Den japanske film Departures, der fik en Oscar som bedste udenlandske film, er en smuk og anderledes beskrivelse af menneskets forhold til døden

af Steen Flemming Jørgensen
Daigo (Masahiro Motoki), en ung cellist i et stort klassisk orkester, bliver fyret, da orkesteret bliver nedlagt.
Sådan begynder den japanske film 'Departures' af Yojiro Takita.
Han beslutter nu at tage tilbage til sin hjemegn. Hans solidariske kone Mika (Ryoko Hirosue) vil godt med. Det unge par kan flytte ind i hans afdøde mors hus. Så nu gælder det om at få et arbejde.
Han søger via annoncer og ser, at der søges efter en person til et firma, som tager sig af 'afgang/afsked'.
Det kunne jo være et rejsebureau, men er noget helt andet - et bedemandsfirma. I Japan bliver den afdøde tilrettelagt ved en smuk ceremoni inden kremeringen.

Et smukt farvel
Det er stort set handlingen, som kunne lyde lidt besynderlig, men nu giver filmen sine personer karakter.
Snart fremstår et mesterværk med detaljer og scener, vi ikke oplever i mange andre film: At gøre den døde klar til ligbrænding.
Denne japanske tradition er smukt beskrevet og uden vor frygt for døden og liget. Hele familien får her mulighed for at sige farvel uden religiøs indblanding, inden den levende ild omskaber den døde til aske.
Filmen lever af sine mange små morsomme indslag. Som da en smuk ung kvinde skal vaskes for sidste gang. Daigo opdager, at hun har vedhæng. Det er altså en ung mand.
Vi får også et indblik i den japanske måde at agere på. Da orkestret skal nedlægges står chefen frem for sine medarbejdere og græder foran dem alle. Han er flov, han er ked af det, og han tør vise det.

En ægte historie
På et tidspunkt finder konen ud af, hvad manden bestiller. Hun forlader ham, mens hans fortsætter sit besynderlige arbejde. Han holder af det og sin tavse, men menneskeligt kloge chef. Mellem dem opstår nærmest et venskab.
I filmens slutning skal Daigo gøre sin egen far klar til departures. Han har ikke set sin far i over 30 år. Faderen stak af med en anden kvinde.
I mellemtiden er Mika vendt hjem, gravid. Det kunne være endt i en sentimental slutscene, men filmen formår at gøre historien ægte.
Når jeg har set en film og flere dage efter går rundt med billeder inde i hovedet, så har den været god rigtig god. Jeg tænker stadigvæk på 'Departures'.

Departures. Instruktør: Yojiro Takita. 131 min. Dagmar & Vester Vov Vov (København). Metropol (Århus)