I fredags fejrede pastor dr. phil. Jens Aage Bjørkøe 30-års-jubilæum som forstander for Kofoeds Skole

I folkemunde er Kofoeds Skole nok mest kendt som Dæmonernes Port med reference til den linje i Gasolin-sangen Langebro, der beskriver en flok, der står og drikker sig ihjel foran porten til skolen.
I dag, 40 år efter Langebro blev udgivet, er meget anderledes på Kofoeds Skole. Blandt andet ligger den ikke længere på Christianshavn, men i Nyrnberggade, og der står heller ikke en flok og drikker sig ihjel hverken på eller uden for skolen.
Udflytningen til Nyrnberggade var dagens jubilar ikke involveret i, til gengæld kan Jens Aage Bjørkøe godt tillade sig at kalde sig hovedaktionær i den udvikling, skolen har været igennem på de indre linjer. Det er en udvikling, som blandt meget andet har medført, at skolen i dag er alkohol- og stoffrit område, ligesom den vold, der sidst i 70`erne prægede hverdagen på skolen, er blevet en saga blot.
Som færdiguddannet teologisk kandidat blev Jens Aage Bjørkøe i 1974 præst ved Mariakirken på Vesterbro. Kvarteret var dengang - som i dag - præget af social nød, hvor stofmisbrugere og prostituerede udgjorde toppen af isbjerget. For den nytiltrådte præst, der egentlig havde planer om at blive missionær i den tredje verden, gav udsigten til den sociale nød på gaderne omkring kirken næring til en flamme, der nu har brændt i næsten fire årtier. En flamme, som brænder for samfundets svageste og i første omgang gav anstød til at starte Mariatjenesten for at gøre et stykke socialt arbejde for luderne og narkomanerne i Istedgade-kvarteret. I de følgende seks år satte Jens Aage Bjørkøe sit præg på Mariatjenesten og oprettede også et suppekøkken på det Christiania, som trådte sine barnesko i de tidlige 70`ere og langt fra var blevet så etableret, som det er i dag.

En svær tid
På nogenlunde samme tid var Kofoeds Skole i en situation, hvor det mere var eleverne end ledelsen, der satte dagsordenen på stedet. Da skolen så i 1979 skulle se sig om efter en ny forstander, er det ikke underligt, at flaskehalsen pegede på den unge pastor fra Vesterbro, som i både ord og gerning havde vist, at han brændte for at hjælpe de svageste i samfundet.
Den 1. november 1979 mødte Jens Aage Bjørkøe op på sin første arbejdsdag som forstander på Kofoeds Skole. Det syn, der mødte ham, var, at eleverne brugte skolen som varmestue og værtshus. Der var udviklet en kultur, som var meget lidt i overensstemmelse med de principper, hvorpå skolens grundlægger, kordegn Hans Chr. Kofoed, i 1928 havde stiftet skolen, princippet om hjælp til selvhjælp. Princippet var gledet helt i baggrunden under de socialpædagogiske strømninger, som prægede 70`erne, og som blandt andet gik ud på, at samfundet ikke skulle stille krav til de svageste.
Hvis skolen fortsat skulle have en berettigelse, skulle der foretages en kovending. Og efter at have genopdaget Hans Chr. Kofoeds principper tog Jens Aage Bjørkøe fat og begyndte at lægge kursen om. Det gik ikke stille af sig, men i løbet af de første ti år var kursskiftet en realitet, og skibet Kofoeds Skole sejlede nu i smult vande. For eleverne bestod hovedforandringen i, at de nu skulle deltage i værkstedsarbejde eller undervisning for at kunne være på skolen og ikke mindst, at alkohol, stoffer og vold nu var uacceptabelt, hvis man ville være elev på skolen. I dag er det en selvfølge, men det var det så langt fra i de tidlige 80`ere.
Efter at have fået orden på skolens indre linjer begyndte ildsjælen Bjørkøe at se udad mod den store verden. Med murens fald i 1989 opstod der nye behov og muligheder for skolens socialpædagogik. Havde de nye demokratier i Østeuropa mon ikke behov for inspiration til at arbejde med socialt udsatte mennesker? Svaret var et rungende ja, og med Jens Aage Bjørkøe forrest i feltet begyndte Hans Christian Kofoeds idé om, at socialt udsatte skal have hjælp til at hjælpe sig selv, nu at brede sig. Den første Kofoeds Skole uden for Danmark blev startet i Polen i 1997, og siden kom også Tjekkiet, Litauen, Estland og en lang række andre central- og østeuropæiske lande med på ideen om hjælp til selvhjælp. I dag er der mere end 30 skoler og projekter, som arbejder med Kofoeds Skoles principper, som i skrivende stund er nået helt til Armenien på grænsen til Centralasien. Skolerne bliver drevet af lokale ildsjæle og lokale midler, men får rådgivning og er nært knyttet til hovedskolen i Nyrnberggade på Amager.

Æresdoktor
I dag kan man på universitetet i Warszawa modtage undervisning i 'Szkola Kofoedas' pædagogiske principper, og på litteraturlisten over pensum finder man den disputats, som gjorde Jens Aage Bjørkøe til æresdoktor ved universitetet. Disputatsen blev oprindeligt udgivet på polsk, men i 2008 udgav Jens Aage Bjørkøe disputatsen i en opdateret udgave på dansk med titlen 'Vejen fra hjertet'.
Med Jens Aage Bjørkøe som forstander gennem tre årtier har Kofoeds Skole udviklet sig fra at være præget af druk og vold til en skueplads for menneskelig udvikling for samfundets dårligst stillede.
Skolens elever har stadig mange dæmoner at slås med, men det er deres egne, indre dæmoner, og på Kofoeds Skole bliver de rustet til at tage kampen op.