af Erwin Neutzsky-Wulff

Vort fædreland er jo et demokrati- det står der i alle aviser -vi har det så rart, er så glade og fri.Og så må man leve med kriser.Nu har vi så atter det gamle halløj,og stadig væk råber de gale,at sultne skal mættes, og børn have tøj,og folk, der har penge, betale.Så vidt vil dog ingen selvfølgelig gå,for hvad kan man faktisk forlange?Af kapitalister der kun er så få.De fattige er jo så mange.Så lyder den atter, den velkendte sang,at nu må vi virkelig slide,så hjulene atter kan komme i gang- og rige folk ikke skal lide.