I Morten Skou Andersens sange rimer hjerte ikke på smerte. Han vil hellere synge om racisme, egoisme og almindelige menneskers skæbner. Arbejderen mødte den unge protestsanger

af Mikael Strandbech
- Jeg vil helst udgive på vinyl, siger Morten Skou Andersen med et skævt smil.
- Jeg køber sjældent cd`er eller nye værker. Jeg vil helst have musik på vinyl. Det er federe, der er flottere omslag. Måske er det lidt diskofilt. Men i øvrigt er cd`en på vej ud, siger Morten Skou Andersen.
Hans nye udgivelse 'Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med' består af både en dobbelt-lp og en cd.
Den 29-årige sangskrivers seneste opus blev anmeldt i Arbejderen i slutningen af oktober.
Den beskrev ham som 'noget så sjældent som en yngre og selvudnævnt protestsanger med en forkærlighed for en visetradition i omegnen af Niels Hausgaard, Cornelis Vreeswijk og Povl Dissing'.
Morten Skou Andersen bor på Nørrebro. Duften af kaffen smyger sig rundt i det lille lejede værelse.
Den ene væg er beklædt med bøger fra gulv til loft. Scherfig, Lukan, Marie Bregendahl. Ordbøger. Noder.
Op ad den modsatte væg står omkring 500 lp-plader. Ved siden af stereoanlægget hænger et foto af Johnny Reimar iklædt tyrolerhat.
- Det fandt jeg, da jeg gik på højskole, griner Morten Skou Andersen og fortsætter med en alvorlig mine:
- Man skal ikke underkende Johnny Reimar. Han 'opdagede' Gnags og producerede Savage Rose, men han opdagede selvfølgelig også Birthe Kjær, griner Morten Skou Andersen.

Protester eller viser?
- Du kalder dig selv protestsanger, hvorfor det?
- Jeg har faktisk ledt efter et ord, for jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal kalde disse sange. Jeg kan sige 'viser', men det afskrækker mange og giver forkerte associationer. Protestsange er lidt mere bredt, forklarer han.
- Selv om de ikke alle protesterer, så kommenterer de noget. Nogle af sangene, især på min første cd, 'I fingerne', er meget direkte, og jeg lyder også vred på nogle af dem.
Selv mener han, at den nye cd er lidt mere afdæmpet.
- Den ligger nok længere væk fra protestsanger-ideen end den gamle. Nogle gange kalder jeg det 'politiske viser'. Men det er også farligt, for så kommer man pludselig over i noget med!
Morten Skou Andersen standser op og tænker sig om, inden han forsætter:
- Jeg er jo ikke politiker. Sangene følger ikke en bestemt politisk ideologi, og jeg er ikke sikker på, at de er socialistiske alle sammen eller kommunistiske, eller hvad de kunne være. Så derfor er det også farligt at sige det.
- Så synes jeg, protestsanger er lidt mere bredt. Men jeg mangler stadig et godt ord, slutter Morten Skou Andersen eftertænksomt.

Idolet Hausgaard
- Når du skriver sange, henter du inspiration i fortiden?
- Da jeg begyndte at skrive de her portrætter, som jeg gør nu, så var det helt klart Niels Hausgaard, der var den største inspiration til det. Jeg tror, han er den visesanger i Danmark, jeg har lyttet mest til.
- Der er en sympati og forståelse for det menneske, som han viser frem, samtidig med at han beskriver en holdning til tilværelsen, som han ikke er enig med. Den dobbelthed er intelligent, reflekterer Morten Skou Andersen.
- Men jeg har også lyttet til Povl Dissing, mest for hans fortolkninger. Og den første Skousen og Ingemann-plade - fantastisk plade også, siger han begejstret.

Kærlighedssange nok
Du har sagt, 'at der er så meget at synge om for tiden i Danmark, så derfor er det underligt, at der er så mange der skriver om sig selv'?
- Når jeg tager rundt, er det ofte til singer/songwriter-scener, hvor folk kommer ind fra gaden. De synger om, at kæresten har slået op, at de skrev denne sang til hende, men det virkede ikke, uhu uhu, lyder det tørt fra Morten Skou Andersen.
Han har ikke noget imod kærlighedssange, hvis de har nogle nye aspekter.
- Det er jo svært, for der er skrevet sindssygt mange af dem. Så hvorfor skriver folk ikke om det, der foregår omkring dem selv.
- Jeg skriver om racisme, om ikke at se ud over sin egen næsetip og om at sætte sig ind i de andres verden. Om ensomhed og om at køre fast i et liv, hvor man ikke rigtigt kan gøre noget...
Morten Skou Andersen holder en kort pause og slår derefter fast, man kan gøre meget mere med en sangtekst, end der er ret mange der gør i dag.
- Og det synes jeg er synd. Så kan man kalde det politisk, eller hvad det er.

Det hele lyder ens
- Din type musik får ikke meget plads i dagens mediebillede. Hvad tror du det skyldes?
- Jeg har hverken radio eller tv, men jeg har lige arbejdet som post, og dér lyttede de til P3. Jeg synes, at selv om de nok spiller mange genrer, så skal det helt tydeligt produceres på en helt bestemt måde. Så det var i virkeligheden meget snævert. Lydbilledet var det samme, siger Morten Skou Andersen.
- Det hænger sammen med, at okay, hvis vi skal spille den musik, så skal du gøre så`n og så`n, for sådan skal musik skal lyde. Hvis du ikke kan det, er du ikke dygtig nok. Der er ikke noget med, at du måske har en anden tilgang til musik.
- På vores plade spiller vi flere steder lidt forkert. Det synes jeg ikke ødelægger noget. Tværtimod, så lyder det som om, at folk spiller musik, og ikke har smidt 200.000 kroner til at klippe tingene i stykker og sætte det sammen igen - hvilket jeg synes, er en mærkelig måde at lave musik på.
- Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg hører da Beatles, og det er nok deres skyld, i hvert fald de sene plader. Men det er da 'sjovt', at man laver musik på den måde, og at netop dét har størst fokus i musikverdenen, siger Morten Skou Andersen.

Dræbersneglens sang
Din plade slutter med det 16.30 minutter lange nummer: 'Dræbersneglen kommer'. Hvad handler den om?
- Jeg læste på Yahoo, at man åbenbart mente, at ét land er så og så lykkeligt, og et andet land er så og så lykkeligt, og at det ændrer sig aldrig.
- Nogle amerikanske forskere havde prøvet at finde ud af, om det kunne være rigtigt, og hvorfor USA ikke lå helt i top på listen. Konklusionen var, at lykkefølelsen faktisk forandrer sig over tid. Men også, at Danmark var det lykkeligste land i verden, siger Morten Skou Andersen.
- Det lå jo lige til højrebenet. Og så handler sangen om, hvad lykke er. Hvad skal der til, for at man er lykkelig? Og kan man i det hele taget måle lykken?

Navnelegen
- Sangen har en speciel struktur?
- Hvert vers er om en person, men det var svært at finde et navn. I hvert vers er der et portræt. Og navnet på den person havde jeg svært ved at finde ud af, forklarer han.
- I starten hed de Søren Sørensen og Jens Jensen, men så kom jeg til kvinderne og hvad skulle de hedde? Det fungerede ikke.
- Så jeg var nødt til at tage navnene et sted fra. Og det eneste jeg kunne komme i tanke om var at tage dem fra bøger, som jeg havde læst.
- Martin Thomsen er for eksempel fra Hans Kirks 'Daglejerne'. Men det skulle ikke være fra en hvilken som helst roman, for de skulle have både for- og efternavn.
- 'Løgneren' var svær. De har ingen efternavne, men den skulle med, for det er en af mine yndlingsbøger. Så det blev til 'Rigmor fra Næs', og det er jo snyd, ikke?, smiler Morten Skou Andersen lidt bekymret.
- Det skulle også være en samtidsroman. Så jeg kunne ikke bruge Johannes V. Jensen. Reglerne var nødvendige, for ellers ville det blive noget rod. Det blev en hel besættelse at finde navne, der passede til personen, smiler Morten Skou Andersen.
- Altså i det vers med ham John Eskildsen - det navn er jo fra 'Fodboldenglen'. Han ser på en fodboldkamp, hvor hans søn spiller og bliver fældet. Ved nogle personer forestillede jeg mig også, hvad der ville ske med dem efter romanen.
- Men det er ikke de samme personer fra romanen, der optræder i sangen. Kun navnet går igen - lige som et genfærd, griner han.

Musik og tekst følges
Morten Skou Andersen overvejer et kort øjeblik og tilføjer så:
- I øvrigt er musikken ligeså vigtig som teksterne. Begge dele skal fungere samtidigt. Det er jeg meget bevidst om, og det overrasker folk. De siger ofte 'gode tekster', men glemmer, at det kunne ikke have været til andre melodier, slutter Morten Skou Andersen.
Udover at skrive sange og spille musik går Morten Skou Andersen på Københavns Universitet, hvor han læser latin.

Læs anmeldelsen fra 27. oktober af 'Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med'.

Morten Skou Andersen
29 år. Har skrevet sange siden han var 10 år. Indtil han var 19 år kunne han ikke selv spille et instrument, så mange melodier er blevet glemt.
Sammen med sin fætter Lasse dannede han i 1990 duoen 'L.M. Fis I Kasketten'.
Debuterede i 2007 med albummet 'I fingrene' på National Masterpiece Library.
I oktober i år udgav han en kombineret dobbelt-lp/cd 'Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med', ligeledes på National Masterpiece Library. Værket er produceret af Simon Gylden og har Karl Lövenlund på harmonika og Adam Juhl Norholt på bas.
Udover sangtekster og melodier skriver han prosa og lyrik og har været med i den nu opløste forfatterklub Puré, med hvem han har optrådt på Roskilde Festival. Han har desuden skrevet på en roman de sidste syv år.
I 2008 udgav han den elektroniske digtsamling 'Kort. Skærm. Selvbiografi' på www.ennoia.dk.
Har siden 2002 læst latin og oldgræsk på Københavns Universitet, hvorfra han forventer at afslutte næste år.
På www.myspace.com/ mortenskouandersen kan man høre mere og se hvor og hvornår han optræder i den nærmeste fremtid.