27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Målet er i sigte

Målet er i sigte

Lørdag, 28. november, 2009, 00:00:00

Der mangler nu kun 52.399 kroner i, at vi når målet på en million kroner til Arbejderen i årets indsamling

Indsamlingen til Arbejderens Støttefond fortsætter i højeste gear: De sidste to uger er der indsamlet over 81.000 kroner.
I alt er vi nu oppe på 947.601 kroner, og vi nærmer os hastigt den million kroner, der er målet for årets indsamling til Arbejderen.
Det er i de seneste uger ikke mindst rigtig mange af avisens trofaste læsere, der har skæppet i kassen. Det er indbetalinger på 50 kroner, 100 kroner ja også nogle på 500 eller 1000 kroner. Når der så er tilstrækkelig mange af den slags, bliver det jo til rigtig mange penge, og det luner godt.
Venner af avisen har også været aktive for eksempel i Slagelse, hvor der lørdag den 14. november blev budt på rådyrsteg, kaffe og kage. Senere på aftenen fortalte Anker Schjerning fra DKP om PET-rapporten med en personlig indfaldsvinkel, da han er én af de overvågede og nævnt i rapporten. De atten, der havde takket ja til invitationen, fik en hyggelig aften og i alt blev der indsamlet 5100 kroner til Arbejderen.
I Aalborg rykkede 'de røde kokkehuer' ud og stod for madlavning og servering ved en 80 års fødselsdag og tjente på den måde 6500 kroner til Arbejderen.
Overskuddet fra Enhedslistens valgaften i Socialisternes Hus blev på 2754 kroner. De går også til Arbejderen.
Derimod er der blot kommet én faglig bevilling de sidste to uger, nemlig fra 3F Hotel og Restauration, København (2500 kroner).
Du kan stadig nå at være med til at støtte indsamlingen til Arbejderen. På mandag er der bankospil på Amager med flotte gevinster. Fredag 18. december er der julefrokost i Aalborg, og mandag den 21. december er der julemarked i København.
Men allerede i dag kan du komme af med dine støttekroner: Klokken 13 er der julefrokost på Københavns Vestegn. Det er nok ved at være i sidste øjeblik, men er du interesseret, så prøv at ringe. Ellers kan du i aften komme til Brutal Support, en støttefest med metal-musik. Se nærmere oplysninger i kalenderen.
I næste uge er det lønningsdag, så vi vil da ikke undlade at nævne støttefondens kontonummer: 9570 - 213 3318.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. nov. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur