Folkene bag ¤¤Manges Nargil餤 har kastet deres kærlighed på rembetiko-musikken med dens enkle men varierede melodi-linjer og tunge melankoli blandet med slang, sort humor, livsglæde og barsk kynisme

af Thøger Juul Thorsen
Det er altid en fornøjelse at opleve, når musik laves af kærlighed til musikken selv, til dens traditioner og historie, men samtidig uden museumsinspektørens krakilske ærefrygt for fortidens klenodier.
Så når unge musikere med baggrund i så forskellige genrer som punk, metal, ska, rock og Balkan-musik går sammen om at spille en næsten glemt musikstil fra 20'erne, så lugter det allerede på forhånd af noget interessant.
Folkene bag Manges Nargilé har kastet deres kærlighed på rembetiko-musikken med dens enkle men varierede melodilinjer og tunge melankoli blandet med slang, sort humor, livsglæde og barsk kynisme.
Stilen voksede frem i 20'ernes græske storbyer, hvor et hav af indvandrere fra det tidligere Osmanniske rige var strømmet til og nu levede i fattigdom og arbejdsløshed.

Tro mod traditionen
Manges Nargilé har samlet nogle af rembetiko-musikkens sange og spiller dem så tro mod traditionen som muligt. En tradition, der indeholdt både sentimentalitet, løssluppenhed og rigelige mængder vin og hash.
Pladen er indspillet live et hemmeligt sted i København, hvor gruppen havde forsøgt at genskabe en gammel teké med alt hvad dertil hører af 'mad, vin og... andre ting', som Sune 'Køter' Kølster fra gruppen siger.
Stemningen gør musikken nærværende og autentisk, men det koster selvfølgelig også noget i præcision og lydkvalitet. Pladen er bygget op om denne teké-aften, fint rammet ind af velkomstsangen Hos Thomas og den afsluttende, nyskrevne sang Skyer som en slags afsluttende manifest.

Moderne dansk gadesprog
Gruppens genistreg er at have oversat sangene til dansk og tilpasset datidens græske indvandrer-græsk til moderne dansk gadesprog iblandet tyrkiske gloser.
Gendigtningerne af teksterne kan sikkert få en sprogforsker eller to til at rynke brynene, men det herligt respektløse sprog får sangene ud af museets glasmontrer, så man godt kan blive overrasket over at det faktisk er 80-90 år gamle tekster skrevet af for længst afdøde mennesker.
Teksterne handler om at ryge hash på sin nargile, ryge i spjældet og ryge i totterne på sin ægtefælle, om at være på røven og hænge ud med sine homeboys... undskyld, sine manges.
Numre som for eksempel Orobos, Du Holder Aldrig Kæft og og Giv Mig Stoffer er spillevende billeder af en hverdag, der måske ikke lige er din og min, men føles som om den lige så godt kunne have været det.

Manges Nargilé: Vandpibens Stemme. Melting Love Records. Udkommer i dag.

Manges Nargilé
Sune Køter - Bouzouki og vokal,
Esben Køter - Bouzouki og vokal,
Simon Eriksen - Harmonika,
Morten Lind - Baglama,
Hjalte Amundsen - Baglama
Smagsprøver: www.myspace.com/mangesnargile
Læs mere: www.bedremusik.dk/mangesnargile.html