03 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Blekingegade lukker Bastard Film

Blekingegade lukker Bastard Film

Onsdag, 14. oktober, 2009, 00:00:00

Den problematiske økonomi i Bastard Film, der betyder lukning, skyldes primært et stort tab på produktionen af dokumentarfilmen ¤¤Blekingegadebanden¤¤

Bastard Film, der har eksisteret siden sommeren 2000, har gennem årene markeret sig i det danske mediebillede som producenter af dokumentarprogrammer. I øjeblikket står Bastard Film blandt andet for produktionen af Operation X til TV2, oplyser Ritzau.


Rundhåndet Bob Dylan
Alene i USA, verdens rigeste land, går 12 millioner børn sultne i seng. Derfor donerer rocklegenden Bob Dylan samtlige indtægter fra et kommende julealbum til FN`s madprogram, World Food Programme, skriver Berlingske Tidende.
- Det er en tragedie, at 35 millioner alene her i landet, heraf 12 millioner børn, ofte går sultne i seng og vågner op uden at vide, hvor det næste måltid skal komme fra, siger Bob Dylan om årsagen til det bemærkelsesværdige initiativ.
I USA går indtægterne fra albummet specifikt til projektet 'Feeding America'.
Bob Dylans julealbum udkommer på tirsdag og består af ikke færre end 15 forskellige julesange under titlen 'Christmas in The Heart'. Det er Bob Dylans 47. plade, og det er Dylan selv, der har produceret den.


Tysk Nobelpris
Det blev den 56-årige rumænskfødte forfatter Herta Müller, der fik året Nobelpris i litteratur.
Begrundelsen er, at hun i sit forfatterskab med koncentreret poesi og en åbenhjertig prosa har skildret de fordrevnes landskab. Foragten for sit fødelands diktatur er den røde tråd i det 17 år lange forfatterskab.
Hun er født i Rumænien og boede der, indtil hun i 1987 flyttede til Vestberlin. Herfra har hun gennem sine fortællinger beskrevet et regime af frygt og stikkervirksomhed under diktatoren Nicolae Ceausescu, der blev henrettet i 1989 af militæret efter et folkestøttet statskup, skriver Kristeligt Dagblad.
Hendes nye bog, 'Aternschaukel', har forlaget Gyldendal netop fået danske rettigheder til. Fortællingen om tysksindede rumæneres deportation til Sovjetunionen i 1945, set gennem en ung mand, udkommer på dansk i løbet af næste år, udtaler forlaget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. okt. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur