Selvom der både i EU-parlamentet og i dele af medierne lægges op til disse høringer med de kommende EU-kommissærer som det helt store grill-party, så vil der i høj grad være tale om en rituel stammedans

af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU
Frem til den 19. januar skal alle de foreslåede kommissærer til høring i EU-parlamentet, som derefter skal godkende eller afvise den samlede Kommission.
Selvom der både internt i parlamentet og i dele af medierne er bygget op til disse høringer som det helt store grill-party, så vil der i høj grad være tale om en rituel stammedans.
Selvfølgelig kan noget gå galt. For eksempel kan en kommissærkandidat formå at vrøvle så ufattelig meget, at selv EU-parlamentet må sige stop. Det skete i 2004, hvor den italienske kristen-demokrat, Rocco Buttiglione, blev opstillet til posten som justitskommissær med ansvar for borgernes rettigheder.
Buttiglione var udstyret med en gudsbenået evne til at fremsige stupide bemærkninger. Et af hans guldkorn lød:
'Jeg støtter ikke-diskrimination overfor homoseksuelle, men jeg mener, eller i det mindste har jeg retten til at mene - uden dermed at sige, om jeg mener det eller ej - at homoseksualitet, i overensstemmelse med den katolske kirkes lære, er moralsk forkert'.

Få bliver kasseret
Et andet guldkorn lød:
'Familien eksisterer med det formål at give kvinder mulighed for at få børn og modtage beskyttelse af en mand, som tager sig af dem'. Udtalelser, som han under høringen i EU-parlamentet forsvarede med, at de skam kun var udtryk for hans personlige opfattelse, som ikke ville få nogen betydning for han embedsførelse!
Alligevel var det faktisk kun med stemmetallet 27-26, at det relevante udvalg afviste at indstille ham som kommissær. Da der dermed var risiko for, at hans kandidatur ville koste den samlede Kommission livet, blev han trukket af den italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, og erstattet af en anden, som ikke havde udtalt sig helt så absurd.
Der skal kort sagt rigtig meget til for at forhindre kommissær-kabalen i at gå op. Konservative danske Connie Hedegaard kan derfor sove roligt frem til sin høring, som finder sted på fredag den 15. januar.
Også fordi den konservative/kristen-demokratiske gruppe sidder solidt på EU. Ikke alene udgør de den klart største gruppe i både Rådet og EU-parlamentet, men de sidder også på posterne som formand for EU (Rompuy), formand for Kommissionen (Barroso) og formand for EU-parlamentet (Buzek).
Alligevel ville jeg da gerne som medlem af EU-parlamentet kunne stille Connie et par spørgsmål. Men det får jeg næppe mulighed for. Hvis ikke man er medlem af det fagudvalg i parlamentet, som dækker kommissærens arbejdsfelt - i dette tilfælde - Miljøudvalget - så kan man godt skyde en hvid pind efter at udøve sin parlamentariske kontrolfunktion.

Connie Hedegaard
Men det kan jo være, at der er andre, som stiller Connie nogle nærgående spørgsmål. For eksempel om hvor alvorligt hun egentlig tager klima-forandringerne. Det er næppe forbigået alle EU-parlamentarikeres næse, at hendes egen partiformand, Lene Espersen, for nylig i et interview forklarede, at truslen fra militante muslimske ekstremister mod samfundet er langt mere alvorlig end klimaproblemet.
Det er næppe heller undsluppet opmærksomheden, at Connie Hedegaard i en årrække har været klimaminister i en regering, hvis evne til at snakke om vejret har været større end dets vilje til at gøre noget ved det.
For eksempel har Energistyrelsen påpeget, at Danmark de seneste 19 år kun har reduceret vores CO2-udslip med syv procent. Det betyder, at målet på 21 procents reduktion inden 2012 kun kan nås ved at købe CO2-kvoter i udlandet.
Og så er der alle de spørgsmål, som knytter sig til, om hun prioriterer klimaet over EU`s indre marked eller omvendt. For eksempel har den 'gamle' Kommission grebet ind overfor den svenske Fødevarestyrelse, fordi den i en kampagne med klimavenlige kostråd opfordrede forbrugerne til at købe 'nærproducerede fødevarer' og dermed undgå CO2-belastningen fra transporten. Det anså Kommissionen naturligvis for at være et nederdrægtigt anslag mod EU`s indre marked. Men hvad mener Klima-Connie?
Og hvem ved? Måske kunne en eller anden endda finde på at spørge ind til hendes generelle holdninger til frihedsrettighederne i forlængelse af hendes opbakning til forslaget om indførelse af et burkaforbud. For enhver med bare en minimal juridisk indsigt vidste jo på forhånd, at en sådan indgreb i religionsfriheden ville være et klokkeklart brud på den danske grundlov. Så hvorfor følte Connie alligevel et behov for at udtrykke sin støtte til forslaget?
Om Connie Hedegaard overhovedet får mulighed for at svare på sådanne spørgsmål ved vi meget mere om på fredag.

sorensondergaard.dk