Trods det alvorlige tema er stykket foruden dramatisk og velspillet også humoristisk. Sartres tekster er altid et besøg og en debat værd, og dette stykke er ingen undtagelse

af Bjarne Nielsen
Læsere af denne avis ved at politik handler om magt, og om, hvordan magten skal fordeles.
Trods denne indsigt kan man jo udmærket blive stillet relevante spørgsmål, der er svære at besvare. For eksempel om målet altid helliger midlet?
Hvis man vælger at handle, som tusinder i disse dage gør i forbindelse med klimatopmødet, så har det konsekvenser af forskellig slags - akkurat som det har, hvis man vælger ikke at handle.
Hvor meget er man villig til at ofre for sine valg, spørger den franske eksistentialist og forfatter, Jean-Paul Sartre.

Ideologier
Sartre viser i sit politisk-eksistentialistiske stykke, den politiske krimi, 'Urene hænder', fra 1948, hvor let spil ideologer kan have overfor unge, modtagelige sjæle, folk der brænder for at udrette noget stort.
Stykket udspilles umiddelbart efter Anden Verdenskrig, hvor mange alliancer mellem gamle fjender, for eksempel socialdemokraterne og kommunisterne, blev indgået i det fiktive østeuropæiske land, Illyrien.
Den unge Hugo har siddet to år i fængsel for mordet på en af partiets ledere, Hoederer.
Hoederer førte part i en retning, som gav ham mange fjender, hvorfor den unge idealist Hugo bliver sat til at dræbe ham. Et valg, som Sartre understreger, er hans eget, hvorfor konsekvensen også bliver det.
Efter løsladelsen opsøger Hugo sin gamle partikammerat, Olga, der har valgt kærlighed, mand og børn fra for at hengive sig til det politiske arbejde. Nu er vindene i partiet imidlertid vendt, og den politik, Hoederer stod for, og som blev hans død, er blevet den bestemmende. Dermed er Hugos liv i fare, da han er en principfast idealist, hvis hænder ikke skal snavses gennem kompromisser.
Det lykkes dog Olga at overbevise partiet om, at hun kan få Hugo over på sin side.

Helliger målet midlet
Hugo ser tilbage på ugerne op til mordet på Hoederer og erkender, at han slog ham ihjel af de forkerte grunde.
Hugo var idealisten, der traf et valg, men det gjorde Hoederer også. Ja også Olga, hvis opportunistiske livssyn 'sådan er det politiske spil - der ryger en finke af panden undervejs', gør hende til en overlever. Hendes andet motto 'hvis jeg ikke forelsker mig, bliver jeg heller ikke sårbar', gør hende til en kynisk og kold skid. Sådan en vi ofte møder i politik.
'Urene hænder' forholder sig kritisk til ideologier, der ofrer menneskeliv og spørger, om målet altid helliger midlet?
Stykket handler mere om det at vælge, end om det man vælger, hvilket godt kan virke problematisk.
Der er vel forskel på, om man vælger væbnet kamp med risiko for drab i en progressiv sags tjeneste eller om man vælger at gå ind i paramilitære styrker, der dræber almindelige folk. Eller er der?
Den kloge spanske forfatter Fernando Savater skrev engang, at 'der findes ikke nogen værre straf end at opdage, at man med sine gerninger har ødelagt mulighederne for at blive den, man i virkeligheden gerne vil være'.
Trods det alvorlige tema er stykket foruden dramatisk og velspillet også humoristisk. Sartres tekster er altid et besøg og en debat værd, og dette stykke er ingen undtagelse.

Urene hænder af Jean-Paul Sartre. Instruktør Alexa Ther. Scenografi Camilla Bjørnvad. Sukkerkogeriet i Odense. Spiller frem til 19. januar.