Som yngre deltog Michael Andersen i en musikkonkurrence og blev efterfølgende af Ekstra Bladet kaldt ¤¤Den unge John Mogensen¤¤
af Mikael Strandbech
De sidste to årtier har den nu 50-årige sangskriver været forsanger/guitarist i countryrock bandet Montana. Og nu er det blevet tid til Michael Andersens første solocd. Titlen er 'Timeglasset'. Stilen er countryrock, teksterne er på dansk.
Nummeret 'Cafe latte-fed' har ligget på dansktoppen i adskillige uger. Et uddrag af teksten lyder 'Jeg er så gu` ikke til cafe latte og salat. Dette er mit valg, - det står jeg ved, hellere bodegavom end café latte-fed', synger Michael Andersen med hæs, mørk stemme. En klar kommentar til tiden.
I flere andre sange ('På drunk i går', 'To kolde', 'Nyhavn') og i pladenoterne hylder og mindes Michael Andersen bodegaen som stedet 'hvor man mødtes på kryds og tværs af sociale skel'.
På cd`ens sidste nummer, balladen 'Musikerens afskedssang' hedder det: 'Imellem alle disse noder, er mit livs melodi. De toner der tilsammen ga` en mening med hele mit liv'.
Timeglasset. Udgivet på Kick Music/ Sony Music. www.michaelandersen.tv.
'Roof on Fire' er sanger og guitarist Lars Harboes solodebut.
Der spilles en solid og sikker poprock, ind imellem med et islæt af heavy metal. Ingen store svinkeærinder eller voldsomme overraskelser. Lyder som en blanding af Dizzy Miss Lizzy og Poul Krebs.
To numre stikker ud. Den herligt naive 'Picking Strawberries with Mom', hvor Lars Harboe vokalmæssigt effektfuldt bevæger sig mellem falset og fuldtone. Og den underspillede ballade 'The Same Pain', hvor sangerinden Nanna Schwartzlose synger med.
Lars Harboe, der tidligere har spillet i bands som Kinky Dinosaur og StonesJam, er vært på sangskriverscenen'Travling Hearts in the sound' på KulKafeen og ’demand bag 'Songwriter-Slam' på Råhuset.
Endvidere er Lars Harboe initiativtager og producent på støtte-cd projektet 'Paradiso-Diasporo', for asylansøgere i Danmark, som tidligere på året blev udgivet i samarbejde med Røde Kors.
Roof on Fire. Udgivet på Gateway. Se mere på http://promote-it.dk
I år fylder Dannerstiftelsen 30 år. Desværre er der stadig brug for den. Hvert år er 28.000 kvinder der bliver udsat for vold i hjemmet.
Det vil 14 danske sangerinder gerne sætte fokus på. Derfor har de indspillet hver en sang til støtte-cd`en 'Nadia-Støt Danner'.
Blandt de tre debutanter Ditte Mellon, Coco Moon og Roxy Jules stikker sidstnævnte ud med den dystre 'Louder than Boms'.
Blandt de mere etablerede navne leverer CallMeCat en charmerende, skramlet version af det Cure-nummeret 'Lovecats'. Savery er mystisk og poetisk på 'What Do You Know About L'. Sonja Richter spørger sørgmodigt 'Don`t You Ever Learn?'. Marie Timm er udfordrende med 'One beat'.
Faggert Fairys er maskinelle og dansable.
Nadia-Støt Danner. Udgivet på VUF records/Playground. Overskuddet går ubeskåret til Dannerstiftelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278