Få familier er blevet skildret så intenst i bøger og på film som Kennedy familien, men den sidste strimmel er ikke sendt. En ny ambitiøs tv-serie om den magtfulde familie er på vej, skriver Jyllands-Posten
History Channel har netop løftet sløret for, at man er i gang med forberedelserne til en ny serie om den irske indvandrer Joseph Kennedy og hans efterkommere.
Der bliver tale om en miniserie af otte timers varighed, og den fortælles på samme måde som for eksempel Frances Ford Coppolas 'The Godfather'. Det vil sige centreret omkring et ekstremt manipulerende og egocentreret familieoverhoved, der søgte alle sine ambitioner indfriet gennem sine sønner.
Udover at bevæge sig rundt på det personlige plan vil serien også skildre invasionen i Svinebugten på Cuba, Cubakrisen og familiens kamp for at sikre borgerrettigheder for den sorte del af USA`s befolkning.
Serien vil blive vist i 2011.
DR straffes for tyveri
Det blev ikke nogen billig fornøjelse for Danmarks Radio, at den i en periode på fire år sendte over 2000 timers oplæsning af danske bøger på sin DAB-kanal, uden at betale.
Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening oplyser, at Københavns Byret har tilkendt forfatterne en million kroner, mens DR havde tilbudt 80.000 kroner.
Da DR i 2007 nedlagde litteraturkanalen, begyndte en lang tids tovtrækkerier mellem public servicestationen og de to forfatterorganisationer om betalingen for de mange oplæsninger.
Parterne kunne ikke nå til enighed, og derfor besluttede forfatterne i begyndelsen af året at stævne DR.
Deres krav lød på tre millioner kroner. Derfor vil forfatterne senere tage stilling til, om de vil anke byrettens dom.
Nehms bedste
Arbejderforfatteren John Nehm har i forbindelse med sin 75-års fødselsdag udvalgt 30 af sine noveller og genudgivet dem på eget forlag.
'30 af Johns bedste noveller' udkommer 18. januar på Nehms Forlag.
Arbejderen bragte et portræt af John Nehm den 25. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278