¤¤Nature Strikes Back¤¤ på Statens Museum for Kunst vandrer i fem temaer om forholdet mellem menneske og natur fra Paradisets Have til rigtig dårligt vejr

Videnskab og religion har altid spillet sammen med kunsten. Udstillingen 'Nature Strikes Back' på Statens Museum for Kunst ser nærmere på disse forbindelser.
Som en original måde at formidle udstillingens budskab er der blevet fremstillet en tegnefilm i elleve kapitler.
Det skyldes ifølge udstillingens ene kurator, Henrik Holm, at tegnefilmen passer godt til ønsket om at levere et sammenhængende, fortællende forløb.
- Vi så det simpelthen for os som en fortælling foldet ud i billedsekvenser som i en tegnefilm, sagde Henrik Holm ved åbningen.
De mange tegnefilm skal forklare, hvorfor billederne nu hænger lige der, hvor de hænger. Det sker fra små, opsatte fladskærme, hvor tema og værk kædes sammen.
Sammen med udstillingens anden kurator, Hanne Kolind Poulsen, har han desuden tilrettelagt et fornemt katalog til udstillingen.

Naturens udbytning
Kataloget følger udstillingens fem temaer, alle rigt illustreret med de benyttede værker. Professor, dr. phil. Jacob Wamberg skriver desuden om forholdet mellem kunstens og naturens historie.
I første tema, Naturens udbytning, ser udstillingen nærmere på, hvordan mennesket altid har ønsket at besejre naturen for at bruge den til sit eget formål.
Denne udnyttelse af jorden har dannet grundlag for vor civilisation. Undervejs har den afsat dybe spor inden for kunst og kultur.
Med udgangspunkt i moderne europæisk filosofi opstilles nogle fællestræk ved værker, som, uanset om de er ældgamle eller spritnye, alle kredser om menneskets lyst til at styre naturen.

Menneske og natur
Omdrejningspunktet i Menneske og Natur er forholdet mellem menneske og natur i kunsten. For hvad er natur egentlig for en størrelse? Og hvordan definerer vi det?
Dette tema skal bane vejen for at forstå, at naturen er en del af historien, og at den har forandret sig i tidens løb. Det gælder også for naturens rolle i kunsten.
Temaet ser nærmere på naturen inde i mennesket, på vor seksualitet, psykologiske mekanismer og reaktioner og hvorledes de er blevet fortolket gennem tiden.

Naturen som system
Gennem tiden har mennesket forsøgt at forstå naturen ud fra forskellige antagelser om, hvordan naturen er ordnet. Når de bryder sammen og erstattes af andre, afspejles det i kunsten.
Naturen som System er opdelt i to undertemaer. Det første, 'Naturens Orden' ser på, hvordan kunsten har været anvendt til at formidle teorierne eller radikalt været med til fremme nye tanker.
Filosoffen Michel Foucault mener, at der sker et brud i vores måde at tænke verden på omkring 1600-tallet, hvor den klassiske tidsalder indvarsles, og igen i begyndelsen af det 19. århundrede, der markerer starten på det moderne samfund.
Det andet undertema, 'Uden for systemet' ser på menneskets higen efter at forstå naturen - ikke så meget for dens egen skyld som for at gøre den forudsigelig.
Et eksempel er det tvekønnede menneske, tegnet af den flamske maler Peter Paul Rubens i 1600-tallet. Hermafroditten fremstilles her som uproblematisk. Tegningen konstaterer sødmefyldt, hvordan sådan én ser ud.
I det 19. århundrede er det slut med den slags rod. Nu skal alle mennesker have ét køn, som det er lægevidenskabens opgave at fastlægge.

Landskaber
At male landskaber er kunsthistorisk et nyere fænomen. Landskabsmaleriet får først sin anerkendelse som selvstændig genre omkring 1590.
Temaet Landskaber er opdelt i to undertemaer. Det første ser nærmere på det, som man kan kalde 'Det ideologiske landskab'.
Landskabsmaleriet får en opblomstring i 1800-tallet, fordi det kan bruges til at sætte en politisk dagsorden i kampen for at oprette demokratiske nationalstater.
Omvendt vælger en række kunstnere at fastholde landskabsmaleriet, efter at det har mistet sin popularitet i 1900-tallet. De bruger det til at vise afvigelser og tendenser, fordi forestillingen om hvordan et landskab skal se ud er så stærk, så selv den mindste afvigelse er synlig.
Det andet undertema er ikke overraskende 'Paradis', der er blevet fremstillet på to forskellige måder.
Det var Edens Have, hvorfra Adam og Eva blev udstødt efter Syndefaldet, hvilket udløste helvede på jord.
Men Paradis var også livets himmelske endestation - lønnen for et fromt og gudsfrygtigt liv. Et 'You`ll get Pie in the Sky'-land med fedt vejr året rundt.

Alskens ondskab - og meget dårligt vejr
Syndfloder, Dommedag, Helvede - og meget dårligt vejr handler om kunstens evige trang til at male Fanden på væggen. Der er dømt katastrofefilm med trusler om menneskets udryddelse fra jorden, fordi det har syndet mod det himmelske - og mod naturen.
Så mens vandene stiger, tørken breder sig og tornadoer pisker Caribiens kyster til blods, stiger antallet af katastrofeværker.
Det har de altid gjort, især omkring årtusindeskifterne. Fremstilling af syndfloder, dommedag og helvedes pinsler har altid tiltrukket mere end himmelsk fred og orden.