Skraldekonflikten handler også om, hvilke elendige arbejdsforhold private vognmænd tilbyder deres ansatte, når de har vundet en udlicitering. Derfor er skraldekonflikten også en kamp mod udlicitering

af Birthe Sørensen, redaktør, Arbejderen
Skriver Arbejderen mon for meget om de strejkende og aktionerende skraldemænd fra firmaet HCS?
Det har været en af diskussionerne her på redaktionen, hvor der hver dag skal vejes mange forhold mod hinanden, og hvor det største problem er fravalg af alle de vigtige begivenheder, vi også kunne skrive om.
Men nej, det gør vi ikke, konkluderede vi, for hvem skriver ellers om skraldemændenes kamp - vel at mærke ud fra en solidarisk vinkel?
I Politiken kunne man for eksempel onsdag den 28. oktober læse en kommentar af nyhedschef Anders Krab-Johansen, som på mange måder er sigende for den måde, konflikten behandles på i de borgerlige medier.
Han beskriver skraldemændenes job som lukrativt, en månedsløn på 30.000 kroner, ja de flittigste tjener snildt over 50.000 kroner og en arbejdsuge på 20-25 timer. Og han mener, at jobbet som skraldemand er så attraktivt, at den aktuelle kamp står om at bevare status quo i renovationsbranchen.
Det er virkelig en analyse, der vil noget, som nyhedschefen her kommer med. En nyhedschef, som sandsynligvis selv tjener over 50.000 kroner.
For skraldemændene hos HCS drejer det sig - desværre - ikke om at kæmpe for status quo i renovationsbranchen. Den kamp er for længst tabt, da kommunerne valgte at udlicitere skraldeindsamlingen.
Men hvad er der egentlig galt med, at en skraldemand tjener 30.000 kroner - eller mere - om måneden (hvis det altså er rigtigt?) på sit akkordarbejde? Er det en lov, at journalister skal tjene mere end skraldemænd?

Kamp mod udlicitering
Hvad angår de ansatte hos HCS, har deres kamp - og de har vel at mærke været i strejke seks gange på et halvt år - gået på nogle meget elementære forhold som arbejdsforhold og arbejdsmiljø, retten til at vælge tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant samt kravet om at få udleveret ordentligt arbejdstøj.
Skraldekonflikten handler også om, hvilke elendige arbejdsforhold private vognmænd tilbyder deres ansatte, når de har vundet en udlicitering. Som vi har set gang på gang havner regningen næsten altid hos de ansatte, som får forringet deres arbejdsforhold. Derfor er skraldekonflikten også en kamp mod udlicitering.
Det er også gået op for Politikens nyhedschef. Han påpeger, at den sympati, skraldefolkene har fået fra eksempelvis de ansatte i R98 skyldes et forsøg på at stoppe privatiseringen af skraldeindsamlingen. Uroen skal angiveligt få politikerne til at fortryde, fordi 'de politiske omkostninger skal være maksimale for politikerne og de økonomiske tab for renovationsfirmaerne skal gøres ubærlige', mener nyhedschefen.
Forkert! Det er ikke en kamp, som føres for at skabe uro og økonomiske tab. Det er en kamp for ordentlige løn- og arbejdsforhold, som alle på det danske arbejdsmarked har krav - journalister som skraldemænd.

Regningen sendes til de ansatte
Andre skraldemænd frygter med rette, at hvis HCS kan komme af sted med at underbyde eksisterende arbejdsforhold, vil det brede sig til hele branchen.
Flere bør stille sig selv spørgsmålet - også nyhedschefer på borgerlige aviser - er det i orden at privatisere og udlicitere, hvis og når det betales af de ansatte med dårligt arbejdsmiljø og dårligere løn? Hvorfor er det blevet et helligt mål, at buschauffører, skraldemænd og rengøringspersonale skal betale regningen for, at kommunen kan spare nogle kroner ved udlicitering?
Fordi kommunerne er økonomisk trængte, ja, men hvorfor er de det? Fordi regeringen har besluttet det! Fordi der er skattestop, fordi skattelettelser bliver givet til de velstillede mens skraldemænd, buschauffører og mange andre nuværende eller tidligere offentligt ansatte får forringet deres løn- og arbejdsforhold.
Derfor fortjener skraldemændene al mulig støtte.