28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et levende billedrum

Et levende billedrum

Torsdag, 05. november, 2009, 00:00:00

Bendt Ulrich Sørensen er en kunstner, der er optaget af sin samtids samfundsmæssige og politiske problemer

af Jørgen Tang Holbek
Grafikeren Bendt Ulrich Sørensen udstiller på sidste uge sine store træsnit hos Clausens Kunsthandel i Toldbodgade under titlen Hensat til henfald.
Som titlen antyder, er det ikke just opmuntrende billeder, vi bliver præsenteret for. Billedsammenstillinger hentet fra den store verdens større og mindre begivenhedsrum, ofte fra den tredje verdens folkelige kampe mod armod og undertrykkelse, som jo desværre ikke altid falder lige heldigt ud.
Magthaverbrutalitet og klodens truede klima og miljø er andre temaer i Bendt Ulrich Sørensens billedverden.
Mange motiver blandes ved, at de forskellige træstokke er skåret ud i en slags skabelon, der trykkes ind over hinanden, mere eller mindre forskudt i to eller flere farver. Der opstår på denne måde et levende og spændstigt billedrum, det mistrøstige indhold til trods.
Bendt Ulrich Sørensen er en kunstner, der er optaget af sin samtids samfundsmæssige og politiske problemer. Han er politisk kommenterende i et enkelt og djærvt skåret sprog, og på den måde bærer han mindelser frem om dele af 70`ernes politiske agitprop kunst; men det skal her understreges at Bendt Ulrich Sørensen ikke er ude i et agiterende ærinde.
En velgørende udstilling at se. En af de mere sjældne i dagens galleriudbud.
Skynd dig - lørdag er sidste dag!

Hensat til henfald. Træsnit af Bendt Ulrich Sørensen. Clausens Kunsthandel, Toldbodgade 9, København. Åben 11-17. Sidste dag 7. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur