28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

´Afvist´ - ny film om irakerne i Brorson Kirke

´Afvist´ - ny film om irakerne i Brorson Kirke

Fredag, 13. november, 2009, 00:00:00

¤¤Afvist¤¤ skildrer livet i Brorsons Kirke og fortæller de afviste irakeres historie. Desuden vises optagelser fra dagene efter rydningen og samtaler fra fængslet i Sandholm lejren

Den århusianske instruktør, Aage Rais-Nordentoft, som stod bag bag filmen 'To ryk og en aflevering' har siden juli arbejdet på den første dokumentarfilm om de afviste irakere i Brorsons Kirke. Filmen Afvist får premiere i den kommende weekend i både Århus og København.
I juni måned inviterede Kirkeasyl instruktøren ned i Brorsons Kirke. Hensigten med invitationen var at lave en skildring af livet i kirken og fortælle de afviste irakeres historie med en film.
Oplevelsen gjorde et stort indtryk på instruktøren, som efterfølgende to gange har været taler ved demonstrationer mod udvisningen af irakerne.
Filmen viser helt nye optagelser inde fra Brorsons kirke, fra dagene efter rydningen samt en række samtaler fra fængslet i Sandholm lejren.
Alle på produktionen har arbejdet gratis for at kunne lancere filmen så bredt og frit som muligt.
- For os har det været vigtigt at fortællingen om de afviste irakere ikke bliver glemt. Det har fra starten været hensigten at så mange som muligt får chance for at se denne film. Derfor har vi det været vigtigt for os at den skal være gratis at se, siger Aage Rais-Nordentoft.
Instruktøren kalder filmen et 'dokument om mennesker, der håber og slås for et værdigt liv, og om familier, der med magt rives fra hinanden'. Men også en film om 'en nation plaget af indre splittelse. Det er en film om, hvordan medmenneskeligheden blev afvist som mulighed, da Danmark valgte at rydde Brorsons Kirke i august 2009'.
Filmen får danmarkspremiere i Brorson Kirke lørdag den 14. november kl. 20 til et særarrangement som en del af CPH:DOX.
Filmen præsenteres af Brorsons-præsten Per Ramsdal og instruktør Aage Rais-Nordentoft, hvorefter der afholdes koncert med Kira Skov, Nikolaj Nørlund og Tina Dickow.
Dagen efter vises filmen på Aarhus Filmfestival til et arrangement i Gellerup Kirke kl. 13. Filmen præsenteres af gadepræst Annie L. Albæk & Aage Rais-Nordentoft. Bagefter vil der være koncert i kirken.
Den 16 minutter lange film lanceres gratis på internettet i løbet af premieredagen. Teasere for filmen kan ses på youtube.com/afvist.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur