Hvis man skal forstå, hvorledes så mange skolede og veluddannede revolutionære kunne falde i grøften i forhold til Kampuchea, er man nødt til at se på situationen dengang

af Bjarne Nielsen
Hvis man ønsker forståelse for, hvorledes så mange skolede og veluddannede revolutionære kunne falde i grøften i forhold til Kampuchea, er man nødt til at se på situationen dengang. Deri ligger noget af forklaringen.
Fra 1960 var prins Sihanouk landets leder. En leder, der trods korruption i egne rækker og grove overgreb på oppositionens folk, nød stor personlig popularitet i befolkningen.
Udenrigspolitisk satsede han på den alliancefri bevægelse med lande som Indien, Kina og Cuba. Han indså tidligt i tresserne, at USA ville tabe Vietnam-krigen, og lod vietnameserne bruge dele af kampucheansk territorium i befrielseskrigen.
Det udløste fra 1969 jævnligt voldsomme terrorbombninger mod det østlige Kampuchea, hvor dele af Ho Chi Minh stierne gik, fra Nixons USA.
I marts 1970 blev Sihanouk afsat som leder, mens han var på besøg i Moskva, af den CIA-støttede general Lon Nol.

40 Hiroshima-bomber
Lon Nol bad USA om hjælp til fjernelse af de vietnamesiske baser i Kampuchea, hvilket førte til en forsoning mellem Sihanouk, vietnameserne og Khmer Rouge, der fortsatte kampen.
Det var Nixons argument for at udvide bombningen af Vietnam og indsætte nye tropper. Efter fredsaftalen mellem Vietnams befrielsesregering og USA i 1973 fortsatte USA bombningerne af Kampuchea.
'I marts, april, og maj (1973.bn) regnede der hver måned ligeså mange bomber over Kampuchea, som under hele det foregående år', skriver Peter Fröberg Idling i sin bog, 'Pol Pots smil'.
Allerede i 1971, medens bombningerne var forholdsvis begrænsede, var over 20 procent af landet ramt. I alt 539.129 tons bomber faldt. 'Det er tre gange mere end der faldt over Japan under hele anden verdenskrig', skriver Idling, og fortsætter, 'sprængkraften modsvarer eksempelvis 40 Hiroshima-bomber. Hundredetusinder af kampucheanere døde'.
Efter kuppet henvendte Sihanouk sig til Kina, og foreslog, at han gik i spidsen for en enhedsfront med Kampucheas kommunistiske parti. Et parti, der var stiftet i 1960 med Pol Pot som leder, som Sihanouk selv havde drevet i illegalitet.

Demokratisk Kampuchea
Sihanouk stillede sig i spidsen for en modstandsregering og enhedsfront af nationale kræfter.
Målet var et Demokratisk Kampuchea med Sihanouk som statsoverhoved, med fulde demokratiske rettigheder, bønderne skulle have ejendomsret til jorden, dannelse af fagforeninger, religiøs frihed men med buddhismen som statsreligion.
Den fik hurtigt opbakning blandt de fattige bønder, hvor også kommunisterne nemt kunne rekruttere. Under terrorbombningerne flygtede over halvdelen af befolkningen til guerillaens områder, medens resten drog til Phnom Penh og andre byer.
Lon Nol var miskrediteret og folket håbede på fred. Efter 1975 kappedes Vietcong og Khmererne om at blive de første til at styrte deres respektive USA-marionetregeringer.
Forholdet mellem de to befrielsesbevægelser var køligt, da Khmererne frygtede vietnamesernes stormagtsambitioner. Vietnameserne frygtede Khmerernes allierede Kina.

Danske interesser
Khmererne befriede Phnom Penh den 17. april, mens Saigon først faldt den 30. april.
Straks efter dannedes Demokratisk Kampuchea med Sihanouk som statschef og Khmer Rouges leder Khieu Samphan som regeringschef. Da Sihanouk vendte hjem fra sit eksil i Kina, blev han imidlertid sat i husarrest.
I denne periode har Danmark store erhvervsinteresser i landet, ligesom både Socialdemokratiet og Schlüter-regeringen anerkendte Pol Pot-styret.
Kampuchea lukkede sine grænser, selv over for venligtsindede lande, afskaffede landets valuta, sprang Nationalbanken i luften og erklærede, at det ikke anerkendte kolonitidens tilfældige grænsedragning. Grænser Sihanouk og Vietnam havde underskrevet i 1973 for at undgå fristelsen, for de kolonibaserede grænser.
Idling peger her på, at frem til delegationsrejserne i 1978 var der kun to kilder til information om landet. Khmerernes egen propaganda og beretningerne fra de, der flygtede til Thailand.

Løgn fra a til z
Billedet blev, at de der støttede Vietnam, troede på flygtningenes beretninger, mens Kina-støtterne troede på Khmerernes beretninger.
Her kommer så en pointe. De, som betragtede Pol Pot som despot og massemorder, var de samme som tav om, at USA terrorbombede landet med det der svarede til 40 Hiroshima bomber.
I 1973 viste disse kræfter deres omsorg for Kampucheas fattige bønder. De gav Nobels fredspris til Henry Kissinger, manden der var arkitekten bag bombningen.
Således røg mange automatisk i forsvar for de, der bekæmpede USA-imperialismen, og lukkede bevidst og ubevidst øjnene for modsætningens karakter. Noget som ofte i historien har voldt problemer.
Den vietnamesiske invasion, Phnom Penhs fald og de Røde Khmerers flugt i december 1978 åbnede op for sandheden. Det såkaldte `kommunistiske` eksperimentet, viste sig at være løgn fra a til z.
Idling skriver 'Demokratisk Kampuchea er et af de værste, måske det værste, regime i moderne tid. En kombination af ubeskrivelig brutalitet og ofte ønsketænkende inkompetence', hvilket man ret beset ikke kan være uenig i.

Læs også anmeldelse af Peter Fröberg Idling: Pol Pots smil