¤¤Coco før Chanel¤¤ er ikke nogen dårlig film. Den fortæller en relevant historie om dengang, hvor rige kvinder kun var til pynt og fattige kvinder ikke skulle regne med at bryde klassesamfundets tykke barrierer

af Gert Poder
En regnfuld dag i slutningen af 1880`erne ruller en fattig kærre op foran et kloster for forældreløse børn. En bøs mand sætter to små piger af og forsvinder - for altid.
Så er tonen slået an i den franske filminstruktør Anne Fontaines filmatisering af den berømte modeskaber 'Coco' Chanels tilværelse, før hun blev verdensberømt.
Titelrollen i 'Coco før Chanel' spilles på én gang sødmefyldt og rebelsk af ufatteligt smukke Audrey Tautou.
Udenfor Frankrig er hun mest kendt for sin rolle i Stephen Frears` thriller 'Dirty Pretty Things' fra 2002. I 2005 gav hun desuden modspil til Tom Hanks i 'Da Vinci Mysteriet'
'Coco' hedder i virkeligheden Gabrielle, men det lyver hun om - lige som hun lyver om stort set alt andet. I stedet spinder hun sig ind i en eventyrlig fortid.
I klosteret har hun lært at sy, men det keder hende, og sammen med sin søster finder hun vej til tvivlsomme syngescener med et talent, der stopper ved udseendet.
I sådan en knejpe møder hun den brovtende, selfmade godsejer Etienne Balsan (Beno”t Poelvoorde). Han behandler hende som skidt, men kan i virkeligheden ikke undvære den lille oprørske børnehjemstøs med de skarpe meninger.

Mit livs novelle
Som en kanariefugl i et gyldent bur følger 'Coco' fra afstand sin velgørers tøjlesløse liv med Frankrigs dekadente overklasse. En tilværelse fyldt med tom luksus, hjernedøde lege og ligegyldige erotiske eskapader.
På Balsans gods møder 'Coco' nu manden i sit liv, Arthur 'Boy' Capel (Alessandro Nivola), der som hun selv har en fortid på børnehjem.
Han forelsker sig i den unge pige, men glemmer at fortælle hende om sit forestående ægteskab med Storbritanniens kulbaron.
Allerede her er der dømt Kleenex-party i biografmørket, men for at det ikke skal være løgn dør han gudhjælpemig i en bilulykke, aftenen før de to turtelduer skal på to måneders ferie sammen.
'Coco før Chanel' er en rigtig pigefilm. Kvinderne er smukke, skarpsindige og til tider intelligente. Mændene er enten plumpe knudedyr eller lige til at spise som en blomme i madeira.

En moderne kvinde
'Coco før Chanel' er ikke nogen dårlig film. Der er kælet for fotograferingen, den må have kostet en bondegård i kostumer, og den fortæller en relevant historie om dengang, hvor rige kvinder kun var til pynt og fattige kvinder ikke skulle regne med at bryde klassesamfundets tykke barrierer.
Men filmen er også et velindpakket bidrag til myten om en askepot, der med mod og slid revolutionerede kvinders påklædning, bort fra stramme korsetter og svulstig tilbehør, til gode stoffer, syet med enkle snit.
Coco Chanel var en moderne kvinde, der nægtede at lade sig sætte i bås, men som brød modeverdenens mandlige monopol og i det 20. århundredes begyndelse.
Hun kendte og støttede kunstnere som Pablo Picasso, Jean Cocteau, Igor Stravinsky og Sergei Diaghilev.
Gabrielle Chanel giftede sig aldrig, men hun nægtede sig ikke noget på den erotiske front. Hun døde - få dage før præsentationen af en ny kollektion - i 1971, 88 år gammel.

Coco før Chanel. Instruktion Anne Fontaine. Premiere i dag.