Publikum svigtede den enestående urpremiere i Klimaforum09 af den tyske undergangsprofet Jakob van Hoddis` digt ¤¤Weltende¤¤ med musikere fra Procul Harum og Simple Minds

af Gert Poder
Der var mildest talt gabende tomt i KlimaForums Orange Hall, da et stjernebundt af rockmusikere i onsdags ur-opførte 'World`s End - Darker Side of Life'.
Indrømmet - arrangørerne havde ikke gjort det nemt at finde frem til denne enestående musikalske begivenhed, for hvem i alverden er bandet LIVENATURE?
Og hvad rager den tyske digter Jakob van Hoddis (1887-1942) os i dag, og hvad er det lige, der er så interessant ved hans apokalyptiske (undergangs) digt 'Weltende' (Verdens ende) fra 1911?
For den professionelle tyske trommeslager og underviser, Ginger Pechar var det strofen 'Og langs kysten - skriver aviserne - stiger højvandet'. Denne grumme, 98 år gamle forudsigelse af menneskets påvirkning af naturen slutter profetisk: 'Jernbanerne styrter ned fra broerne'.

Stjernemusikere
Digtet - og måske digterens tragiske skæbne - inspirerede ham til et musikalsk projekt, der skulle kulminere på KlimaForum09 med uropførelsen af værket 'Weltende - Life`s End'.
Med sig fik han tre stjernemusikere, der ofte optræder i den slags sammenhænge: Fra Simple Minds trommeslageren Brian McGee og bassisten Derek Forbes, fra legendariske Procul Harum Matthew Fischer på keyboard.
Forsangeren, den britiske solist Scott McCulloch, havde to piger som kor, samt yderligere to cellister til at fange digtets dystre stemning. Hele seancen tog fem minutter og var en ganske intens event.

Den gale digter
Navnet Jakob van Hoddis er et akronym for kunstnerens rigtige navn Hans Davidsohn. Bag det gemmer sig en dramatisk og tragisk historie om en af 1900-tallets nyskabende digtere.
Han var søn af en kendt berliner-jødiske lægefamilie, der fortvivlet forsøgte at få ham til at uddanne sig til ét eller andet.
Udstyret med et ubændigt temperament og penge nok slog den unge mand sig løs i Berlins undergrundsmiljø, der flirtede med digteriske ekspressionisme og dadaisme.
Sammen med vennen Kurt Hiller skabte han kult-stedet Der Neue Club, hvor de arrangerede aftener med 'Den Neopatetiske Kabaret'.
Her slog tidens unge sig løs i et efter datidens forhold grænseoverskridende, kunstnerisk avantgarde-fællesskab med navne som Georg Heym, Ernst Blass, Erich Unger, Alfred Lichtenstein og Else Lasker-Schüler.
Ved en sådan lejlighed fremsagde Hans Davidsohn 'Weltende', der fra starten var en sensation som verdens første ekspressionistiske digt.

Udryddelsen
Men privat gik det galt. Både hans elskede far og flere nære venner døde, og digteren brød sammen. Et fysisk angreb på sin mor sendte ham tilbage på galeanstalten, senere på privatklinik og endnu senere på et statsligt hjem for psykisk syge.
Det lykkedes familien at flygte til Palæstina efter Hitlers magtovertagelse i 1933, men Jakob van Hoddis var for syg til at få de nødvendige tilladelser og blev i Tyskland.
Det kostede ham livet. Den 30. april 1942 blev sanatoriets patienter og personale sendt til den berygtede nazistiske dødslejr Sobibr.
Her ender alle spor efter manden, der bragte europæisk digtning fra nationalismens marmelade til virkelighedens mareridt.
Udenfor bliver vandet ved med at stige.