Kampen om fremtidens radiomarked er i fuld gang. En ny medieaftale var i fokus på Det ny Public Serviceråds offentlige høring i sidste uge i København

Når den eksisterende medieaftale udløber til næste år, er det tid til at træffe en række vigtige beslutninger på radioområdet.
Skal den fjerde kanal væk fra Danmarks Radio? Skal den være eksperimental eller kommerciel? Skal FM-båndet skrottes helt til fordel for DAB, kan de køre ved siden af hinanden eller skal der i stedet satses på internettet?
Der var mange forskellige bud, da den danske radioverden mødtes den 22. oktober på Vartov i København til en offentlig høring om radioens fremtid.
Høringen var arrangeret af Det ny Public Serviceråd. Det blev dannet i 2002 af en række kunst- og kulturorganisationer som reaktion på, at regeringen og Dansk Folkeparti nedlagde Public Servicerådet i sin kampagne mod 'smagsdommere'.
Rådet blev dengang stiftet for at forsvare demokrati, ytringsfrihed og åben debat i medierne overfor den kommercielle udvikling.

Markedets pøbelvælde
Medieaftalen udløber næste år. Derfor skal politikerne træffe en række valg, som vil påvirke forholdet mellem Danmarks Radio, de landsdækkende og lokale kommercielle radioer og de ikke-kommercielle stationer.
Høringen blev indledt af kunstneren Bjørn Nørgaard, som er formand for Det ny Public Serviceråd.
Han fremhævede betydningen af at styrke og udvikle demokratiet i medierne.
- Radiomediet skal ikke bare være til at tjene penge på, men skal også styrke vor kultur, demokratiet og den kulturelle mangfoldighed, sagde Bjørn Nørgaard.
Han protesterede også kraftigt imod tendensen til at sætte viden og indsigt ud af kraft til fordel for markedsgørelse og målgrupper.
- Mediet, journalister og public service har et problem, når sms-målinger gøres til demokrati, selv om det retteligt er pøbelvælde, når markedet erstatter den politiske proces, når borgere bliver forbrugere, og når det, der ikke kan måles og vejes, kasseres, understregede Bjørn Nørgaard.

Kampen om senderne
Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten vedtog i juni i år en tillægsaftale til den gældende Medieaftale. Den skal gøre det nemmere for de kommercielle stationer at konkurrere med Danmarks Radio.
Formanden for de kommercielle radioers brancheorganisation, Lars Jespersen, var glad for, at der nu blev gjort noget for den kommercielle radio i Danmark. Alligevel efterlyste han bedre vilkår for sine 35 medlemmer, som alle er lokale stationer.
- Vi har oplevet mange års usikkerhed omkring, hvad rammerne for radio egentlig er, og vi har oplevet, at sendetilladelser blev fornyet i sidste øjeblik, uddybede han. Han rådede også til, at der kom styr på digitaliseringen, så alle fik lige adgang til fremtidens radiosystem.
SLRTV er sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, og den består af ikke-kommercielle stationer. Sekretariatsleder Gitte Thomsen advarede i sit indlæg især mod følgerne af at pille ved det eksisterende FM-net.
- FM-frekvenserne er et offentligt gode, som man ikke bør svine med og udbyde til hvem som helst med penge nok på bogen, sagde Gitte Thomsen.
Hun opfordrede også til at genindføre reglen om, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne i en lokal radiokanal skal have bopæl i området.
- De senere år har vi set radio- og tv-sendetilladelser givet i rå mængder til store religiøse organisationer. Vi har ikke noget imod, at de er religiøse, men mod at de danner landsdækkende netværk. Så ryger hele ideen med det lokale, advarede hun.

FM eller dab?
Danmarks Radio har de sidste år satset på DAB-teknologi. Det 30-år gamle digitale radioformat har plads til flere stationer og siges at give en bedre lyd. Det findes i en række europæiske lande samt Australien, Canada, Indien og Sydøstasien.
Både Danmarks Radio og regeringen satser på DAB og det nye DAB+, som vil give plads til endnu flere kanaler. Det vil i sidste ende betyde en nedlæggelse af FM-båndet.
Den udvikling advarede direktør Frederik Meyer fra mediegiganten SBS (The Voice, Radio Nova) imod.
- SBS er ikke imod DAB. Vi har noget imod at slukke FM. Vi lever i en kommunikationstid. Hvorfor må vi ikke kommunikere på FM-båndet, når det nu er der og ikke fejler noget, spurgte han.
Ifølge ham vil nedlæggelsen af FM-båndet gøre de almindelige radioer ubrugelige. Desuden ligger fremtiden ifølge SBS-direktøren på nettet, og det gør en investering i DAB til en risikabel affære.
- 89 procent af danskerne er på nettet. Den yngre generation lever på nettet, fordi de har aldrig prøvet andet. De har ikke noget almindeligt stereoanlæg, som min generation ønskede sig brændende i konfirmationsgave. De har en computer, en netforbindelse, en MP3-afspiller og et par højtalere, pointerede han.

Den fjerde kanal
En af de rigtig varme kartofler er spørgsmålet om, hvordan regeringen vil styrke udbredelsen af en landsdækkende radio i konkurrence med Danmarks Radio.
En af planerne er at sende 'den fjerde kanal', som lige nu ligger hos Danmarks Radio, i udbud. Det vil betyde, at enten P2 eller P4 skal lukke.
Desuden skal kontrakterne fornys for den femte og sjette landsdækkende kanal, når de udløber i 2014 og 2011. Det skal ikke som før ske til højest bydende, men ved en såkaldt 'skønhedskonkurrence', hvor licensen går til den kanal der tilbyder de bedste programmer.
Lars Grarup, mediedirektør Danmarks Radio, bød den øgede konkurrence velkommen, men mente ikke at det skulle ske på bekostning af firekanal systemet.
- DR har alt for lidt konkurrence, og det er vi kede af. Men vi mener ikke, det skal ske ved at ødelægge et velfungerende firekanals system, som de danske lyttere er rigtig glade for.
Han mente, at man i stedet skulle sikre en meget hurtig DAB-udbygning, så de kommercielle og ikke-kommercielle kanaler fik flere sendemuligheder.
- DAB er med til at give mangfoldighed, og det mangler på det danske radiomarked, erkendte Lars Grarup.
Et færdigt DAB-net har plads til 20 landsdækkende radiokanaler, samt 130 kanaler regionalt.
- Med så mange kanaler er der mulighed for at dække alle behov, sagde Lars Grarup, som mente at det ville give en lang større mangfoldighed.
Tidsplanen for en nye medieaftale er ifølge kontorchef Lars Banke, Kulturministeriet, at ministeriet skal skrive et oplæg. Samtidig skal kulturministeren mødes med radio- og tv-stationerne, dagbladsforeningen og andre centrale grupper.
Regeringens oplæg skal godkendes omkring jul, så oplægget kan offentliggøres først i det nye år. Derefter skal der forhandles med Folketingets partier, så der kan skrives lovforslag i løbet af sommerferien.