ALBA`s kulturaftale fra 2008 skal både modstå kulturimperialismen fra USA og bevare regionens enestående mix af lokale og fremmede kulturaftryk
Den latinamerikanske og caribiske kunst og kultur er skabt på baggrund af regionens historie.
Den er en blanding af ritualer og rytmer fra de oprindelige, indianske befolkninger, spansk kolonisering og importen af slaver fra Afrika. Den er enestående, og den er værd at bevare, mener ALBA-samarbejdet.
Med underskrivelsen af den kulturelle samarbejdsaftale 'Proyecto Grannacional ALBA Cultural' i februar 2008 fik ALBA-landene et redskab til at bevare og udvikle regionens kultur.
Formålet er ifølge den officielle hjemmeside 'Culturas de Nuestra América' ikke kun at styrke medlemslandenes kulturelle integration.
Det kulturelle samarbejde henvender sig også til andre nationer i regionen, lokale regeringer og sociale bevægelser samt til andre institutioner og organisationer, som er enig med ALBA-samarbejdet.
Et bredt program
ALBA Cultural er et såkaldt overstatsligt projekt, og disse projekter refererer alle direkte til de løbende topmøder.
Til at binde projektet sammen er ALBA Cultural opdelt i fem hovedgrupper, som igen består af i alt 65 konkrete programmer.
De fem hovedgrupper er:
1. Fremstilling, distribution og markedsføring af kulturelle varer og tjenesteydelser.
2. Dannelse og udvikling af netværker med sociale bevægelser og kulturelle enheder.
3. Opbygning af menneskelige kulturelle resurser.
4. Legitimering af latinamerikanske og caribiske kulturværdier.
5. Udvikling af de socio-kulturelle virkninger på ALBA`s folkeslag.
Kulturel modkamp
Med projektet vil ALBA gå til modangreb på den massive påvirkning fra USA`s kulturimperialisme.
Det skal ske ved at samle kunstnere, kulturpersoner, intellektuelle, institutioner og sociale bevægelser, som i fællesskab skal skabe alternativer til den strøm af pseudo-kulturel underholdning, som truer latinamerikansk kultur.
Derfor skal der dels åbnes ALBA-huse i medlemslandenes hovedstæder, dels holdes kulturfestivaler for eksempel på områder som litteratur, billedkunst, film og musik.
Et konkret projekt er at skabe et fælles udviklingsprogram, der skal støtte de nationale kunstuddannelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278