Arne Herløv Petersens bog er en alvorlig anklage, der viser CIA`s indflydelse i PET og dele af dansk presse, samt klæder et inkompetent efterret-ningsvæsen af til skindet

af Bjarne Nielsen
I november 1981 blev journalisten, oversætteren og forfatteren Arne Herløv Petersen og hans daværende hustru anholdt i deres hjem i Tryggelev på Langeland.
Anklagen var spionage, eller mistanke om, at han var 'påvirkningsagent' eller 'indflydelsesagent'. En speciel opfindelse, som Herløv Petersen på underholdende vis dokumenterer, kan bruges på de fleste journalister og offentlige meningsmagere, herunder politikere.
Baggrunden var et møde i marts 1981, mellem Politiets Efterretnings Tjeneste, PET og det britiske MI6, med det formål, at 'afskrække venstrefløjsgrupperinger fra at samarbejde med sovjetiske diplomater'. Herløv Petersen, der havde skrevet pjecen 'True Blues' med artikler om Jernladyen Thatcher, blev udset til prøveklud for denne koldkrigstaktik.
Skandalen var, udover det skandaløse forsøg på karaktermord, at sagen resulterede i tiltalefrafald, ikke frikendelse. Herløv blev nægtet, at engagere den kendte Land og Folk sagfører Chr. V. Hagens, fordi 'de vil helst pudse en eller anden hjemmeværnsmand på dig'.
Arne Herløv blev også isoleret, 'men det var en smutter... en misforståelse' som så meget andet. Han fik heller ikke lov til at rense sig i en retssal, da tiltalefrafald kun gives, hvis der ikke er tvivl om skyldsspørgsmålet.

Påvirkningsagent
Den daværende socialdemokratiske justitsminister, Ole Espersen, der ellers elsker at optræde som forkæmper for menneskerettigheder, valgte altså at 'dømme' den anklagede uden at give denne ret til at appellere eller forsvare sig og blive frikendt.
Samme dag Herløv Petersen blev sat på fri fod, udtalte den socialdemokratiske udenrigsminister Kjeld Olesen, at 'der ikke var skygge af tvivl' om Herløv Petersens skyld. Dette udsagn politianmeldte Chr. V. Hagens, hvilket politiet dog nægtede at modtage, da det ikke 'erindrede Olesen havde sagt dette'. Da Olesen bekræftede han havde sagt det, nægtede politiet stadig at modtage sigtelsen 'da det er uden betydning for vores vurdering'.
Jo det kørte godt. Et er et Danmark befolket med betjente af Kling og Klang-typen, men en udenrigsminister, der ikke kan skelne mellem en politianklage og et bevis, er rystende.
Arne Herløv Petersen er den eneste, der er anholdt og sigtet for at være påvirkningsagent. Men bogen fortæller, at der i Folketinget i 1951 blev fremsat forslag om at 'forbyde betalt, politisk propaganda fra fremmede magter', men lovgivningsmagten afviste samme år at 'kriminalisere påvirkningsagenters virke'. Kun DKP ønskede at kriminalisere støtte fra udenlandsk magter!!
Det var gået op for Socialdemokratiet og de borgerlige, at støtten fra USA og især CIA ville blive kriminel. Omkring dette spørgsmål er bogen suveræn og dybt interessant.
Som kuriosum nævnes senere, hvordan justitsminister Brian Arthur Mikkelsen i sine unge dage modtog 30.000 kr. fra den sydafrikanske efterretningstjeneste BOSS, til udgivelse af en pamflet.

Personsammenfald
Herløv illustrerer også, hvorledes der personsammenfald mellem PET, MI6, israelske Mossad, BOSS og CIA.
I 1983 udgav Herløv Petersen forsvarsskriftet 'Spionsigtet', men derefter ebbede sagen ud.
Med PET-kommissionens nyligt udkomne rapport, hvor især bind 13 på cirka 100 sider bringer uddrag fra blandt andet Arbne Herløvs beslaglagte dagbøger og aflytningsrapporter samt genfremsætter anklagerne, er sagen blevet aktuel igen. Det har fået den gamle venstrefløjsskribent til at fare i blækhuset og han forsøger, med stor succes, i bogen 'Skueprocessen' at rense sig og riste systemet.
PET-kommissionen har haft adgang til det materiale, der blev beslaglagt af politiet under ransagning af Herløv Petersen, og som han ifølge loven skulle have haft tilbage, men aldrig fik. Materiale, som han var blevet nægtet indsigt i under kommissionens arbejde.

En dårlig sag
Herløv Petersen er akkurat så veldokumenteret, bidsk og underholdende som go`e gamle Carl Madsen, da denne spiddene samfundet.
Som dette blads læsere har kunnet læse i Anton Nielsens serie om efterretningstjenesterne i Danmark, så spillede de en bemærkelsesværdig rolle og registrerede landets borgere for deres grundlovssikrede ret til politisk aktivitet, på et tidspunkt omkring en tiendedel af landets borgere.
Herløv Petersen dokumenter det mesterligt, med udgangspunkt i sin egen sag, og der er ingen tvivl om, at PET og den daværende regering - med justitsministeren og socialdemokraten Ole Espersen - havde en dårlig sag. Om de også havde en dårlig smag er nok tvivlsomt.
Bogen er en alvorlig anklage, der veloplagt, veldokumenteret og humoristisk viser CIA`s indflydelse i PET og dele af dansk presse, samt klæder et inkompetent efterretningsvæsen og koldkrigeriske socialdemokrater af til skindet.

Arne Herløv Petersen: Skueprocessen. Beskrivelse af en spionsag. 230 sider. 250 kroner. Forlaget Sohn.