Vurderet ud fra det spin-billede, som de systematisk forsøgte at fremstille på de forskellige EU-statslederes pressemøder fredag eftermiddag, gik EU-topmødet fremragende

af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU
Det centrale punkt på den forløbne uges EU-topmøde skulle have været fordeling af et par magtfulde og vellønnede topposter som henholdsvis EU-præsident og EU-udenrigsminister. Men det satte Václav Klaus` manglende underskrift på Lissabon-traktaten en stopper for
Til gengæld fik EU-lederne mulighed for virkelig at koncentrere sig om klimaet. Og det var sådan set meget heldigt. For det ser sort ud for et resultat på den stort opreklamerede klima-konference i København til december. Ikke mindst efter at det i forrige uge mislykkedes for EU`s finansministre at sætte tal på, hvor meget EU vil hoste op med til de fattige lande.
Skal de fattige lande gå med i en klimaaftale, så skal der penge på bordet. Af gode grunde. Selvom de fattige lande hverken historisk eller aktuelt bærer hovedansvaret for den menneskeskabte klimaforandring, så er det dem, der rammes hårdest af effekterne. De skal kort sagt have nogle penge for at formindske følgerne af et problem, som de ikke selv har skabt.

Fattige lande hra ret til udvikling
Samtidig har de fattige lande selvfølgelig lige så meget ret til udvikling, som de rige har haft. Og hvis de fattige lande vælger at lade deres udvikling bygge på den samme mængde CO2-udledning, som de rige lande har gjort, så kan man snart dyrke appelsiner på Nordpolen. Derfor skal de fattige lande have nogle penge, så de får råd til udvikling, som ikke forurener så meget.
Klimapenge til de fattige lande handler altså hverken om godgørenhed eller om traditionel udviklingsbistand. Det handler om, at den rige del af verden - for at redde os selv - må betale lidt af på den historiske og aktuelle ulighedsgæld i forhold til den fattige del af verden. Derfor var det en rimelig bunden opgave, som Lars Løkke og de 26 øvrige EU-statsledere sad med torsdag-fredag i sidste uge.
Og hvordan klarede de så det? Vurderet ud fra det spin-billede, som de systematisk forsøgte at fremstille på de forskellige statslederes pressemøder fredag eftermiddag, så var det gået fremragende. Eller med Lars Løkkes ord: 'Nu er vi klar. Man kan nu rejse verden tynd med besked om, at der er penge på bordet. Jeg synes, at vi har opnået mere, end man realistisk havde kunnet håbe på'.
Nu er det næppe det bedste middel mod klimaforandring at 'rejse verden tynd', i hvert fald ikke hvis det sker med fly. Men bortset fra det, så er problemet, at der fra EU-topmødet netop IKKE kom 'penge på bordet'.
Ganske vist står der i mødets konklusioner, at 'Det Europæiske Råd tilslutter sig Kommissionens skøn, hvorefter de samlede ekstra nettoomkostninger til modvirkning og tilpasning i udviklingslandene vil kunne udgøre cirka 100 milliarder euro om året inden 2020'.

Ingen penge på bordet
Men da dette beløb også skal skaffes af de fattige lande selv og ved salg af CO2-kvoter, så skønnes det, at alle de rige lande tilsammen (inklusiv USA) kan slippe med 'et sted mellem 22 og 50 milliarder euro om året'. Og når det gælder, hvor meget EU vil bidrage med, så er der helt sort skærm. Eller som vedtagelsen skriver: 'EU og dets medlemsstater er parate til at påtage sig deres deraf følgende rimelige andel af den samlede internationale offentlige finansiering'.
Selv ikke når det gælder de nærmeste tre års støtte, er EU mere klar: 'Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens skøn, hvorefter der er behov for en samlet finansiering på fem-syv milliarder euro om året i de første tre år efter en ambitiøs aftale i København', skriver Rådet i sine konklusioner og fortsætter så: 'EU og dets medlemsstater er i den forbindelse rede til at bidrage med deres rimelige andel af disse omkostninger'. Goddag mand økseskaft!
I en analyse kalder Mandag Morgens korrespondent i Bruxelles, Ole Vigant Ryborg, topmødets resultat 'en flugt ind i fremtiden'. Fuite en avant' er et klassisk begreb i fransk politik, hvor løsning af et påtrængende problem bliver skudt ud i fremtiden. Problemet er bare, at fremtiden ligger meget tæt på. Faktisk er der kun syv uger til, at topmødet i København slutter og et resultat være nået.
Miljøorganisationen 'Friends of the Earth' (Jordens venner) giver EU-topmødet følgende ord med på vejen: 'EU har fejlet igen ved ikke at sige, hvor meget man er klar til at bidrage med i klimafinansieringen. På alle måder svigter EU sit historiske ansvar og blokerer for fremskridt hen mod den rimelige aftale, som verden har brug for i København'.
Jeg kan ikke være mere enig!

sorensondergaard.dk