående enkeltværker til værkstedernes daglige håndværk med afsæt i en ældgammel produktion.
'Krukke, krus og kande' er som fællesudstilling en kærkommen lejlighed til at slippe værkstedets daglige snærende bånd og slippe fantasien løs.
Krukke, krus og kande. Banegården, Åbenrå. Fernisering i dag kl. 13.00. Vises fem til 8. november
Kongerøgelse på Koldinghus
Der er levende historie for hele familien, når Koldinghus i efterårsferien bringer den frodige renæssance til live.
Over 60 amatørskuespillere genskaber tiden omkring 1620, da Christian IV boede her med sin unge kone, Kirsten Munk, og deres børn.
Hver dag kan de besøgende genopleve en svunden tid med fægteskole, dans og gøgl, høre fangevogteren fortælle historier i den dystre fangekælder, køre med hestevogn, lære salmesang og at regne med romertal eller høre om, hvordan man behandlede sygdom dengang... Kort sagt, en rigtig oplever!
Kongen vender tilbage. Koldinghus. Mandag-lørdag kl. 11-15.
Kunst og bæredygtighed
Frederiksberg kommune i midten af København er gået sine egne veje i dette klimatopmødeår. 'Kunst og Bæredygtighed' sætter fokus på livet i fremtidens miljørigtige storby med udgangspunkt i kunstens evne til at skabe nye og anderledes løsninger.
En af dem er den tyrkiske kunstnergruppe Oda Projesi , der sammen med den danske billedkunstner Nis Rømer har anlagt flydende nyttehaver i Andebakkesøen bag rådhuset.
Projektet hedder 'Migrating Gardens' og er i virkeligheden en tradition, der går tilbage til grundlæggelsen af Byzans for 1500 år siden. Disse nyttehaver - bostan - repræsenterer det faktum, at en by som Istanbul er vokset fra 800.000 i 1950 til 15 millioner i dag. Og den tendens findes over hele verden.
Projektet består ud over nyttehaverne af en række arrangementer, der alle sætter fokus på, hvordan vi bruger byen. Torsdag vil Oda Projesi fortælle om sine værker.
Migrating Gardens I + II. Møstings Hus, Andebakkesti 5, København. Til 1. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278