- Vi er et symptom på de sygdomme, som den førte danske kulturpolitik medbringer, siger Kasper Rostrup, som i går meddelte at han stopper som teaterchef for Gladsaxe Ny Teater

Teaterchef Kaspar Rostrup, har besluttet at stoppe på Gladsaxe NY Teater. Sidste arbejdsdag vil være den 31. december i år.
Det meddelte han i går i en pressemeddelelse.
Kasper Rostrup lægger ikke skjul på, at det er teatrets vanskelige økonomiske situation, som er årsagen. Ikke mindst affødt af regeringens kulturpolitik - eller mangel på samme.
'Vi er sikkert det første teater, der vil blive så voldsomt ramt, men vi bliver nok ikke det eneste. Vi er et symptom på de sygdomme, som den førte danske kulturpolitik medbringer. Dette gælder også musikskoler, billedskoler, museer, biblioteker og spillesteder. At kulturinstitutioner og kulturens arner kun tænkes kommercielt, at kultur i højere grad skal være rentabelt for at kunne overleve er tegn på uhyggelig stor fattigdom', skriver Kasper Rostrup.

Fra storbyteater til egnsteater
Gladsaxe Ny Teater gik i betalingsstandsning i januar, da et tilskud på fem millioner kroner fra private fonde og midler tørrede ud.
Trods betalingsstandsningen fortsatte salget af billetter til en Dario Fo-forestilling, som med et forrygende salg i første omgang så ud til at redde teatret.
Historisk og størrelsesmæssigt er Gladsaxe Ny Teater et stort storbyteater - det tredjestørste i København efter det Kongelige Teater, men de sidste tre år har teatret fået støtte efter loven om egnsteatre.
'Skiftet fra en støtte på 18 millioner kroner årligt til en støtte på fire millioner kroner årligt er mærkbar', påpeger Kasper Rostrup.
'På trods af min store kærlighed til - og min lige så store kampiver for Gladsaxe NY Teater - må jeg se det faktum i øjnene, at det ikke længere er ansvarligt at forsøge at køre teaterdriften videre - ind i år 2010. Forholdene for de mest sårbare teatre vil blive så umulige, at det vil få store konsekvenser for den danske teaterverden'.

Finanslovens sværdhug
Kasper Rostrup gennemgår i sin pressemeddelelse de tre 'sværdhug', som han mener landets egnsteatre bliver udsat for ifølge det nye finanslovsforslag:
I. Billetkøbstilskuddet bliver forringet.
II. Refusionsloven er ændret, så Statens andel af tilskuddet falder fra 50 procent til minimum 38 procent (er trådt i kraft).
III. Fastfrysning af teaterstøtteordningen, således at alle tilskudsordninger fastholdes på 2009-prisniveau frem til 2015.
Fra år 2010 vil Gladsaxe NY Teater således kun modtage 3,5 millioner kroner i støtte, i stedet for 4,2 millioner, da Gladsaxe Kommune fastholder sin andel på to millioner kroner.
'Dette kan Gladsaxe NY Teater simpelthen ikke klare oven i de i forvejen meget svære forhold. Som et af de største teatre med et af de mindste støttebeløb, er en reduktion af støtte skæbnesvangert, så sårbare er vi. Under de nuværende omstændigheder og med udsigten til de kommende indskrænkninger er det umuligt at tilrettelægge en kommende sæson', skriver Kasper Rostrup.

Erhvervsstøtte til egnsteater
'Et malende billede på, hvor man ønsker at have teaterkunsten er, at teatrene er blevet overført til Erhvervsministeriets lister over erhvervsstøtteordninger. Det er blandt andet dem, der beskæres for at finansiere en del af skattereformen. Der ligger ingen kulturpolitiske prioriteringer til grund for dette.
Egnsteatrene får pludselig erhvervsstøtte! Landsdelsscenerne får stadig kulturstøtte! Hører vi ikke under kulturministeriet?', spørger Kasper Rostrup.
'Hvis alt kun tænkes kommercielt, så forsvinder det uforudsigelige, det overraskende, det nytænkende, alt satsning og modighed, der kan rykke publikum. Det forventes at vi skal supplere vore budgetter med fondspenge og sponsorater, ja tilrettelægge vores eksistens på alskens kommercielle tiltag, mens det der virkelig er vores mål: at højne og udvide den åndelige standard i vort land kommer i sidste række', lyder det fra den snart hedengangne teaterchef.
Kaspar Rostrup blev chef for Gladsaxe Ny Teater i 2006. Fra 1984 til 1992 stod han også i spidsen for det daværende Gladsaxe Teater.