Med ¤¤Luftkastellet der blev sprængt¤¤ nåede Stieg Larsson til vejs ende i sit opgør med statens og institutionernes knusende magt over almindelige mennesker. Og der er håb forude

af Mikael Strandbech
Daniel Alfredsons filmatiseringen af Stieg Larssons tredje og sidste krimi, 'Luftkastellet der blev sprængt', fortsætter hvor to`eren slap.
Lisbeth Salander bliver ført til sygehuset med en pistolkugle i hovedet. Det er hendes far, Alexander Zalachenko, der har placeret den der, med hjælp fra Lisbeths halvbror, Ronald Niedermann. Hvorefter de gravede hende ned.
Men der skal mere til at knække Lisbeth Salander. Så Zalachenko har det heller ikke for godt og ligger på samme sygehus, efter at Lisbeth steg op fra graven og bankede en økse i hovedet på ham. Niedermann er flygtet og søger hævn.
'Græsk drama' siger den usympatiske psykiater Peter Teleborian - spillet med isnende kulde af Anders Ahlbom Rosendahl - om den tragiske familesituation.

some nasty stuff
Peter Teleborian kan dog ikke se sig fri fra at være medskyldig i udviklingen.
Som 12-årig overhældte Lisbeth sin kære far med benzin og smed en tændstik efter, fordi han dagligt gennemtævede moderen, så hun fik en hjerneskade af det.
Siden har Teleborian i samarbejde med en hemmelig loge i Säpo sørget for at holde Lisbeth indespærret og siden umyndiggjort, for at beskytte Lisbeths far - den afhoppede KGB-agent - mod fængsel.
'Some nasty stuff', mener computerhackeren Plague. Han arbejder for journalist Mikael Blomquist, der utrættelig prøver at hjælpe Lisbeth og afdække hemmelighedskræmmeriet med tråde op til den øverste samfundstop.

Håb for retsstaten
Lisbeth Salander, spillet af Noomi Rapace, fremstår skiftevist stærk, når hun velformuleret og punkklædt svarer for sig i retssagen mod hende, og famlende når hun skal udtrykke intime følelser på tomandshånd. Det er ikke svært at holde af hende.
Mikael Blomquist, spillet solidt af Michael Nyquist, må som sædvanlig i filmatiseringerne nøjes med et bornert sexliv, men ellers er alt ved det gamle: idealisme og masser af kaffe.
Efter en lidt langsom start tager 'Luftkastellet der blev sprængt' for alvor fart og de to en halv time suser afsted mod katarsis. Altså renselse.
Og selv om udfaldet synes givet på forhånd, er det en befrielse at se luftkastellet revet i stumper og stykker.
Tankevækkende og opløftende er det også, at det endelige opgør er henlagt til en retssal, efter de mange voldelige hævnaktioner.
Måske er der håb for både retsstaten og retfærdigheden after all, hvis de får lidt hjælp.

Luftkastellet der blev sprængt. Instruktion. Daniel Alfredson. Premiere i dag.