Lokale politikere bestemmer mindre og mindre. Det er måske årsagen til, at der er færre kandidater til kommunal-valget end for fire år siden. Og alternative lister skal kæmpe for at komme til orde i medierne

af Birthe Sørensen, redaktør, Arbejderen
Ni ud af ti danskere mener kommunalpolitik er vigtigt.
Det viser en spritny meningsmåling fra Kommunernes Landsforening. 90 procent svarer i undersøgelsen, som er foretaget af YouGov Zapera, at kommunalpolitik i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er vigtigt.
Når man efterfølgende spørger danskerne, hvorfor kommunalpolitik er vigtigt, svarer størstedelen, at det er fordi kommunerne har ansvaret for de store velfærdsområder som eksempelvis børneområdet og ældreplejen.
Logisk nok, naturligvis har det betydning, hvordan kommuner og regioner administrerer folkeskoler, daginstitutioner, sygehuse og ældrepleje.
Men det kommunale selvstyre er under alvorligt pres. Hvis man stadigvæk overhovedet kan tale om selvstyre. I højere og højere grad er kommunerne blevet administratorer af den politik, som regeringen efterhånden fastsætter i detaljen. På mange områder er kommunalpolitikere at sammenligne med marionetdukker, hvor regeringen fører snoren.

Færre vil være politikere
Endnu værre står det til i regionerne, som med kommunalreformen mistede retten til skatteudskrivning. Dermed mistede de også en selvstændig økonomi.
Det er sigende, at mere end hver tredje regionspolitiker ikke genopstiller ved dette valg, fordi de opfatter, at posterne har mistet politisk indhold.
Det socialdemokratiske medlem af Region Hovedstaden, Lars Engberg, siger det på denne måde til Ugebrevet A4: 'Det er staten og Sundhedsstyrelsen, der styrer butikken. Man er nærmest sat under administration, og skal tigge og bede om alle pengene'.
Måske er det også i det lys man skal forstå, at færre opstiller til kommunalvalget denne gang. Samlet set er der 20 procent færre kandidater end i 2005. Dengang var der 4,5 kandidater pr. mandat mens der i år er 3,7 kandidater pr. mandat.
Også i forhold til lokallister er der tilbagegang. Hvor 246 lokallister stillede op ved kommunalvalget i 2005, er antallet i år faldet til 194. Samtidig er antallet af lokallistekandidater faldet med hele 37 procent.
Så på trods af, at danskerne synes, at kommunalpolitik er vigtigt er der færre som forsøger at blive kommunalpolitiker.

Borgmesterfokus
Hvis man endelig beslutter sig til at være kandidat i den lokale valgkamp, kan det være svært at blive hørt.
I mediernes fokus er tendensen den samme som ved folketingsvalget. Kommunalvalget gøres til et valg mellem rød og blå blok og der sættes stor fokus på personer og ikke mindst borgmesterkandidaterne.
Lister eller partier, som ikke sidder i Folketinget eller byrådet, diskrimineres på mange måder, hvilket følgende historie fra det virkelige liv viser:

Politisk prioritering
De regionale tv-stationer har lige fået udvidet deres sendetid efter overgangen til digitalt sendenet. Det betyder mere tid og mere fokus på kommunalvalget, lød reklamerne. Alligevel har de svært ved at få `plads` til alle.
I Århus Kommune opstiller liste R med Peter Just fra KPiD som spidskandidat. Han modtog nedenstående brev fra TV2 Østjylland om deltagelse i en valgudsendelse den 11. november.
'I Århus Kommune stiller så mange partier og lister op til valget, at vi er nødt til at prioritere den fysiske placering af spidskandidater og af omfanget af taletid til de enkelte spidskandidater. Simpelthen for at sikre meningsfyldte og forståelige diskussioner.
Du vil ligesom spidskandidater fra andre lister i Århus Kommune ikke få en plads på selve podiet, men derimod blandt publikum. Samtidig vil omfanget af taletid til dig - inklusiv vurderingen af om du skal have ordet - helt afhænge af en redaktionel vurdering'.
Da den omtalte valgudsendelse løb af stabelen var der blevet 'plads' til otte spidskandidater på podiet, nøje prioriteret efter, at de enten allerede sad i byrådet eller partiet sad i Folketinget. Således fik både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti en plads på podiet, selv om de ikke sidder i byrådet.
I 'de meningsfyldte og forståelige diskussioner' var fokus sat på borgmesterposten. Omkring halvdelen af taletiden blev brugt til diskussion mellem den socialdemokratiske borgmester og `udfordreren`, Venstres borgmesterkandidat. Den øvrige tid gik hovedsagelig til debatten på podiet med ganske få kommentarer fra publikumsrækkerne.
Peter Just valgte at takke nej til at deltage i den omtalte valgudsendelse. Kristendemokraternes kandidat deltog og fik lov at stille et spørgsmål....